Kongevejshospitalet eller Sønderborg Amtssygehus (oprindelig Kreiskrankenhaus) var et sygehus i Sønderborg. Det etableredes i 1894 under det preussiske herredømme som et offentligt sygehus, der skulle dække byen og oplandet.Peter Kr. Iversen i Sønderborg bys historie, bd. II, Sønderborg 1966 I 1911 blev der oprettet et militært sygehus for byens marinegarnison i nærheden af kasernen.Peter Dragsbo i Sønderborg i 750 år, Sønderborg 2005 Dette sygehus blev efter Genforeningen i 1920 omdannet til Statshospitalet i Sønderborg, med hvilket Kongevejshospitalet indgik driftsfællesskab i 1934. Kongevejshospitalet husede derefter en gynækologisk-obstetrisk afdeling, en røntgenafdeling samt - i en barak i hospitalets park - en epidemiafdeling.Inge Adriansen m.fl., Sønderborg i 100 år, Sønderborg 1978

Kongevejshospitalet blev nedlagt i 1975 og bygningerne derefter nedrevet. I dag er parken et offentligt område.

Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Sønderborg Kategori:Nedlagte hospitaler i Danmark Kategori:Etableret i 1894 Kategori:Ophørt i 1975 Kategori:Forsvundne bygninger, konstruktioner og anlæg i Danmark