Hans Rudolph Juel (døbt 13. august 1773 i København, død 17. marts 1857 på Hverringe) var en dansk godsejer og officer, far til Hans Juel.
Han var søn af Gregers Christian Juel og Amalie Christiane Raben og arvede 1779 Stamhuset Hverringe og 1847 Stamhuset Juelsberg. Han var kammerherre.
Juels militære karriere bestod i to års tjeneste ved Livgarden til Hest, og han stod formelt i tjenesten indtil sin afsked som oberst i 1842. 19. maj 1809 var Juel anfører for et jægerkorps, som fordrev englænderne fra Romsø, som hørte under Hverringe. Der blev taget ca. 100 engelske fanger, som blev overført til Kerteminde, og Juel fik samme år Ridderkorset. Juels rapport til kongen lyder således:
13. april 1792 ægtede han i Rynkeby Kirke Maren Berg (28. juli 1769 på Skovsbo - 8. april 1850 på Falkensteen, Norge), datter af justitsråd Hans Mogensen Berg til Skovsbo og Olave Marie født Lange. 9. juni 1814 blev de separeret.
Han er begravet i Viby Kirke i et gravkapel, som han lod opføre 1819.
Kilder Danmarks Adels Aarbog 2000-02.
Hans Rudolph Kategori:Kammerherrer fra Danmark Kategori:Kavaleriofficerer fra Danmark Kategori:Godsejere fra Danmark Kategori:Danskere i 1700-tallet Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Personer i Englandskrigene fra Danmark-Norge Kategori:Personer fra Fyn