Arthur George Ziffo (født 11. august 1858 i London) var en engelsk tennisspiller.

Ziffo kunne på grund af forretningsmæssige forpligtelse aldrig helt hellige sig tennissporten, men nåede alligevel i 1887 all comers-finalen i de britiske indendørsmesterskaber. I 1888, 1889 og 1890 vandt han turneringen i Eastbourne. I samme periode deltog han også i Wimbledon-mesterskaberne, hvor han i 1889 nåede kvartfinalen i single og i 1888 semifinalen i double sammen med Ernest Meers. I 1891 tabte han i Eastbourne-finalen til Harry Barlow og sluttede samme år sin tenniskarriere.

Ziffo var lille af statur og løb ofte til nettet for at udnytte sin styrke, flugtspillet.

Kilder / eksterne henvisninger TennisArchives.com - Arthur George Ziffo Myers, A. W.: Lawn Tennis at Home and Abroad. Scribner's Sons, London 1903. S. 70

Kategori:Tennisspillere fra Storbritannien