Andre Alexander Shaquille Wisdom (født 9. maj 1993) er en engelsk fodboldspiller, der til daglig spiller for Derby County.
Wisdom startede sin karriere i Bradford City, hvorefter han skiftede til Liverpool i 2008.
Karriere Tidlig karriere Wisdom er født af jamaicanske forældre i Leeds, og opvokset i Chapeltown. Han startede sin fodboldkarriere ved akademiet i Bradford City, hvor han indtil U15 spillede med spillere en årgang over ham selv.
Liverpool F.C. I 2008 skiftede han som 14-årig til den engelske storklub, Liverpool F.C.. I september 2010 kaldte manageren Roy Hodgson Wisdom op op førsteholdet, da Liverpool F.C. skulle spille mod League Two-holdet Northampton Town.
I juni 2012, da Brendan Rodgers kom til Anfield, blev Wisdom en del af førsteholdet. Brendan Rodgers var i øvrigt den fjerde manager under Wisdoms tid i Liverpool. Hans debut kom i en Europa League-kamp mod Young Boys, hvor han samtidig fik scoret sine to første mål, i en kamp som Liverpool F.C. vandt 3-5. Han fik sin debut i Premier League, da han den 26. september 2012 startede inde i 5-2-sejren ude over Norwich City. I de følgende kampe blev Wisdom ved med at være en del af holdet.
Den 9. januar 2013 skrev Andre Wisdom under på en længere kontrakt med Liverpool F.C.
Derby County F.C. (udlån) Den 22. oktober 2013 blev Wisdom udlejet til Derby County. Lejeopholdet ville vare til slutningen af sæsonen. Han fik sin debut den 26. oktober i 1-1-opgøret imod Birmingham City.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra England Kategori:Fodboldspillere fra Liverpool F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Derby County F.C. Kategori:Fodboldspillere fra West Bromwich Albion F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Norwich City F.C. Kategori:Personer fra Leeds