Christian Ludvig 2. () (15. maj 1683 – 30. maj 1756) var regerende hertug af Mecklenburg-Schwerin fra 1747 til sin død i 1756.
Han var søn af Hertug Frederik af Mecklenburg-Grabow og blev hertug, da hans storebroder Hertug Karl Leopold døde i 1747.
Biografi left|thumb|upright|Hertug Christian Ludvig 2. af Mecklenburg-Schwerin Christian Ludvig blev født den 15. maj 1683 i Grabow som tredje søn af Hertug Frederik af Mecklenburg-Grabow og Christine Vilhelmine af Hessen-Homburg, datter af Landgreve Vilhelm Christopher af Hessen-Homburg.
Han var nevø til den barnløse Hertug Christian Ludvig 1. af Mecklenburg-Schwerin. Christian Ludvigs ældre bror Frederik Vilhelm efterfulgte deres onkel som hertug i 1692. Han døde i 1713, hvorefter Christian Ludvigs anden bror Karl Leopold blev hertug. Christian Ludvig blev hertug, da Karl Leopold døde den 28. november 1747.
Den 30. april 1737 modtog Christian Ludvig på Frederiksborg Slot Elefantordenen af Kong Christian 6. af Danmark.J. H. F. Berlien: Der Elephanten-Orden und seine Ritter. København, 1846, s. 93f
Hertug Christian Ludvig døde den 30. maj 1756 i Schwerin. Han blev efterfulgt som hertug af sin ældste søn Frederik.
Han er begravet i Schelfkirken i Schwerin.
Ægteskab og børn thumb|upright|left|Hertuginde Gustave Karoline af Mecklenburg-Strelitz. Christian Ludvig giftede sig den 13. november 1714 i Güstrow med Hertuginde Gustave Karoline af Mecklenburg-Strelitz. Hun var datter af Hertug Adolf Frederik 2. af Mecklenburg-Strelitz og Hertuginde Maria af Mecklenburg-Güstrow. De fik fem børn:
Frederik (1717-1785), regerende hertug af Mecklenburg-Schwerin som Frederik 2 1756-1785 Ulrike Sophie (1723-1813), abbedisse i Rühn Kloster 1728-1756 Ludvig, arveprins af Mecklenburg-Schwerin Luise (1730-1730) Amalie (1732-1775), stiftsdame i Herford
Se også Mecklenburg
Henvisninger
Litteratur Hela Baudis: Christian Ludwig II. von Mecklenburg-Schwerin im Porträt - zu Aspekten des Herrscherbildes im 18. Jahrhundert. A: Mecklenburgische Jahrbücher 122 (2007), S. 99-120 Antje Koolman: Die Erziehung eines Prinzen. Die Ausbildung Herzog Christian Ludwigs II. in Grabow in Grabow, Wolfenbüttel, London und Rom. A: Mecklenburgische Jahrbücher 122 (2007), S. 81-98
Eksterne links
Huset Mecklenburgs stamtavle
Kategori:Hertuger af Mecklenburg-Schwerin Kategori:Huset Mecklenburg Kategori:Tyskere i 1600-tallet Kategori:Tyskere i 1700-tallet