thumb|Gravid kvinde i 26. svangerskabsuge. thumb|William Hunter, Anatomia uteri humani gravidi tabulis illustrata, 1774 Graviditet (også kaldet svangerskab og frugtsommelighed) er den tilstand, hvor en kvinde har et eller flere afkom, kaldet fostre eller embryoner, inde i kroppen. Graviditeten starter ved befrugtningen (undfangelsen) og slutter ved fødslen eller ved abort. I en graviditet kan der være flere fostre, såsom tvillinger eller trillinger, som kan være enten enæggede eller tveæggede. Det medicinske felt, der beskæftiger sig med graviditet, kaldes obstetrik.
Benævnelsen "graviditet" bruges normalt kun om mennesker, mens andre pattedyr siges at være "drægtige".
Ordet "fosteranlæg" eller "embryon" (som betyder "det, som vokser indenfor") også kaldet "menneskekim" bruges til at beskrive det fremvoksende menneske de første ti uger, hvorefter ordet "foster" bruges indtil fødslen.https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/graviditet/graviditetskalender/embryo-foster/
Graviditetsforløb left|thumb|Højgravid kvinde. Generelt defineres graviditet fra det tidspunkt hvor kvindens æg bliver befrugtet af mandens sæd, medicinsk defineres graviditeten nogle gange som begyndende på det tidspunkt hvor embryonet sætter sig fast i kvindens livmoder.
Den gennemsnitlige graviditets varighed er 40 uger, regnet fra sidste menstruations første dag, eller 38 uger regnet fra befrugtningen, dvs. omkring 9 måneder eller 266 dage.
Fødsel før uge 22 (tidligere uge 28, men reglerne er ændret i 2006) defineres som abort og hvis barnet er over 1000 gram, som dødfødt. Forskellen ligger i, at dødfødte børn kan begraves. Dog kan man få dispensation, således at børn født før 22. uge også kan begraves. Efter uge 28 anses fostret som levedygtigt. Fødes barnet før uge 37 kaldes det normalt for tidligt født, mens fødsler mellem uge 37 og 42 betegnes som normale.
Graviditetsperioden opdeles i tre trimestre, hvor det første trimester er de første 12 uger af graviditeten, andet trimester fra den 12. uge til den 28. uge, og det tredje trimester den resterende del af graviditeten. De første otte uger af første trimester, hvor der tales om fosteranlæg eller embryoner, kaldes også for "den embryoniske periode". I den embryoniske periode vil alle de større organsystemer blive dannet. Det resterende af graviditetsperioden kaldes "den foetale periode". Indtil graviditeten kan detekteres ved en scanner kaldes graviditeten også for en "biokemisk graviditet". Kender kvinden ikke befrugtningstidspunktet kan dette anslås ved hjælp af en måling af embryonets størrelse set ved en ultralydsscanning – en såkaldt Crown-rump length.
Første trimester – til uge 12 Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide kvinder dagligt tager 400 mikrogram (0,4 mg) folinsyre igennem hele 1. trimester, for at mindske risikoen for at fosteret får en neuralrørsdefekt, bl.a. sygdommen rygmarvsbrok. Folinsyren fås i almindelige multivitaminpiller.
Uge 2 – befrugtningsugen
thumb|Sædcelle befrugter en kvindes æg. Befrugtningen sker oftest 12 til 14 dage efter sidste menstruations første dag. Efter befrugtningen af kvindens æg (oocyt), sædvanligvis i æggelederen, formes en zygote – et enægget embryon. Denne vil efter omkring 30 timer begynde at undergå mitotisk celledeling, der efter to døgn er blevet til 4-8 éns celler og på tredjedagen til omkring 16 celler. Dette tidlige stade hvor embryonet består af op til omkring 32 celler kaldes også for "Morulae" ("morbær"), efter dens kugleformede struktur.
Efter tre dage i æggelederen vil Morulae-cellerne vandre gennem æggelederen til livmoderen, hvor det fra dag 6 til 8 fæster sig i livmodervæggens slimhinde – en proces der også kaldes for "implantation". I livmoderen opstår der et hulrum i cellegruppen, som bliver væskefyldt, og det hele kaldes nu en blastocyst.
Blastocysten deles i to dele – periferien, kaldet trofoblasten, og den indre, kaldet embryoblasten. Fra periferien dannes en kappe rundt om den indre cellegruppe, senere vil dette blive til fosterhinderne og moderkagen. Den indre cellegruppe bliver ophavet til selve embryonet (og er herfra man høster de embryonale stamceller der har potentialet til at dele sig til hver af de mere end 200 menneskelige celletyper). Blastocysten er på dette tidspunkt begyndt at trænge ind i livmodervæggen.
Hvis graviditeten udvikler sig med enæggede tvillinger, vil det i et ud af tre tilfælde ske før dag fem.
En blodprøve vil allerede 24 – 48 timer efter befrugtningen kunne afsløre graviditeten gennem et protein kaldet "Tidlig graviditetsfaktor" ("Early pregnancy factor" – EPF). Proteinet har til formål at "snyde" moderens immunforsvar, så embryonet ikke vil blive betragtet som et fremmedlegeme og angrebet af immunforsvaret.
Uge 3 – fosterets første uge Det befrugtede æg har nu delt sig til en cellegruppe på ca. 2 mm. i diameter, og skiftet form fra at være kugleformet til en flad skive. Af den perifere omkransende embryoblast er der dannet en moderkage, ligesom fostervand og fosterhinder er under udvikling. Af den indre embryoblast dannes to lag, der kaldes epiblasten og hypoblasten, som har struktur som en flad skive og tilsammen kaldes for en tolaget kimskive. Af hypoblasten dannes blommesækken, som er en af de strukturer gennem hvilke moderen i den tidligste fase forsyner embryonet med næringsstoffer. Epiblasten vil senere udvikle sig til amnionhulen, hulrummet hvori der er fostervand omgivet af årehinden amnion.
Hvis graviditeten udvikler sig med enæggede tvillinger, vil det i to ud af tre tilfælde ske mellem dag fem og dag ni. Hvis det sker efter dag ni, er der forhøjet risiko for at de udvikler sig som siamesiske tvillinger.
Celler fra det voksende embryon begynder at producere et graviditetsbevarende hormon, der hedder "humant choriongonadotropin" (hCG) ("Menneskeligt moderkagehormon"), der er det stof, de fleste graviditetstest reagerer på. hCG har til formål at opretholde produktionen af hormonet progesteron, som skal afbryde den normale menstruationscyklus, således at graviditeten kan fortsætte.
Uge 4 / fosterets uge 2 thumb|Et 10mm embryon omkring fem uger gammelt - eller i den syvende uge af graviditeten. thumb|En kopi af et 8 uger gammelt foster. thumb|Embryon ved omkring 7 uger efter befrugtningen, eller i graviditetens niende uge. I fosterets tredje uge starter udviklingen af den tynde skive til et 2mm langt embryo. Embryoet gennemgår hvad der betegnes som "kimlagsprocessen" – hvori den flade skive danner tre lag med tre forskellige grupper af celler. Kimlagene – som kaldes "det ydre lag" (ektoderm) (dannet af epiblasten), "det midterste lag (mesoderm), og "det inderste lag" (endoderm) (dannet af hypoblasten) – danner udgangspunkt for de forskellige organer. Af det ydre lag dannes blandt andet hjernen, rygmarven, nerver, hud, negle og hår. Af det midterste lag stammer nyrer, hjertet, knogler, muskler og blodceller. Af den sidste inderste lag kommer blandt andet dele af leveren og bugspytkirtlen såvel som dele af åndedrætssystemet og fordøjelseskanalen. Hjernen begynder at specialisere sig i tre dele, som kaldes forhjernen, midthjernen og baghjernen. Blommesækken begynder at producere blod med egen blodtype og et tidligt hjerte begynder at tage form og udvikle separate hjertekamre.
Hjertet begynder at slå i starten af 6 uge med omkring 150 slag i minuttet. Embryoet er nu knyttet til moderkageområdet med en lille stilk, som senere udvikler sig til navlestrengen.
Uge 5 / fosterets uge 3 Embryonet er nu omkring 4 mm. stort og er begyndt at forme sig som en kurve, eller bogstavet C – dette skal senere blive til fosterstillingen. Hjertet vokser og begynder at slå regelmæssigt. Huden er kun én celle tyk og derfor gennemsigtig, så man kan se ind til de indre organer, hvoraf de fleste nu er klart identificerbare. Tidlige anlæg til ører og mund såvel som arm- og benkno-pper bliver udviklet. Øjnene, som blot er små mørke pletter, ligger i starten på hver sin side af hovedet, men bevæger sig mod forsiden. I uge tre vil embryonet blive omgivet af den gennemsigtige fosterhinde og ligge i et bad af fostervand, som beskytter fosteret mod skader.
Moderen vil grundet hormonproduktionen nu begynde at kunne mærke graviditeten, f.eks. i form af brystspændinger, ømme eller voksende bryster, træthed, morgenkvalme, hovedpine, øget appetit og humørsvingninger. Livmoderen er ikke begyndt at vokse. Morgenkvalme berører ca. 70% af alle gravide, men vil som regel ophøre i slutningen af 1. trimester.
Uge 6 / fosterets uge 4 Embryonet er nu omkring 4–10 mm. stort. Øjenlinser danner begyndelsen på øjne. Næsebor formes. Hænder formes som små padler på armene. Benene opdeles i lår og læg. Blod begynder at cirkulere. Hovedet udgør nu omkring 1/3 af hele embryonets størrelse. Hjernen inddeles i fem områder.
Livmoderen er vokset til størrelse som en knytnæve, men graviditeten er stadig ikke synlig udefra.
Uge 7 / fosterets uge 5 Embryonet er nu omkring 13 mm. stort. Lunger begynder at forme sig. Armene og benene er blevet forlænget med klart synlige fødder og hænder, der udvikler fingre og tæer – som stadig kan have svømmehud. Hjernen fortsætter med at udvikle sig.
Uge 8 / fosterets uge 6 Embryonet er nu omkring 18 mm. stort og vokser med 1 mm. om dagen. Det vejer nu omkring 1 gram og vil i løbet af uge 8 have nået en størrelse på over 1 milliard celler, fra den oprindelige ene. Alle essentielle indre organer er under udvikling. Brystvorter og hårsække formes. Halsen begynder at udvikles. Albuer bliver synlige. Man vil kunne se antydninger af ansigt. Øjnene er dækket af hud som bliver til øjenlåg. Små hævelser på siden af hovedet viser at anlæg til de ydre ører er på plads. Ved piger vil æggestokkene blive dannet. Hjernen begynder at registrere aktivitet. Embryonet begynder at bevæge hænder, arme og ben – og have hikke. Embryonet vil allerede nu være højre- eller venstrehåndet. Ved berøring vil embryonet vise gribebevægelser, suttebevægelser eller skrækrefleks. Fosteranlægget laver åndedrætsøvelser, selv om det er nedsunket i fostervand og der ikke er noget ilt.
Uge 9 / fosterets uge 7 Dette er enden på den embryoniske periode og embryonet eller fosteranlægget kaldes nu for et foster. Alle vigtige organer vil være skabt på dette tidspunkt hvorfor fosteret vil ikke være så sårbart overfor omgivelserne som embryonet; men påvirkning af giftige kemikalier vil stadig kunne medføre fysiologiske misdannelser.
Fosteret er nu omkring 24–33 mm. stort og har fordoblet sin vægt til 2 gram. Ansigtet fortsætter med at tage form. Øjenlågene begynder at tage mere form. Tungen udvikler smagsløg og mælketænderne begynder at vokse frem. Ørene begynder at antage deres færdige form. Fingre og tæer har ikke længere svømmehud. Knæene udvikles. Ved pigefostre er livmoderen nu synlig. De ydre kønsorganer er synlige, men det vil endnu ikke være muligt ved syn at afgøre fosterets køn. Navlestrengen er færdigudviklet.
Nerver i ansigtet og flere steder på kroppen er nu funktionsdygtige og kan føle berøring. Som reaktion på berøring på fodsålen vil fostret krumme tæer eller bøje sig sammen. Fostret bevæger hovedet og griber ud med hænderne. Munden kan åbnes og lukkes og fosteret vil ind imellem sutte på tommelfinger og synke fostervand.
Uge 10 / fosterets uge 8 Fosteret er nu omkring 34–45 mm. Fostret vil i uge ti igangsætte en voldsom vækst og forøge sin kropsvægt med omkring 3/4. Hovedet udgør næsten halvdelen af fosteret og er blevet mere rundt i form. Øjenlågene er færdigudviklede og vil lukke og ikke åbne igen før uge 25-28. Finger- og tånegle udvikles og fostret får unikke fingeraftryk som ikke vil ændre sig igennem hele livet.
Fostret sutter på tommelfinger, gaber og åbner og lukker munden.
Uge 11 / fosterets uge 9