Bøffen er en fiktiv person i den danske filmserie Olsen-banden. Han blev spillet af Ove Verner Hansen. I de norske Olsen-banden-film hedder han Biffen (på norsk hedder bøf biff). Her blev han spillet af Torgils Moe i tre film men derefter blev han spillet af Ove Verner Hansen ligesom i de danske film.
Bøffen arbejder typisk som håndlanger for filmenes skurk J.M.R. Holm Hansen Jr. (også kaldet Bang-Johansen m.fl.). Han er en stærk rival til seriens hovedperson Egon Olsen, som han forsøger at indfange og gøre det af med på forskellig vis. I den niende film, Olsen-banden deruda', er han assistent for Mester Hansen (spillet af Paul Hagen).
thumb|Bøffen i Nordisk Films udstilling.
Bøffen optræder første gang under eget navn i den sjette film, Olsen-bandens sidste bedrifter. Ove Verner Hansen medvirker dog i en lignende rolle som vagt sammen med Jens Okking i den foregående film, Olsen-banden går amok. I den ottende film, Olsen-banden ser rødt, kaldes figuren som Frits. I den trettende film, Olsen-banden over alle bjerge, medvirker han kun i resumeet af den foregående film, Olsen-bandens flugt over plankeværket.
Selve ordet "Bøffen" er dog ikke personens navn i filmenes virkelighed, men snarere en betegnelse eller et begreb, som kun indviede uden for filmens virkelighed kender. Bøffen bliver såvidt vides aldrig tiltalt eller omtalt i filmene som "Bøf" eller "Bøffen", men i stedet som fx Frits (Olsen-banden ser rødt) eller Portvagten (Olsen-bandens flugt over plankeværket) og meget ofte bare "(Ham,) dét dumme svin" (af Benny; fx i Olsen-banden på sporet og - flugt over plankeværket). Betegnelsen "Bøffen" kan bunde i hans muskuløse, fysisk intimiderende fremtoning, der af to uafhængige vidner i Olsen-banden på sporet måske lidt for rammende eller ligefrem krænkende bliver beskrevet som "småfed og almindelig". Da Ove Verner hansen også optræder som købmanden i Dragehuset/Onkel Toms Hytte, som forfølger Benny og Kjeld i Olsen-bandens store kup, kan man på grundlag af den fysiske fremtoning argumentere for, at Bøffen faktisk var med for første gang dér.
Dansk filmtitelSkuespillerOlsen-banden går amok (1973)Ove Verner HansenOlsen-bandens sidste bedrifter (1974)Olsen-banden på sporet (1975)Olsen-banden deruda' (1977)Olsen-banden går i krig (1978)Et isoleret tilfælde (reklamefilm, 1978)Olsen-banden overgiver sig aldrig (1979) Olsen-bandens flugt over plankeværket (1981)Olsen-banden over alle bjerge (1981)Olsen-bandens sidste stik (1998)Olsen-bandens første kup (1999)Ludomir Dietl Løkken
Svensk filmtitelSkuespillerVaring for Jonssonligan (1981)Weiron HolmbergJonssonligan och Dynamit-Harry (1982)Jonssonligan får guldfeber (1984)Jonssonligan dyker upp igen (1986)Lars DejertJonssonligan och den svarta diamantan (1992)Weiron HolmbergJonssonligans storsta kupp (1995)Lilla Jonssonligan och cornflakes-kuppet (1996)Mats WennbergLilla Jonssonligan på styva linan (1997)Jonssonligan spelar hogt (2000)Weiron HolmbergLilla Jonssonligan på Kollo (2003)Hampus Andersson-Gil
Norsk filmtitelSkuespillerOlsenbanden og Dynamitt-Harry går amok (1973)Torgils MoeOlsenbanden møter Kongen & Knekten (1974)Olsenbandens siste bedrifter (1975)Olsenbanden og Dynamitt-Harry på sporet (1977)Ove Verner HansenOlsenbanden + Data-Harry sprenger verdensbanken (1978)Olsenbanden gir seg aldri (1981)Olsenbandens aller siste kupp (1982)...men Olsenbanden var ikke død! (1984)Olsenbandens første kupp (2001)Bastian HafrOlsenbanden Jr. går under vann (2002)Olsenbanden Jr. på rocker'n (2004)Olsenbanden Jr. på Cirkus (2006)Daniel DamvallOlsenbanden Jr. sølvgruvens hemmelighet (2006)Olsenbanden Jr. det sorte gullet (2009)Tor Gunnar Maagø HundstadOlsenbanden Jr. mestertyvens skatt (2010)
Noter
Eksterne henvisninger
Kategori:Personer fra Olsen-banden