Leptospira er en patogen bakterieslægt i gruppen af spirokæter. De aerobe, bevægelige og snoede bakterier er 5-25 μm lange og 0.1 μm i diameter med en bølgelængde på omkring 0.5 μm. Leptospira forårsager sygdomme som Weils sygdom (med gulsot, nyresvigt, lungebetændelse og øget blødningstendens), hjernehindebetændelse (meningitis), betændelse i hjertet (perikardit, myocarditis) eller kronisk infektion i nyrene, oftest blot i en influenzalignende sygdom.
Taxonomi
Leptospiraslægten har fire vigtige arter, der igen inddeles serologisk i underarter (serotyper). Leptospira canicola Leptospira grippotyphosa Leptospira interrogans Leptospira pomona
Den mest kendte (og farlige) variant er Leptospira interrogans serovar icterohaemorrhagiae.
Andre leptospiroser: L. bratislava mistænkes for at have tilpasset sig svin og for at medføre ufrugtbarhed L. autumnalis Prætibial feber eller Fort Bragg feber L. ballum L. bovis L. canicola Infektiøs gulsot L. grippotyphosa Marsk feber L. hebdomadis Syv-dages-feber L. mitis Svinehyrdesygdom L. pomona Svinehyrdesygdom
Sygdomsrisici
Infektion med Leptospira er størst efter kontakt med inficerede husdyr, med inficeret ferskvand eller med urin fra små gnavere.Statens Seruminstitut
Se også
Antibiotika Antibiotikaresistens ICD-10 Kapitel I - Infektiøse inkl. parasitære sygdomme (WHO's liste) Mikrobiom Zoonose
Eksterne kilder/henvisninger
Kategori:Spirokæter Kategori:Zoonoser