Petro Oleksíjovytj Porosjenko (, ; født 26. september 1965) er en ukrainsk oligark og politiker, der var Ukraines præsident fra 2014 til 2019.
Porosjenko var udenrigsminister og minister for handel og økonomisk udvikling og er omtalt som en af de mest indflydelsesrige personer i ukrainsk politik. Fra februar 2007 til marts 2012 var Porosjenko leder af Ukraines nationalbanks bestyrelse. Porosjenko blev valgt til præsident den 25. maj 2014 med mere end 54 % af stemmerne i første runde og undgik dermed en anden valgrunde. Den 21. april 2019 tabte han præsidentvalget til Volodymyr Zelenskij.
Tidligt liv og uddannelse
Fødsel og barndom thumb|left|Grundskolen i Bolgrad. Porosjenko blev født den 26. september 1965 i Bolgrad (nu Bolhrad), Odessa oblast i Ukrainske SSR. Hans far var Oleksíj Porosjenko (født 1936, nu direktør for Porosjenkos selskab Prime Aktiv Kapital)og i 1965 administrator af landbrugsudstyr. Porosjenkos mor, Jevgenija Sergiіvna (1937-2004), var regnskabschef i Jordbrugsdepartementet.Segodnja.ua (28. juli 2011): Порошенко в детстве напоминал Пьеро и любил конфеты , hentet 19. juni 2016
I 1974 flyttede familien til Bender i Moldoviske SSR (nu i Transnistrien). Ifølge familien var Oleksíj Porosjenko vicedirektør for et eksperimentelt reparationsværksted. Gamle venner af familien påstår at flytningen skyldtes et alvorligt slagsmål, som Misja, Petros storebror, havde været involveret i. Der Spiegel oplyser, at Oleksíj Porosjenko sad to år i fængsel for tyveri af statens ejendom. I Bender afsluttede Porosjenko gymnasiet.Youtube (25. maj 2014): Сюжет ТСН про ранні роки Порошенка , hentet 19. juni 2016 Fra 1977 var Oleksíj Porosjenko forfremmet til direktør for reparationsværkstedet, og fra 1983 var han ansat på Moldavizolit i Tiraspol, producent af mindre landgangfartøjer.
I 1984 til 1986 aftjente Petro Porosjenko sin værnepligt i den sovjetiske hær. På grund af et slagsmål med fire kadetter på militærkommissariatet blev han sendt til Kasakhiske SSR.Der Spiegel (19.maj 2014):Der große Unbekannte , hentet 19. juni 2016
Uddannelse
I 1989 dimitterede han i økonomi fra fakultetet for internationale relationer og international ret (senere Institut for Internationale Relationer) på Kijevskij nationale universitet Tarasa Sjevtjenka, hvorefter han fortsatte studierne ved universitetet og dimitterede som kandidat i økonomi, svarende til cand.oecon. i 2002 med afhandling om "Lovmæssig regulering af statslige selskaber i Ukraine". Petro Porosjenko har forfattet afhandlingen "Statens selskabsrettigheder i Ukraine. Teorien om dannelsen af relationer", flere videnskabelige publikationer og er medforfatter til lærebogen Aktuelle internationale økonomiske forbindelser.
Porosjenko taler ukrainsk, russisk, engelsk og rumænsk (moldavisk).ВінницяОК (19. maj 2014): Порошенко заговорил на румынском , hentet 19. juni 2016 , hentet 19. juni 2016
Erhvervskarriere
I Ukraine blev der i 1990'erne ført en risikabel økonomisk politik, og regeringerne viste sig som modstander af reformer, der kunne tøjle den indenlandske korruption.The Economist (5. marts 2014): Why is Ukraine’s economy in such a mess? , hentet 20. juni 2016 Mens landet var bragt i knæ, lykkedes det Porosjenko-familien med faderen, Oleksíj Porosjenko, og kolleger fra færdselsdirektoratet i Kijevs hjælp, at stifte UkrPromInvest, et ukrainsk industri- og investeringsselskab, der specialiserede sig i konfekture og solgte kakaobønner. Interesserne udvidedes til landbrugssektoren og bilindustrien. Ved Porosjenkos brors død i august 1997 overtog Petro hans forretningsområder. I 1990'erne overtog selskabet kontrollen med flere konfekturevirksomheder, der fusionerede i "Roshen-gruppen", den største konfektureproducent i Ukraine.
Den formue, Petro Porosjenko skabte sig i konfektureindustrien, gav ham øgenavnet "Chokoladekongen".
Nu omfatter Porosjenkos forretningsimperium flere bil- og busvirksomheder, Leninska Kuznja-skibsværftet i Kyiv, tv-kanalen Kanal 5 og andre virksomheder.
Milliardærliste-placeringer
I marts 2012 placerede Forbes Porosjenko på Forbes' liste over milliardærer på 1.153. pladsen, med 1 milliard USD.
Ifølge den årlige liste over de rigeste personer i Ukraine, som blev offentliggjort i oktober 2015(), og som udgives af det ukrainske tidsskrift Novoje Vremya og gennemføres med Dragon Capital, der er et førende investeringsselskab i Ukraine, var præsident Porosjenko den eneste fra topti på listen, hvis formue var vokset siden den foregående rangliste. Hans formue anslås til 979 millioner dollars, en vækst på 20 %, og hans placering er ændret fra den 9. til 6. rigeste oligark i Ukraine. Artiklen bemærkede, at Porosjenko var en af to europæiske politiske ledere, der ejer et forretningsimperium i en sådan skala. Den italienske Silvio Berlusconi er den anden.
Ifølge Forbes''' vurdering fra juni 2014 er Porosjenkos formue på $1,3 milliarder, og han indtog 6. pladsen blandt de rigeste oligarker i Ukraine.Forbes Ukraine: De 100 rigeste - 2014 - Vurderinger
Forretningsimperiet
Efter reorganisering af Porosjenkos virksomheder i 2006 blev der dannet et holdingselskab, "Прайм Ессетс Кепітал" (; ), 100 % ejet af Porosjenko, selskabet ejer "Ukrprominvest-gruppen".Финансы (30. maj 2014): Чем владеет Порошенко: полный список () hentet 27. juni 2016
Denne gruppe kontrollerer mere end 50 virksomheder inden for kerneområderne fødevareindustri og bilindustri.
Blandt andet indgår: Finansielle sektor International Investeringsbank Forsikringsselskab "Krajina" Landbrugssektoren Ukrproinvest-Agroen af de største af landbrugsvirksomheder i Ukraine Landbrugsselskabet i Vinnitsja oblast Forenede Stivelseproducenter Dnipro-stivelsesfabrik Pohrebysjtsje-sukkerkompagni Kryzjopilskyj-sukkerkompagni Interkorn-procesindustri Skibsbygning Sevastopol værft(nationaliseret 28. februar 2015 afde russiske myndigheder i Sevastopol) Leninska kuznja, , værft i Kyivværftet producerer bl.a. pansrede mandskabsvogne til den ukrainske hærBilindustrien Bogdan Corporation LLC "Hyundai Motor Ukraine" LuAZ, Lutsk-bilfabrik Tjerkasy-bilfabrikProducerer personbiler, med en produktionskapacitet på 120-150.000/år Bilsamlefabrik nummer 3Producerer lastbiler, med en produktionskapacitet på 15.000/år Konfekturegruppen Roshen Kyiv-konfekturefabrik Mariupol-konfekturefabrik Vínnitsja-konfekturefabrik Krementjuk-konfekturefabrik Lipetsk-konfekturefabrik (Rusland) Klaipeda-konfekturefabrik (Litauen) Choco Kft Bonbonetti (Budapest, Ungarn) Medier 5. Kanal (tv-kanal) Radio 5
Tidlig politiske karriere
Porosjenko blev første gang indvalgt i Verkhovna Rada (det ukrainske parlament) i 1998 i enkeltmandskredsen Vínnitsja. Han var medlem af "Socialdemokratisk Parti Ukraine (forenet)" (SDPU), der støttede præsident Leonid Kutjma. Porosjenko forlod SDPU i 2000 og oprettede en uafhængig centrumvenstre fraktion, Solidarnist. I 2001 deltog Porosjenko i oprettelsen af Regionernes Parti, der også bakkede Kutjma op, Solidarnist gennemførte aldrig fusionen.
Sekretær i rådet for Ukraines nationale sikkerheds- og forsvarspolitik thumb|left|Porosjenko og Viktor Jusjtjenko under et møde i forbindelse med valget til borgmester i Mukatjeve den 16. april 2004. I december 2001 brød Porosjenko med Kutjma for at blive kampagneleder for oppositionslederen Viktor Jusjtjenkos "Vort Ukraine". Efter parlamentsvalget i marts 2002 hvor Vort Ukraine fik flertal, blev Porosjenko igen indvalgt i parlamentet, Porosjenko fungerede som leder af Parlamentets budgetudvalg, hvor han blev beskyldt for "forlægge 47 millioner hryvnias" (US $ 8,9 millioner). Efter valget til parlamentet gennemførte skatteinspektører et grundigt eftersyn af hans selskaber. Da Jusjtjenko blev indsat som præsident i 2005 blev granskningen af Porosjenkos UkrPromInvest indstillet.
Porosjenko blev betragtet som en af Jusjtjenkos tætte allierede. Jusjtjenko er gudfar til Porosjenko døtre. Porosjenko var sandsynligvis den rigeste oligark blandt Jusjtjenko tilhængere, og blev ofte nævnt som en af Vort Ukraines og Den orange revolution vigtigste finansielle bagmænd. Efter Jusjtjenko vandt præsidentvalget i 2004, blev Porosjenko udnævnt sekretær i det nationale sikkerheds- og forsvarsråd. thumb|Porosjenko deltager i fejringen af USA's uafhængighedsdag på den amerikanske ambassade i Kyiv, den 6. juli 2005. I september 2005 brød meget omtalte gensidige beskyldninger om korruption ud mellem Porosjenko og premierminister Julia Timosjenko, der involverede privatiseringen af statsejede virksomheder. Porosjenko blev anklaget for at forsvare Viktor Pintjyks interesser, da han erhvervede firmaet Nikopol Ferroalloy for $ 80 millioner på trods af, at det var vurderet til $ 1 mia. Som følge af beskyldningerne fyrede Jusjtjenko hele sit ministerkabinet, herunder Porosjenko og Timosjenko. Den statslige anklager afviste at gennemføre en undersøgelse af magtmisbrug mod Porosjenko måneden efter. Umiddelbart efter fyrede Jusjtjenko statsadvokaten i Ukraine, Svjatoslav Piskun. Piskun hævdede, at han blev fyret, fordi han nægtede at indlede en straffesag mod Timosjenko og nægtede at droppe sagsanlæget mod Porosjenko.
Ved parlamentsvalget i marts 2006 blev Porosjenko genvalgt til det ukrainske parlament med støtte fra Vort Ukraines valgalliance. Han var formand for det parlamentariske udvalg for finans- og banksektoren. Angiveligt fordi Porosjenko krævede at få posten som formand for det ukrainske parlament, valgte Det Socialistiske Parti i Ukraine at bryde med Julia Timosjenko-blokken og blive en del Viktor Janukovitjs anden samlingsregering, fordi partiet fik tilbudt, at deres partileder, Oleksandr Moroz, blev formand, hvis de støttede samlingsregeringen. Det efterlod Porosjenkos Vort Ukraine og deres allierede Julia Timosjenko-blokken uden for regeringen.
Porosjenko stillede ikke op til parlamentsvalget i september 2007. Porosjenko blev formand for bestyrelsen for Ukraines Nationalbank i februar 2007. Mellem 1999 og 2012 var han medlem af bestyrelsen for Ukraines Nationalbank.
Udenrigsminister og minister for handel thumb|Julia Timosjenko og Porosjenko på den russisk-ukrainske internationale kommissions møde i 2009. thumb|left|Ukraines Udenrigsminister, Petro Porosjenko, i det polske senat med den tidligere græske premierminister Georgios Papandreou. Ukraines præsident Jusjtjenko udnævnte Porosjenko til udenrigsminister den 7. oktober 2009. Porosjenko blev udnævnt af Verkhovna Rada (Ukraines parlament) den 9. oktober 2009. Den 12. oktober 2009 genudnævnte præsident Jusjtjenko Porosjenko til sekretær i det nationale sikkerheds- og forsvarsråd. Porosjenko støttede ukrainsk NATO-medlemskab. Men han erklærede også, at medlemskab af NATO ikke bør være et mål i sig selv. Selvom Porosjenko blev afsat som udenrigsminister den 11. marts 2010, udtrykte præsident Viktor Janukovitj håb om yderligere samarbejde med ham.
I slutningen af februar 2012 blev Porosjenko udnævnt som ny minister for handel og økonomisk udvikling i Azarov-regeringen, og 9. marts 2012 erklærede præsident Janukovitj, at han ønskede, at Porosjenko skulle være minister for økonomisk udvikling og handel. Den 23. marts 2012 blev Porosjenko udnævnt til Ukraines minister for økonomisk udvikling og handel af Janukovitj. Samme måned trådte han tilbage som leder af bestyrelsesformand i Ukraines nationalbank.
Porosjenko hævder, at han blev minister for handel og økonomisk udvikling for at hjælpe med at bringe Ukraine tættere på EU og få Julia Timosjenko løsladt fra fængslet. Efter at han overtog posten, indledte skatteinspektører en gennemgribende kontrol af hans virksomheder.
Genindvalgt i parlamentet