Gilles De Bilde (født 9. juni 1971 i Zellik, Belgien) er en tidligere belgisk fodboldspiller (angriber).

De Bilde startede sin karriere hos Eendracht Aalst i hjemlandet, hvor han havde stor succes som angriber, og i 1994 blev kåret til Årets spiller i belgisk fodbold. Herefter skiftede han til storklubben RSC Anderlecht, hvor han spillede to år inden turen i januar 1997 gik til Holland og PSV Eindhoven.

De Bildes succes fortsatte i Holland, hvor han over to sæsoner scorede 24 mål i 49 kampe for PSV i Æresdivisionen, og også var med til at vinde det hollandske mesterskab i 1997. Han skiftede herefter til Sheffield Wednesday i den engelske Premier League, og spillede også på et lejeophold i Aston Villa. Opholdet i England blev ikke så succesfuldt som håbet, og i 2001 vendte han hjem til Anderlecht. Han sluttede karrieren af med ophold hos Lierse SK og den lavere rangerende klub Willebroek-Meerhof

Landshold

De Bilde spillede desuden 25 kampe for det belgiske landshold. Han var en del af det belgiske hold til EM i 2000 på hjemmebane. Her spillede han én af belgiernes tre kampe , 2-0-nederlaget til Tyrkiet, der betød at holdet røg ud allerede efter gruppespillet.

Referencer

Kategori:Fodboldspillere fra Belgien Kategori:Fodboldspillere fra RSC Anderlecht Kategori:Fodboldspillere fra PSV Eindhoven Kategori:Fodboldspillere fra Sheffield Wednesday F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Aston Villa F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Lierse SK Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2000