John Michael Connelly (18. juli 1938 - 25. oktober 2012) var en engelsk fodboldspiller (angriber), og verdensmester med England fra VM i 1966.

Connellys karriere strakte sig fra 1956 til 1973, og blev tilbragt i henholdsvis Blackburn Rovers, Manchester United, Burnley og Bury. Længst tid tilbragte han hos Burnley, som han var tilknyttet i otte sæsoner, og vandt det engelske mesterskab med i 1960. I tiden hos Manchester United blev det også til et mesterskab, der blev vundet i 1965.

Connelly spillede desuden 20 kampe og scorede syv mål for det engelske landshold. Hans første landskamp var et opgør mod Wales 17. oktober 1959, hans sidste var åbningskampen under VM i 1966 mod Uruguay 11. juli 1966.

Han blev udtaget til den engelske trup til VM i 1962 i Chile, og var reserve uden spilletid i hele turneringen. Han var også med til at vinde guld ved VM i 1966 på hjemmebane, ved denne turnering spillede han én kamp, den ovenfor nævnte åbningskamp mod Uruguay.

Titler Engelsk mesterskab 1960 med Burnley 1965 med Manchester United

VM 1966 med England

Referencer

Kategori:Fodboldspillere fra England Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1962 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1966 Kategori:Fodboldspillere fra Bury F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Burnley F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Manchester United F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Blackburn Rovers F.C. Kategori:Verdensmestre i fodbold