Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (også kaldet Hans AdolfBricka, p. 498) (8. april 1634–2. juli 1704) var en af de mange afdelte sønderborgske hertuger. Han var den anden hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön fra 1671 til 1704.
Biografi Johan Adolf blev født den 8. april 1634 på slottet Ahrensbök i Holsten som ældste søn af hertug Joachim Ernst af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön i hans ægteskab med Dorothea Augusta af Slesvig-Holsten-Gottorp. Han trådte i 1657 i Kejser Ferdinand 3.'s tjeneste, hvor han blev feltmarskal. Ved faderens død i 1671 blev han hertug af Plön, og den 25. oktober 1671 blev han ridder af Elefantordenen.Bricka, p. 498.
I 1676 blev han dansk overfeltmarskal og fik efter Griffenfelds fald stor indflydelse som præsident for Krigskollegiet. Samme år ledte han militæroperationerne i Skåne under Skånske Krig, men efter en uoverensstemmelse med Christian 5. blev han allerede samme år frataget sine poster. Alligevel optrådte han i de følgende år ofte som kongens rådgiver.Bricka, p. 499-501. I 1689 gik han i nederlandsk tjeneste.Bricka, p. 502.
Hertug Johan Adolf død den 2. juli 1704 i Ruhleben, få dage efter at hans søn Adolf August var død ved et rideuheld. Da Adolf Augusts søn Leopold August døde som barn i 1706, overgik hertugdømmet til Johan Adolfs nevø Joachim Frederik fra den nordborgske linje af den sønderborgske hertugslægt.Bricka, p. 503
Ægteskab og børn Johan Adolf var gift med Dorothea af Braunschweig-Wolfenbüttel, der var datter af Hertug Rudolf August af Braunschweig-Wolfenbüttel. De havde tre børn:
Adolf August (29. marts 1680 – 29. juni 1704), gift med Elisabeth Sophie Marie af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg (1683-1767) Leopold August (1702-1706), død som barn Christian Carl (1689–27. oktober 1704) Dorothea Sophie (1692–1765), gift med Hertug Adolf Frederik 3. af Mecklenburg-Strelitz
Referencer
Kilder
Eksterne links
Hans den Yngres efterkommere
Kategori:Sønderborgske fyrstelige Kategori:Huset Oldenburg Kategori:Feltmarskaller fra Tyskland Kategori:Feltmarskaller fra Danmark Kategori:Danskere i 1600-tallet Kategori:Tyskere i 1600-tallet Kategori:Kejserlige generaler fra Det tysk-romerske Rige