Van Doorne's Automobiel Fabriek N.V. normalt blot kendt som DAF er en hollandsk lastbilfabrikant, og hører som mærke til den amerikanske Paccar-koncern.
Historie I år 1928 grundlagde Hub van Doorne i Eindhoven Hub van Doorne, Machinefabriek en Reparatieinrichting som kommanditselskab (Commanditaire vennootschap). I starten koncentrerede firmaet sig om svejse- og smedearbejde for Eindhovens skibsfart samt Philips. Depressionen i 1930'erne tvang brødrene van Doorne − i mellemtiden var også Hub van Doornes lillebror Wim van Doorne blevet ansat i firmaet − til at se sig om efter nye arbejdsområder.
Firmaet blev i 1932 omdøbt til Van Doorne’s Aanhangwagenfabriek N.V. (DAF) og ændret til aktieselskab (hollandsk: Naamloze vennootschap/N.V.). Fra dette tidspunkt fokuserede firmaet udelukkende på produktion af tungt læsselige lastbilsanhængere. I 1936 blev verdens første containersættevogn udviklet.
Under 2. verdenskrig blev der for første gang bygget trækkøretøjer, nemlig tunge artillerislæbere til militæret. Efter krigen fulgte i 1948 et nyt navneskifte, denne gang til Van Doorne’s Automobiel Fabriek N.V.
I 1949 begyndte DAF ud over anhængere også at fremstille lastbiler, som i det første lange stykke tid havde motorer fra den britiske fabrikant Leyland. Senere fulgte licensproduktion samt videreudvikling af Leyland-motorerne af DAF, indtil man senere gik over til at producere komplet egenudviklede motorer.
En stærk side af DAF's lastbilproduktion var de fra begyndelsen frontstyrede førerhuse, i starten runde men fra 1960'erne mere kantede, men kernen har ikke ændret sig meget frem til i dag. Fra 1950'erne til 1972 omfattede modelprogrammet ligeledes hjelmvogne.
Fra 1958 blev der med DAF 60, DAF 30 ("Daffodil"), DAF 33 og DAF 66 også fremstillet personbiler. DAF-personbilerne er specielt kendt for deres revolutionære drivlinje med Variomatic-gearkassen, et trinløst automatgear med kilerem, som muliggør en rykfri kørsel i et optimalt omdrejningsområde. Teoretisk set kunne bilen derved køre lige hurtigt forlæns og baglæns.
Personbilsafdelingen blev i 1975 solgt til Volvo. Med DAF 77 blev der udviklet endnu en personbil med Variomatic, som kom på markedet som Volvo 343 og også blev markedsført i Holland.
I 1970'erne var DAF med i joint venture'et De fires klub sammen med Saviem, Magirus-Deutz og Volvo. I 1996 overtog den amerikanske Paccar-koncern den tilbageværende lastbilsafdeling, men DAF findes alligevel fortsat på nyvognsmarkedet som selvstændigt mærke.
Lastbilmodeller Ligesom flere andre lastbilfabrikanter har også DAF inddelt deres modeller i serier:
Klasse Modelserie Lette lastbiler LF Middeltunge lastbiler CF Tunge lastbiler XF
Billeder
Modelprogram År Udvalg 1962 − 1974 DAF 2600 1973 − 1986 DAF 2300 DAF 3300 1987 − 1996 DAF 95 1997 − 2002 DAF 95XF 2002 − 2006 DAF XF95 2006 − DAF XF105
Personbilmodeller Billeder
Produktionstidsrum og -omfang Model Byggeår Antalproduceret Bemærkning DAF 600 1959 − 1963 30.591 DAF 750 1961 − 1963 16.767 DAF 30 1961 − 1963 23.045 Kaldet "Daffodil" DAF 31 1963 − 1965 56.200 Kaldet "Daffodil" DAF 32 1965 − 1967 53.674 Kaldet "Daffodil" DAF 44 1966 − 1974 167.902 DAF 55 1968 − 1972 153.263 DAF 55 Marathon 1971 − 1972 10.967 DAF 66 1972 − 1975 101.967 Fra 1976 bygget videre som Volvo 66 DAF 66 Marathon 1972 − 1973 14.382 DAF 66 Marathon 1300 1973 − 1975 23.074 DAF 66 YA 1974 − 1975 1.201 Militærkøretøj DAF 46 1974 − 1976 32.535 Efter Volvos overtagelse solgt et år mere som DAF
Se også VDL Bova VDL Jonckheere
Eksterne henvisninger
Officielt websted
Kategori:Lastbilproducenter Kategori:Eindhoven Kategori:Etableret i 1928 Kategori:Bilmærker