Bernard Arthur Smart (24. december 1891 i Luton, nord for London – maj 1979 i Luton) var en britisk pilot i énsædede fly under 1. verdenskrig, som udførte nogle af verdens første flyangreb fra hangarskibe, der egentlig var ombyggede krydsere med katapult og et lille flydæk øverst. 21. august 1917 afsendtes han fra HMS Yarmouth i et Sopwith Pup-fly og nedskød ene mand det tyske luftskib L 23 med 16 personer ombord i Nordsøen, 40 km fra Jyllands vestkyst ud for Stadil Fjord.On this day 21 August 1917 - fleetairarmoa.org Historien om en af de store zeppelinere under 1. Verdenskrig - vragmus.dk 19. juli 1918 afsendtes han fra HMS Furious ca. 15 sømil vest for Lyngvig fyr som pilot på et Sopwith Camel-fly og førte an i bombardementet af luftskibsbasen i Tønder, hvor luftskibene L 54 og L 60 udbrændte i den store Toska-hal. On this day 19 July 1918 - fleetairarmoa.org Sopwith Camel (The Tondern Raid)
Smart hædredes 9 uger efter nedskydningen af L 23 med DSO-ordenen. Ombord på HMS Furious i overværelse af admiral David Beatty præsenteredes han 24. juli 1918 til sin store overraskelse for kong George 5., der dekorerede ham med en ekstra bjælke, da han allerede havde DSO-ordenen i forvejen. Capt. Dixon's daring feat - New York Times 25. juli 1918.
Hjemme i Luton Bernard Arthur Smart var søn af Charles Smart og hustru Kate i Luton og arbejdede 1911 i forældrenes firma, der producerede stråhatte.
I en alder af 24 år den 24. juli 1916 kvalificerede han sig til at blive pilot i Royal Naval Air Service.
Efter krigen stoppede han i 1919 som pilot og blev forretningsmand. I 1927 blev han kompagnon i sin fætter Geoffrey Bowman Jenkins' firma Bowman Models i Dereham, Norfolk, der producerede legetøj såsom dampmaskiner, både og lokomotiver. Bowman Steam Toys and Pond Yachts , af Colin Laker (2009),
Smart døde 1979 i Luton og 2011 solgtes nogle af hans efterladenskaber, bl.a. hans DSO-medalje, for hammerslag 63.000 pund.
Eksterne links Captain Bernard Arthur Smart - worldwar1luton.com
Se også :en:HMS Yarmouth (1911) :en:HMS Furious (47)
Kategori:Flyveresser fra 1. verdenskrig Kategori:Luftskibsbasen i Tønder Kategori:Personer fra Luton