East Japan Railway Company () er japansk jernbaneselskab og et af syv selskaber grupperet i Japan Railways Group. Virksomhedsnavnet forkortes officielt JR East på engelsk og på japansk. Koncernens hovedkvarter er i Yoyogi i Shibuya i Tokyo. JR East havde 73.017 ansatte pr. 31. marts 2013. I alt havde JR East 6,169 mia. passagerer i 2008, som kørte 130,5 mia. passagerkilometer.

thumb|Pendlertog på Yamanote Line i Tokyo thumb|KiHa HB-E300 hybrid DMU på Gono Line thumb|thumb|Specielt damplokomotiv-drevet tog på Jōetsu Line i Gunma-præfekturet thumb|right|Billetmaskiner på en station i Tokyo thumb|Chipkorttælleapparat (Suica) på Ikebukuro Station

Historie JR East blev etableret 1. april 1987, efter at være blevet fraspaltet det statsejede Japanese National Railways (JNR). Fraspaltningen var af navn en privatisering, men virksomheden var 100 % ejet af det statsejede JNR Settlement Corporation gennem flere år. I 2002 blev selskabet endegyldigt solgt til private investorer.

Efter opsplitningen af af JNR, så driver JR East jernbanelinjer i Stortokyo-området og Tōhoku-regionen.

Stationer De travleste jernbanestationer målt på antal JR East-passagerer (2011) i JR East-netværket var:

Shinjuku Station (734.154) (verdens travleste trafikknudepunkt) Ikebukuro Station (544.762) Shibuya Station (402.766) Yokohama Station (394.900) Tokyo Station (380.997) Shinagawa Station (323.893) Shimbashi Station (243.890) Omiya Station (235.744) Akihabara Station (230.689) Takadanobaba Station (199.741)

Datterselskaber thumb|JR Easts hovedkvarter nær Shinjuku Station i Tokyo Higashi-Nihon Kiosk - sælger aviser, drikkevarer og andet i kiosker på jernbanestationer og driver desuden Newdays nærbutikskæden JR Bus Kantō / JR Bus Tōhoku - intercity buskørsel Nippon Restaurant Enterprise - tilbyder bentō madpakker på toge og på jernbanestationer Tokyo Monorail - (70 % ejerandel)

Sponsorater JR East er medsponsor af JEF United Ichihara Chiba J-League fodboldklubben, som blev skabt ved en fusion af JR East og Furukawa Electric fodboldklubberne.

Referencer

Eksterne henvisninger

East Japan Railway Company Web Site (in English) JR East official apology for "Inaho No.14" accident on 25 December 2005

Kategori:Jernbaneselskaber Kategori:Virksomheder i Tokyo Kategori:Transportvirksomheder fra Japan Kategori:Etableret i 1987 Kategori:Jernbanetransport i Japan