Cherokee eller Tsalagi Gawondishi er et sprog, som primært tales af Cherokee-stammen af oprindelige amerikanere i USA. Langt fra alle stammens medlemmer taler dog sproget, der tilhører den irokesiske sprogfamilie. Det er det eneste såkaldt "sydlige irokesiske sprog" og adskiller sig markant fra de øvrige irokesiske sprog.
I dag er cherokee et af de få af de oprindelige amerikaneres sprog, der er i fremgang. Det skyldes dels, at der er udgivet en mængde litteratur på sproget, og dels, at stammen bevidst forsøger at sikre, at alle børn lærer sproget i skolen. Cherokee Phoenix var den første avis skrevet på både engelsk og et af de oprindelige sprog. Avisen blev udgivet første gang i 1828 i New Echota i Georgia, stammens daværende hovedstad. Udgivelsen ophørte i 1834, men avisen blev genoplivet i det 20. århundrede og udgives fortsat, nu både i en papir- og en internetudgave, med hovedkontor i Tahlequah, Oklahoma.Cherokee Phoenix, internetudgaven. Avisens historie kan læses under About us.
Cherokee regnes som et af de vanskeligste sprog at lære for mennesker, der har engelsk og andre europæiske sprog som førstesprog. Dette skyldes til dels, at cherokee har en polysyntetisk struktur, så ord består af mange dele, dels at udsagnsord i modsætning til i mange andre sprog er dominerende i sproget (75 % af alle ord er udsagnsord) og kan bøjes i mange tusinde bøjningsformer. Sprogets udtale er også en udfordring for mange talere af europæiske sprog, fordi sproget er et tonesprog som markerer hver vokal med en af 6 forskellige toner der bidrager til ordets betydning.The Cherokee Nation and their Language Et dokument fra Center for Advanced Research on Language Acquisition ved University of Minnestota.
Sprogets historie Stammens navn De, der taler cherokee, kalder selv deres sprog for Tsalagi eller Tslagi, og de kalder sig selv A-ni-yv-wi-ya, der betyder "Det første folk", hvor "første" her skal forstås som "vigtigste". De irokeserere, der boede længere nordpå i USA, kaldte stammen Oyata'ge'ronoñ,Bindestreger og apostroffer er ikke en del af hverken cherokesisk eller andre irokesiske sprog, men et hjælpemiddel for at kunne se de enkelte stavelser, hvilket er vigtigt ikke mindst for translitterationsssoftware, som ellers kan have problemer med at se, om to tegn hænger sammen som et eller er to separate tegn, når der skal oversættes fra engelsk translitteration tilbage til cherokee-tegnsættet. Et eksempel er kombinationen 'sa', der enten kan være et 's' (Ꮝ) efterfulgt af et 'a' (Ꭰ) eller 'sa' (Ꮜ), hvilket giver vidt forskellige betydninger af de ord, hvori de forekommer. hvilket betyder "indbyggerne i hulelandet".
Der er givet flere forklaringer på selve ordet "cherokee", fx at det er en spansk forvrængning af tsalagi, at det skulle komme fra et ord på choctaw, chilukikbi – "de, der bor i hulelandet", eller fra et andet choctaw ord, chalake – "de, der bor i bjergene". Sidstnævnte giver dog ikke megen mening, idet mange andre stammer, herunder choctaw'erne selv også boede i bjerge. En anden forklaring er mere nærliggende, nemlig at det skulle komme fra et creek ord, stavet enten cvlakke eller chucloggee – "De, der taler et andet sprog".Martin and Mauldin, "A Dictionary of Creek/Muskogee". Når dette giver mere mening, skyldes det, at cherokee er det eneste irokesiske sprog, der blev talt i området. De fleste andre stammers sprog tilhørte muscogee-sprogfamilien, nogle få tilhørte den siouanske sprogfamilie, og længere ude mod kysten i det nuværende North Carolina talte man sprog fra den algonkinske sprogfamilie.
Etnologen James Mooney, der boede blandt cherokeserne i flere perioder i 1880'erne, og som nedskrev deres historie og myter, skriver, at navnet første gang blev omtalt i en portugisisk fortælling fra 1557 om Hernando de Sotos ekspedition i 1540'erne. Her kaldes stammen chalaque, og i et fransk dokument fra 1699 kaldes de cheraqui, mens den engelske form, cherokee, kendes fra 1708.Mooney, James: Myths of the Cherokee.
Sprogets tidlige historie Det er vanskeligt at sige, hvordan sprogets tidlige udvikling har været, da forskerne ikke er enige om, hvornår cherokeserstammen blev adskilt fra de øvrige irokesisktalende stammer. Den mest almindelige teori går ud på, at cherokeserne først er kommet til de sydlige Appalacher forholdsvis sent, måske 100-200 år før historisk tid. Her skulle stammen være indvandret fra området omkring De Store Søer i den nordlige del af den nuværende stat New York, hvor også de andre irokesiske stammer boede. Dette er i overensstemmelse med en legende fra Delaware-folket (lenni lenape), ifølge hvilken de øvrige irokesiske stammer skulle have drevet cherokeserne ud af deres område, kort før de hvide kom til Nordamerika. Cherokeserstammens egne legender fortæller imidlertid, at stammen havde boet i området i flere tusinde år, da de mødte de hvide. Dette stemmer til gengæld fint overens med de sprogforskere, som mener, at forskellene på cherokee og de øvrige irokesiske sprog er så store, at de kun kan forklares gennem en adskillelse på flere tusinde år, og som derfor mener, at stammen er indvandret til området omkring 1.000 år før vor tidsregning (nogle mener helt op til 4.000 år før vor tidsregning).
Som nogle få eksempler på forskellene mellem cherokee og de øvrige irokesiske sprog kan nævnes ordene for måne og vand samt tallet to. Måne hedder på cherokee nvda (v er er nasal vokal, der udtales på næsten samme måde som det franske ord 'un'). På mohawk hedder det ehnita, på oneida ohni'ta og på seneca enita. Hvor de tre sidstnævnte former ligger forholdsvis tæt, ligger de alle ret langt fra cherokeeordet. Det irokesiske sprog, der kommer nærmest cherokee i dette tilfælde, er cayuga, hvor måne hedder enhinida, og selv det er ikke særligt tæt på. Vand kaldes ama på cherokee, ohnekanus på oneida, oneka på mohawk og ohneka på mohawk. Tallet to kaldes tali på cherokee, mens det på andre irokesiske sprog hedder henholdsvis dekni (cayuga), tekeni (mohawk) og nekti (tuscarora). Sidstnævnte stamme boede også i de sydlige stater, inden de blev fordrevet nordpå efter den såkaldte Tuscarorakrig mellem 1711 og 1715, så her skulle man forvente et større sammenfald med cherokee, men det er ikke tilfældet.
Arkæologer mener, at "højbyggerne", som byggede høje i området omkring 1000–1500 efter vor tidsregning (ikke at forveksle med de bronzealderhøje, som også findes i samme område, og som kan være op til 8.000 år gamle) tilhørte Mississippikulturen (ca. 900 til 1600), og derfor kan cherokesernes forfædre ikke, som stammen ellers selv mener, være dem, der byggede højene. Disse må være overtaget af cherokeserne, da de indvandrede, er den generelle holdning. Enkelte er dog af den overbevisning, at cherokeserne selv var en del af Mississippi-kulturen, og ikke bare det, men også at de boede i området allerede i den periode, der strakte sig fra ca. 1000 før vor tidsregning til ca. 900 efter vor tidsregning, og som kaldes Woodland-perioden.Se fx Cherokee History Timeline
Kontakt med de hvide Da cherokeserne første gang fik kontakt med engelske kolonister, hævdede stammen rettighederne til et område på ca. 350.000 km2, som strakte sig over områder i de nuværende stater South Carolina, Georgia, Alabama, Tennessee, Kentucky, West Virginia, Virginia og North Carolina. Imidlertid var stammens bebyggelser koncentreret på tre forholdsvis afgrænsede områder i henholdsvis South Carolina (Lower Towns), North Carolina (Middle Towns) og Tennessee (Upper eller Overhill Towns).Fx lå adskillige Overhill Towns i det, der nu er Monroe County, Tennessee. I de tre områder talte man tre forskellige, men indbyrdes forståelige dialekter.
I Lower Towns talte man dialekten eradi eller Lower Cherokee. Denne dialekt blev talt i South Carolina og det nordøstlige Georgia. Denne dialekt var karakteristisk i forhold til de to øvrige dialekter ved at bruge et "rullende" 'r', hvor de to andre dialekter ville bruge et 'l'. Lyden 'r' eksisterede til gengæld ikke på de to øvrige dialekter. På eradi brugte man lyden 'ti', hvor de to andre dialekter brugte 'ts', og der var også andre forskelle. Eradi-dialekten er for længst uddød, men hvornår det skete, er kilderne ikke helt enige om. Nogle vil have, at det skal være i begyndelsen af 1800-tallet,Om cherokee fra About World Languages mens andre mener, at de sidste, der aktivt brugte sproget, først forsvandt omkring 1900.
right|thumb|Forhøjningen i græsset i baggrunden er alt, hvad der er tilbage af stammens første by, Kituwa, der har givet navn til en af de tre dialekter. I Middle Towns talte man Middle Cherokee, også kaldet gituwa eller kituwa efter byen Kituwa eller Keetoowah, som stammen betragtede som deres første og derfor helligste by. Middle Cherokee blev talt i det nordvestlige North Carolina og det østligste Tennessee.
Den sidste dialekt blev kaldt Overhill eller Upper Cherokee eller Otali. Denne dialekt blev talt i Tennesee, det nordlige Alabama og i et lille område i North Carolina i og omkring Snowbird Mountains. De to sidstnævnte dialekter er forsat aktive, om end ikke i helt samme form, som da stammen første gang mødte de hvide.
Allerede i 1918 under 1. verdenskrig brugte de amerikanske styrker i Europa otali-talende cherokesere som såkaldte code talkers, da tyskerne ikke kunne forstå det sagte, hvis de skulle opsnappe en radiotransmission. Udtrykket "code talkers" er i dag primært forbundet med de navajo-code talkers, der blev brugt under 2. verdenskrig, men cherokeserne var de første, som blev brugt til dette formål. Også medlemmer af andre stammer, choctaw-, comanche- og nektawi-stammerne fungerede også som code talkers under de to verdenskrige.
Cherokee i dag I dag tales fortsat to af de tidligere dialekter. Otali kaldes i dag også Western Cherokee. Det tales af godt 10.000 medlemmer af Cherokee Nation i Oklahoma og af ca. 5.000 medlemmer af United Keetoowah Band of Cherokee Indians, ligeledes i Oklahoma. Sidstnævnte gruppe er den mest traditionelle af de tre føderalt anerkendte cherokesergrupper og også den, hvor procentdelen af cherokeetalende medlemmer er klart størst (ca. 60 % af gruppens medlemmer taler sproget). Da cherokeserne i indianerterritoriet har haft den største kontakt med dels hvide (primært engelsk- og spansktalende), dels mange andre indianerstammer, udviklede sproget sig efterhånden væk fra den oprindelige dialekt, fordi fremmede ord blev optaget i sproget. Denne dialekt anses i øvrigt for at være den mest "musiske" af de to dialekter, der fortsat tales.History of the Cherokee (tsa-la-gi) Language
Kituwa tales af mellem 1.000 og 2.000 medlemmer af Eastern Band of Cherokee Indians i og omkring Qualla Forvaltningsområdet i North Carolina. Da stammen i mange år var uden megen kontakt med omgivelserne, fordi man skjulte sig for de hvide, og stort set alle andre indianere var fordrevet fra området, modtog dialekten ikke mange impulser udefra, og denne dialekt er da også den, som ligger tættest på det oprindelige sprog.