Sorø Gymnastikefterskole er en grundtvig-koldsk efterskole et par km syd for Sorøforstaden Frederiksberg. Skolen ligger midt mellem Sorø sø og Tystrup Sø.

Skolen er opført i 1888 (den startede faktisk i 1882, men gik konkurs efter et par år) og har i dag plads til 220 elever på 10. klassetrin. I dag er det Sjællands største efterskole målt på elevantal (6. maj 2020). På Sorø Gymnastikefterskole (tidligere Sorø Ungdomsskole) har fokus på de boglige og kropslige fag. Gymnastikken er den røde tråd i hverdagen. Den skaber et stærkt fællesskab, der spreder ringe i vandet til hele efterskolen. Gymnastikken har altid haft en særlig plads på skolen og alle elever har obligatorisk gymnastik, som giver mange opvisninger på og udenfor skolen. Efterskolen er en veletableret skole med gode faciliteter, værdifulde traditioner og et stærkt netværk.

Tidligere havde skolen mottoet: “Forankret i det gamle – åben for det nye”. Dette blev i 2019 fornyet til et nyt værdigrundlag, "stær" (sammenhold, tillid, ærlighed, respekt).

Historie Sorø Gymnastikefterskole har en lang historie, der går helt tilbage til 1882. I 1882 startede Sorø Højskole, men måtte desværre efter et par år lukke ned pga. dårlig økonomi. Det var Frederik Martin som startede Sorø Højskole på Banevej i Sorø.

I 1888 startede skole op igen og denne gang gik det bedre. Den første forstander var Kristian Bjerre, som styrede skole sammen med Jutta Bojsen-Møller, som var højskolemor og gift med Pastor Møller. Parret var på skolen fra 1888-1900.

I 1927 skifter højskolen elevklientel, da eleverne bliver yngre og yngre på årgange og økonomien er dårlig. Skolen bliver til Sorø Ungdomsskole.

I 1972 flytter Ungdomsskolen til Topshøjvej 50 i Sorø, da pladsen er blevet for trang på Banevej.

I 2013 holdt skolen 125 års jubilæum som selvejende institution.

I 2020 udvider skolen med nye faciliteter og antal elever. Der bliver bygget et opvisningscenter med danssal, springafdeling og badeanstalt.Opvisningscenter - Sorø Gymnastikefterskole Skolen har nu plads til 220 elever.

Forstandere

1882-1887 - Frederik Martin 1888-1900 - Kristian Bjerre 1888-1900 - Pastor Møller 1900-1922 - A. D. Dalsgaard 1923-1927 - Vilhelm Larsen 1927-1933 - Fjeldbo 1933-1951 - Johanne Willie & Anders Jørgensen 1951-1976 - Sofie & Knud Aage Bramsen 1975-1987 - Connie & Jens Aage Helmig 1987-1988 - Anders Munk 1988-2004 - Jørgen Kristoffersen 2004-2006 - Lise Brønnum 2006-2008 - Søren Dahlstrøm Nielsen 2009-2024 - Karsten Haim 2024- - Johannes Juulsgaard

Bestyrelsesformænd

1952-1965 - Kai Sinding-Jensen 1965-1976 - Paul Honore 1976-1996 - Henning Olsen 1996-2003 - Jørgen Neerup Jensen 2003-2008 - Bernt Juul Pedersen 2008-2020 - Susanne Qwist 2020- - Ulrik Lefevre

Referencer

Kategori:Etableret i 1888 Kategori:Efterskoler Gymnastikefterskole