John F. Kennedy International Airport (IATA: JFK, ICAO: KJFK), også kendt Kennedy Airport eller JFK Airport, er New York Citys internationale lufthavn, beliggende i bydelen Queens.

JFK er lufthavnen med mest internationale trafik i USA, målt i antal passagerantal. Lufthavnen er den største lufthavn for selskabet JetBlue Airways, og også en af de vigtigste for Delta Air Lines og American Airlines.

Lufthavnen drives af Port Authority of New York and New Jersey, som også driver andre lufthavne i området; som Newark Liberty International Airport, LaGuardia Airport og Teterboro Airport. JFK er den største af disse.

JFK havde cirka 47 millioner rejsende i 2011, hvilket gør den til den sjette travleste lufthavn i USA. Den håndterer ca. 50.000 internationale passagerer om dagen.

Ud over fire baner for fly er der også fire landingssteder for helikoptere på JFK Airport.

Eksterne henvisninger JFK Airport webside

Kategori:Lufthavne i USA Kategori:Queens Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i New York City