thumb|Valgplakater på Trianglen i København.
Folkeafstemningen om retsforbeholdet Egentlig "Forbeholdet overfor Retlige og indre anliggender", idet "Retsforbeholdet" ikke optræder som begreb i de officielle danske ordbøger blev afholdt den 3. december 2015. Retsforbeholdet er et af de fire danske EU-forbehold, som betegnes Det nationale kompromis og har eksisteret siden Edinburgh-aftalen i 1993. Ved folkeafstemningen skulle danskerne afgøre, om retsforbeholdet skulle afskaffes og erstattes af en tilvalgsordning, idet der kunne stemmes 'ja' eller 'nej' til Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.Forslag til Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning , Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 12. november 2015 "Folkeafstemning om retsforbeholdet til december" (21-08-2015). DR Nyheder. Hentet 08-11-2015.
Danmark fik ved indgåelsen af Lissabon-traktaten i 2009 forhandlet sig til en tilvalgsordning på Den Europæiske Unions (EU) retlige- og indre samarbejde, lig den Storbritannien og Irland har. Det danske retsforbehold har dog forhindret regeringen i at gøre brug af denne, og derfor blev der indkaldt til en folkeafstemning om afskaffelse af forbeholdet.Retsforbeholdet afskaffes i juridisk forstand jf. . samt artiklen fra Information (22-08-2015): "Skal vi afskaffe retsforbeholdet?" . Information er tilgået 08-11-2015. Det overstatslige samarbejde har været til forhandling mellem EU's institutioner i en årrække, men er med forbehold for "mindre tekniske udeståender" faldet på plads den 26. november 2015.
Afstemningen fandt sted den 3. december 2015 fra 9.00 til 20.00 ved personligt fremmøde på sit valgsted, eller ved at afgive brevstemme. Brevafstemningen påbegyndtes torsdag den 8. oktober 2015 og afsluttedes 1. december 2015.
Da der ikke kunne opnås fem-sjettedele flertal for lovforslaget i Folketinget, var Venstre-regeringen forpligtet til at udskrive en folkeafstemning, idet der med en tilvalgsordning overgives suverænitet til EU.Danmarks Riges Grundlov (1953). grundloven.dk, se §20 stk 2. Udover afskaffelsen af retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning, havde ja-aftalepartierneBenævens også 'ja-partier', idet de alle anbefalede et 'Ja' ved folkeafstemningen. Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF og Venstre, givet hinanden løfte om at lade Danmark tiltræde 22 konkrete EU-retsakter hvis et flertal i befolkningen stemte 'Ja'.Aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender på stm.dk Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance fremhævede derimod, at i så fald ville det være op til det enhver tid siddende flertal i Folketinget at bestemme, hvilke retsakter Danmark skal tiltræde. Dermed ville der på retsområdet være givet køb på grundlovens § 20 om, at der skal være fem sjettedele flertal i Folketinget eller en folkeafstemning, hvis Danmark afgiver suverænitet til overstatslig myndighed.
Resultatet af folkeafstemningen blev en forkastelse af lovforslaget, idet 46.9 % af de afgivne stemmer var "ja", mens 53,1 % stemte "nej". Af 4.151.381 stemmeberettigede afgav 2.990.261 deres stemme, en deltagelse på 72,02 %.
Politisk baggrund og debat Angiveligt var den direkte årsag til folkeafstemningen, at det europæiske politisamarbejde (Europol) med Lissabontraktaten i 2009 overgik fra mellemstatsligt til overstatsligt niveau i et samarbejde, som betegnes Det europæiske område for frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Juridisk baggrund Idet der ikke kunne opnås fem-sjettedeles flertal i Folketinget om at afskaffe retsforbeholdet og erstatte det af en tilvalgsordning, måtte regeringen indgå en aftale med de øvrige EU-positive partier, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og SF, om at udskrive en folkeafstemning om afgivelse af suverænitet på retspolitikkens område. Nej-partierne består af Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Enhedslisten."Bevar retsforbeholdet! Stem Nej den 3. december" . Dansk Folkepartis kampagnehjemmeside. Tilgået 08-11-2015."Liberal Alliance: Stem nej at udskifte retsforbeholdet" (10-12-2014). Jyllands-Posten. Tilgået 08-11-2015."Bevar retsforbeholdet, Stem nej" . Enhedslisten kampagneside. Tilgået 08-11-2015. Alternativet var ikke en del af aftalen, men anbefalede et ja."Ja, men" , kampagneside fra Alternativet. Tilgået 08-11-2015.
Grundlovens § 20 kræver, at der skal være fem sjettedele flertal i Folketinget eller en folkeafstemning, hvis Danmark afgiver suverænitet i nærmere bestemt omfang. Eksperter på området har påpeget, at tilvalgsordningen var udformet således, at der kunne opstå et statsretligt problem, fordi grundlovens § 20 ikke giver hjemmel til, at folkeafstemninger bemyndiger Folketinget til fremover med simpelt flertal at foretage suverænitetsoverdragelse. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance benyttede dette argument i valgkampen, idet de gjorde opmærksom på, at et ja ved folkeafstemningen ville betyde, at Danmark fremover kan afgive suverænitet på alle de mange områder, der er omfattet af EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender. Det ville herefter alene være op til det til enhver tid siddende flertal i Folketinget at håndhæve grundlovens § 20 om, at der skal være fem sjettedele flertal i Folketinget eller en folkeafstemning, hvis Danmark skal afgive suverænitet.
Ved udskrivelsen af folkeafstemningen var det ikke klart, hvad det overstatslige samarbejde på dette område konkret vil indebære i fremtiden. Den 26. november 2015 blev der imidlertid indgået en politisk aftale mellem forhandlerne fra EU-kommissionen, Europaparlamentet og EU’s ministerråd. Der mangler dog nogle "tekniske forhandlinger", inden den nye forordning kan træde i kraft. Det står imidlertid klart, at samarbejdet bliver overstatsligt i april 2017.
Udover de dele af retslige- og indre samarbejde i EU, ønskede aftalepartierne at tilvælge 22 retsakter samt 100 Schengen-love og to fra politi- og straffearbejdet, altså i alt 129 love.
Ja-sigerne fremhævede under valgkampen, at Danmark forlader Europol, hvis der blev stemt nej ved folkeafstemningen.
Nej -sigerne hævdede imidlertid, at folkeafstemningen ikke var et spørgsmål om dansk deltagelse i politisamarbejdet Europol. Danmark kan efter denne tolkning fortsætte i politisamarbejdet, indtil Danmark selv måtte melde sig ud. Med andre ord var folkeafstemningen ikke et spørgsmål om et Ja eller Nej til dansk deltagelse i politisamarbejdet Europol.
Europol bliver imidlertid formelt et overstatsligt samarbejde, når "overgangsperioden" er overstået i foråret 2017. Nej' et får ifølge en forsker flg. konsekvenser:
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance anerkender behovet for en tilknytning til Europol, men ønsker at Danmark skal indgå en parallelaftale om fortsat dansk deltagelse i Europol på samme måde, som Norge, Island og Schweiz. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at samarbejdet med Europol kan fastholdes specielt fordi Danmark modsat Norge, Island og Schweiz er medlem af EU.
De 22 retsakter De 22 retsakter, som ifølge tilvalgsaftalen ville blive indført ved et 'ja', fremgår af Aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender.Statsministeriet: Aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender ,hentet den 29. november 2015 Disse retsakter omhandler tre typer juridiske forordninger: Strafferetsligt samarbejde, herunder:
Direktiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager, som skaber et samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale i straffesager på tværs af grænserne. Direktiv om den europæiske beskyttelsesordre og forordningen om den civilretlige beskyttelsesordre, fx tilhold Menneskehandelsdirektivet, som omhandler beskyttelse af ofre for menneskehandel Direktiv om seksuelt misbrug af børn, som bl.a. indeholder minimumsregler for, hvilke handlinger på dette område, der skal være strafbare og straffene herfor. Cybercrimedirektivet, som bl.a. indeholder minimumsregler for, hvilke handlinger der skal være strafbare på dette område og straffene herfor.
Hertil kommer forskellige direktiver om Familieret og erhvervsret, herunder mægling, arveret, konkurser og "småkrav".
Afskaffelse af retsforbeholdet til fordel for tilvalgsaftalen ville således have betydet, at der blev afgivet magt til EU inden for en række retspolitiske områder, herunder strafniveauer, fælles anklagemyndighed, familielovgivning udlændingepolitik, retssikkerhedsgarantier, civilret m.m. I retsakterne er der elementer, der ville kunne true retssikkerheden, når det gælder pligten til at anerkende domme fra andre landes myndigheder. Dommere i andre EU-lande kan beordre ransagning hos eller aflytning af danskere, uden at danske domstole har lov til at afprøve, om der foreligger et tilstrækkeligt mistankegrundlag.
Lissabon-traktaten I Lissabon-traktaten fik Danmark ret til at bruge en tilvalgsordning (i lighed med den, som Storbritannien og Irland har) som erstatning for retsforbeholdet, såfremt der var en ønske herom. Efter den politiske aftale, der blev indgået mellem EU's institutioner den 26. november 2015, er det ikke klart, hvad alternativet til tilvalgsordningen kan være. Europols chef har udtalt om en evt. udelukkelse af Danmark fra samarbejdet:
Ifølge både Justitsministeriet og eksperter vil Danmark som et nybrud i dansk retskultur blive bundet af EU-bestemmelser om såkaldte "diskrete undersøgelser", såfremt danskerne stemmer ja til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Andre EU-lande vil kunne bede Danmark om bistand til "efterforskning i straffesager, som foretages af embedsmænd, der arbejder under dække eller falsk identitet", ifølge et notat fra Justitsministeriet om konsekvenserne for Danmark ved det såkaldte direktiv om den europæiske efterforskningskendelse, som er én af de retsakter, som danskerne skal stemme om.
Asyl og indvandring Partierne bag ønsket om en tilvalgsordning har afgivet en garanti for, at der ikke tilvælges nye retsakter på asyl- og indvandrerområdet uden en folkeafstemning herom. Alligevel er der blandt eksperterne ikke enighed om, hvad tilvalgsordningen betyder for asyl og indvandringspolitikken:
Professor med speciale i grundlovsforhold, Peter Pagh, har vurderet, at et ja til afskaffelse af retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning vil resultere i, at Danmark afgiver suverænitet på asyl- og indvandrerpolitikken, citat:
Dansk Folkeparti deler Peter Paghs vurdering, fordi med lovforslaget får et flertal i Folketinget adgang til at afgive suverænitet på asyl- og udlændingeområdet i ubegrænset omfang. Grundlovens § 20 tilsiger ellers, at der skal være fem sjettedele flertal eller et flertal af vælgerne ved en folkeafstemning, for at suverænitet kan afgives.
Tilvalgsordningen Under forhandlingerne af Forfatningstraktaten var det fra dansk side en prioritet, at Danmark ved en senere lejlighed kunne erstatte sit retsforbehold med en tilvalgsordning. Da denne traktat faldt efter folkeafstemninger i Holland og Frankrig, blev dette ønske også en del af forhandlingerne i forbindelse med Lissabontraktaten, hvilket blev imødekommet. Danmark fik med denne aftale adgang til at få et nyt forbehold, en tilvalgsordning, som en erstatning for retsforbeholdet. Tilvalgsmodellen svarer den model, som er gældende for Storbritannien og Irland.
Schengen-samarbejdet Danmark deltager i Schengen-samarbejdet på mellemstatsligt niveau. Hvis det nuværende retsforbehold var blevet ændret til en tilvalgsordning, så ville EU-Domstolen kunne erklære en dansk grænsekontrol for ulovlig og kræve grænsekontrollen fjernet."Interview med adjunkt ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Henning Bang Fuglsang Sørensen Aflyt fra 1:31.46." (04-11-2015). P1 Orientering. Tilgået 08-11-2015.