Danmarks Apotekerforening (i forkortet form: DA) blev stiftet i 1844 og er en sammenslutning af alle Danmarks apotekere. Foreningen fungerer som brancheforening og arbejdsgiverforening for apotekerne i Danmark. Det overordnede ansvar for foreningens aktiviteter og politiske virksomhed varetages af bestyrelsen, der består af syv apotekere.

Foreningen har pr. 1. oktober 2014 221 medlemmer. Medlemmerne er indplaceret i otte lokale kredsforeninger, som er lokale afdelinger af Apotekerforeningen.'

Danmarks Apotekerforening udgiver fagbladet Farmaci, som udkommer 10 gange om året. Sekretariat

Foreningens sekretariat blev oprettet i 1926 og består pr. 1. oktober 2014 af cirka 60 ansatte – deriblandt farmaceuter, farmakonomer, jurister samt kontorpersonale og teknisk personale.

Sekretariatet servicerer apotekerne og varetager deres interesser, blandt andet som forhandlings-partner i forhold til Sundhedsministeriet og de to personaleorganisationer på apoteksområdet, Pharmadanmark og Farmakonomforeningen.

Sekretariatet flyttede i 1986 ind i Dehns Palæ på Bredgade 54 i København K.

Litteratur Danmarks Apotekerforening, 1844, den 4. September 1919: nogle Data af Foreningens Virksomhed, København 1919.

Se også Lægemiddelindustriforeningen (Lif)

Eksterne kilder, links og henvisninger

Danmarks Apotekerforenings hjemmeside

Apotekerforening Apotekerforening Kategori:Apoteksvæsen Kategori:Farmakologi Kategori:Etableret i 1844 Kategori:Frederiksstaden