thumb|Migranter ved den græsk-makedonske grænse. Her fotograferet den 24. august 2015 i grænsebyen Gevgelija i det sydligste punkt i Makedonien. thumb|Syriske og Irakiske flygtninge ankommer til Skala Sykamias Lesvos, Grækenland Flygtningekrisen"Europe's African Refugee Crisis: Is the Boat Really Full? ". Der Spiegel. 15 April 2014. "This is a primarily refugee crisis, not only a migration phenomenon". eller migrationskrisen har siden 2015 været anvendt som betegnelse for situationen i Europa. Situationen er kendetegnet ved et stigende antal flygtninge, som rejser til Europa på tværs af Middelhavet eller Sydøsteuropa og ansøger om asyl på grund af den desperate situation i deres hjemlande. Ifølge opgørelse fra FN's Flygtningehøjkommissariat frem til begyndelsen af september 2015 kom 71% af flygtninge fra Syrien, Afghanistan og Eritrea. De fleste af flygtningene er voksne mænd (72%). Udtrykket den "europæiske migrationskrise" blev anvendt fra april 2015The New York Times: Rising Toll on Migrants Leaves Europe in Crisis; 900 May Be Dead at Sea , da fem både, der transporterede næsten to tusind indvandrere til Europa sank i Middelhavet med et samlet dødstal, der anslås til mere end 1.200 mennesker.
Skibsforliset fandt sted på baggrund af de igangværende konflikter i flere nordafrikanske og mellemøstlige lande samt flere EU-regeringers afvisning af at finansiere den italienske redningsaktion "Operation Mare Nostrum", som i stedet blev erstattet af Frontex' "Operation Triton" fra november 2014. Den 23. april 2015 enedes EU-landenes regeringer om at tredoble finansieringen til grænsepatrulje-operationerne i Middelhavet, så kapaciteten svarede til Operation Mare Nostrums tidligere kapacitet, men Amnesty International kritiserede umiddelbart EU's beslutning om ikke "at udvide Tritons operationelle område" til området, der tidligere var omfattet af Mare Nostrum. Nogle uger senere besluttede EU at iværksætte en ny operation baseret i Rom, kaldet "EU NAVFOR Med", under kommando af den italienske admiral Enrico Credendino.EU agrees on Naval intervention
Ifølge Eurostat modtog EU-landene 626.000 asylansøgninger i 2014, det højeste antal siden 672.000 ansøgninger i 1992. I 2014, afgørelser om asylansøgninger i EU foretaget i første omgang resulterede i mere end 160.000 asylansøgere fik opholdstilladelse, mens yderligere 23.000 fik opholdstilladelse efter en appel. 45% af asylansøgerne blev umiddelbart anerkendt og 18% efter en appelsag. Fire stater: Tyskland, Sverige, Italien og Frankrig - har modtaget omkring to tredjedele af EU's asylansøgninger og tildelt næsten to tredjedele af opholdstilladelserne i 2014, mens Sverige, Ungarn og Østrig var blandt de EU-lande, der modtog flest asylansøgninger per indbygger.
Ved slutningen af 2015 blev det opgjort, at 1.005.504 mennesker var kommet til Europa ifølge den Internationale Organisation for Migration med hovedsæde i Geneve i Schweiz. Skønnet 3.692 var druknede under forsøget. En senere opgørelse fra Eurostat opgjorde tallet til 1,25 millioner, hvoraf 363.000 fra Syrien, 178.000 fra Afghanistan, 121.500 fra Irak.
Baggrund
Begyndelsen på den europæiske krise
thumb|De græske, tyrkiske og bulgarske grænser og Maritsaflodens løb Mellem 2007 og 2011 medførte et stort antal udokumenterede immigranter fra Mellemøsten og Afrika, der krydsede grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland, at Grækenland og Frontex opgraderede grænsekontrollen. I 2012 faldt indvandrertilstrømningen til Grækenland til lands med 95% efter opførelsen af et hegn på den del af den græsk-tyrkiske grænse, der ikke følger Maritsa-floden. I 2015 fulgte Bulgarien efter ved at opføre et grænsehegn for at forhindre indvandrerstrømmen fra Tyrkiet. *
Ustabilitet og den anden borgerkrig i Libyen gjorde afsejling lettere fra det nord-afrikanske land. Uden central myndighedskontrol med Libyens havne og kontakt med de europæiske lande blomstrede menneskesmuglingsnetværk. Krigen kunne også have tvunget mange afrikanske immigranter, der var bosiddende i Libyen, til at forlade landet, der plejede at være destinationsland for migranter, der søgte bedre job.
Skibbruddet ved Lampedusa i 2013, der involverede "mere end 360" dødsfald, førte til, at den italienske regering etablerede "Operation Mare Nostrum", en storstilet flådeoperation, der involverede eftersøgning og redning, med flygtninge bragt om bord på landgangsfartøjer. Den italienske regering anmodede om midler fra EU til at fortsætte driften, men medlemslandene ville ikke tilbyde den ønskede støtte. Den britiske regering tilkendegav frygt for, at operationen ville fungere som "en utilsigtet 'tiltrækningsfaktor', der ville tilskynde flere indvandrere til at forsøge den farlige havpassage og dermed føre til flere tragiske og unødvendige dødsfald". I 2014 afsluttede den italienske regering operationen med begrundelsen, at omkostningerne var for store til en enkelt EU-stat at bære. Frontex overtog her efter hovedansvaret for eftersøgnings- og redningsoperationer under navnet "Operation Triton". Operationen består af to overvågningsfly og tre skibe, med syv hold af medarbejdere, der indsamler oplysninger og gennemfører identifikationsarbejde. Det månedlige budget anslås til 2,9 mio €.
Global flygtningekrise
Ifølge UNHCR nåede antallet af fordrevne mennesker i verden over ved udgangen af 2014, det højeste niveau siden 2. Verdenskrig, med en stigning på 40%, siden 2011. Af disse regnedes som flygtninge (eksklusive palæstinensiske flygtninge), omkring 2,7 million mere end ved udgangen af 2013 (+ 23%), og 1,8 millioner var asylansøgere. Syriske flygtninge var den største gruppe af migranter i 2014 (3,9 millioner, 1,55 millioner mere end året før) og var flere end de afghanske flygtninge (2,6 millioner), som havde været den største gruppe flygtninge i tre årtier. Selv om de fleste syriske flygtninge havde ophold i nabolande som Tyrkiet, Libanon og Jordan, steg antallet af syriske flygtninge, der ansøgte om asyl i Europa mellem 2011 og 2015 støt, og var pr. juli 2015 i alt 348.540. Seks af de ti største oprindelseslande for "flygtninge" var de afrikanske lande: Somalia, Sudan, Sydsudan, Den Demokratiske Republik Congo, Den Centralafrikanske Republik og Eritrea.
Schengenområdet og Dublin-forordningen right|thumb|Kort over Schengenområdet (blåt)
Ved Schengen-traktaten sluttede 26 europæiske lande (22 af de 28 EU-medlemslande, samt fire EFTA-lande) sig sammen til ét område, hvor grænsekontrollen på de interne Schengen-grænser (dvs. mellem medlemsstaterne) var afskaffet, og i stedet begrænsedes kontrollen til de ydre Schengen-grænser, og lande med de ydre grænser var forpligtede til at håndhæve grænsekontrollen. Dublin-forordningen slog fast, at EU-lande havde ansvaret for at behandle en asylansøgning for at forhindre asylansøgere i EU fra "asyl-shopping", hvor ansøgerne sendte ansøgninger om asyl til flere EU-lande eller, at ingen medlemsstat tog ansvaret for en asylansøger. Som standard (når der ikke var familiemæssige årsager eller humanitære grunde), var den første medlemsstat, en asylansøger ankom til, og hvor denne havde afgivet fingeraftryk, ansvarlig for at modtage asylansøgeren. Hvis asylansøgeren der efter flyttede til en anden medlemsstat, kunne de blive sendt tilbage til den medlemsstat, de først var ankommet til. Dette fik mange til at kritisere Dublin-forordningen for pålægge for stort ansvar for asylsøgere på medlemsstaterne ved de ydre grænser (som Italien, Grækenland og Ungarn) i stedet for at sikre en mere ligelig byrdefordeling blandt EU-landene.
Tusindvis af flygtninge søgte i 2015 mod Europa og mange lande var pressede af en konstant flygtningestrøm.
Statistik over EU's udenlandskfødte befolkning før 2015
thumb|Indvandring af ikke-EU-statsborgere (grøn), asylansøgere (orange) og ulovlige grænseovergange (blå) i EU, 2010-2014
Den immigrerede befolkning bosiddende i EU i 2014 var på 33 millioner mennesker, eller 7% af den samlede befolkning i de 28 EU-lande (over 500 millioner mennesker). Til sammenligning var den immigrerede befolkning 1,63% af den samlede befolkning i Japan,"Can immigration save a struggling, disappearing Japan? ". Fortune. 20 November 2014. 7,7% i Rusland,Trends in International Migrant Stock: The 2013 Revision . United Nations. 13% i USA, 20% i Canada og 27% i Australien. Mellem 2010 og 2013, svagt faldende siden 2010, indvandrede omkring 1,4 millioner ikke-EU-statsborgere, eksklusive asylansøgere og flygtninge, lovligt til EU hvert år.
Før 2014 toppede antallet af asylansøgninger i EU i 1992 (672.000), 2001 (424.000) og 2013 (431.000). I 2014 nåede tallet op på 626.000. Ifølge UNHCR var EU-landene med de største antal anerkendte flygtninge i slutningen af 2014 Frankrig (252.264), Tyskland (216.973), Sverige (142.207) og Storbritannien (117.161). Ingen europæisk stat var blandt de ti lande i verden med flest flygtninge.
Før 2014 var antallet af ulovlig grænsepassager opdaget af Frontex ved de ydre grænser i EU højst i 2011 med 141.051 uregelmæssige ankomster.
Flygtninge Statistik Hav- og landankomster til EU Hav- og landankomster til EU i 2014 efter nationalitet Syrien 79.169 Eritrea 34.586 Unspecificerede nationer syd for Sahara 26.341 Afghanistan 22.132 Kosovo* 22.069 Mali 10.575 Albanien 9.323 Gambia 8.730 Nigeria 8.715 Somalia 7.676 Andre 54.216 Total 283.532 Ifølge International Organization for Migration døde eller forsvandt op til 3.072 mennesker i 2014 på Middelhavet, mens de prøvede at flygte til Europa. Samlet skøn er, at over 22.000 flygtninge er døde mellem 2000 og 2014.
I 2014 flygtede 283.532 til EU, primært over det centrale Middelhav, det østlige Middelhav og ruter i det vestlige Balkan. 220.194 flygtninge krydsede EUs søgrænse i den centrale, østlige og vestlige del af Middelhavet (en 266 % stigning i forhold til 2013). Halvdelen af dem kom fra Syrien, Eritrea eller Afghanistan.
Af dem, der ankom til Sydeuropa i 2014, kom langt størstedelen (170.664, en 277% stigning i forhold til 2013) til Italien via Libyen, mens en mindre del (50.834, en 105% stigning) ankom til Grækenland via Tyrkiet. 62.000 ansøgte om asyl i Italien, men de fleste syrere og eritreanere, der udgjorde næsten halvdelen af de ankomne i Italien i 2014, stoppede ikke i Italien, men fortsatte deres rejse mod det nordlige Europa, Tyskland og Sverige i særdeleshed.
I 2015 fandt et skift sted, hvor Grækenland overgik Italien som det primære ankomstland og antallet overgik i de første seks måneder af 2015 tallene for hele 2014: 67.500 mennesker ankom i Italien, hovedsageligt fra Eritrea (25%), Nigeria (10%) og Somalia (10%), mens de 68.000, der ankom til de græske øer, primært kom fra Syrien (57%) og Afghanistan (22%). I alt 137.000 flygtninge krydsede Middelhavet til Europa i de første seks måneder af 2015.
Siden 1. januar 2015 var det samlede antal flygtninge, der ankom til de italienske kyster, 21.191 pr. 17. april 2015, med et fald i løbet af marts måned på grund af dårlige vejrforhold, og en stormflod den 10. april, hvilket bragte det samlede antal ankomster i linje med nummeret registreres i samme periode i 2014. Dødstallet i de første fire måneder af 2014 var imidlertid 96, sammenlignet med 500 i samme periode i 2015; dette antal tæller udelukkede ofrene fra skibsforlisene den 13. og 19. april.
I begyndelsen af august 2015 udtalte FN's Flygtningehøjkommissær, at 250.000 flygtninge var ankommet i Europa over havet i 2015, 124.000 til Grækenland og 98.000 til Italien. Juli satte en ny rekord for en enkelt måned, hvor 107.500 flygtninge skønnes at være ankommet til EU, og i august kaldte en talsmand for Europa-Kommissionen situationen for "udover akut", og sagde, at et "kollektivt europæisk svar" var forpligtet til at beskæftige sig med de hundredtusinder af mennesker, der forsøger at nå de europæiske kyster.