Edouard de Bièfve (født 4. december 1808 i Bryssel, død 7. februar 1882 sammesteds) var en belgisk maler.
de Bièfve kom på kunstakademiet i sin fødeby og blev videre uddannet i historiemaleren Paelincks atelier og derefter i Paris. Efter en lidet karakteristisk virksomhed brød han med Grev Ugolino og sønnerne i fængslet (1836) nye baner for sin kunst; det var den gryende belgiske malerskole med Wappers og andre som førere og van Dyck som koloristisk mønster, han nu sluttede sig til. Hans hovedværk er: Den nederlandske adels kompromis, 1566 (1841, i det belgiske Nationalmuseum i Bryssel; en kopi i mindre målestok i Berlins Nationalgalleri) fik under den runde, det gjorde sammen med Gallaits Karl V's tronfrasigelse i tyske byer 1843 (et formeligt "triumftog"), stor indflydelse på daværende tysk kunst; dets kraftige kolorit og tekniske bravour blændede de ikke koloristisk forvænte tyskeres øjne. de Bièfves senere produktion (Karl I hænger guldkæden om Rubens, Belgien, som grunder kongedømmet) med flere indfriede ikke de givne løfter, og inden sin død var han allerede så temmelig en glemt mand.
Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Historiemalere Kategori:Malere fra Belgien Kategori:Personer fra Bruxelles