Brandmajor kaldtes efter forordninger af 14. oktober 1746ODS og 1. november 1805 den første direktør over brandvæsenet i København, mens den anden direktør benævnedes vice-brandmajor.Salmonsen, s. 842 Foruden København er stillingsbetegnelsen også anvendt andre steder, således i Dansk Vestindien.
Under brandmajorens ansvarsområde hørte blandt andet personalesager, således brandvæsenets mandskab, her under af- og tilgang, samt de ansattes anciennitetsforhold, desuden brandvæsenets materiel og inventar.
I 1868 blev Københavns Brandvæsen oprettet som kommunal institution under Magistratens 4. afdeling med vedtagelsen af en ny brandlov for København, der trådte i kraft den 1. august 1870. Både stillingen som brandmajor og den daværende brandkommission bortfaldt ved oprettelsen af det kommunale brandvæsen.
Noter
Eksterne henvisninger Ordbog over Det danske Sprog; opslag: Brandmajor Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind III (1915), s. 842
Kategori:Brandvæsen Kategori:Stillingsbetegnelser