thumb|Studenterhue fra det almene gymnasium (stx) år 2005 thumb|Den bordeaux stx-studenterhue og den garderblå hf-studenterhue. thumb|Den koboltblå hhx-studenterhue med merkurstaven thumb|180px|Den oprindelige sorte studenterhue fra 1800-tallet

En dansk studenterhue er en særlig kasket, der bæres af studenter og øvrige, som har gennemført en gymnasial uddannelse. Studenterhuen er fremstillet af lærred med sort lakskygge og forsynet med et bånd og en kokarde med dannebrogskors eller et andet emblem. Udformningen varierer efter, hvilken eksamen den repræsenterer.

Studenterhuer findes også i en række andre lande i lidt forskellige udformninger og med forskellige historie og traditioner tilknyttet. I Danmark har den været anvendt siden 1850'erne.

Historie

Begyndelsen

Studenterhuen kom i brug i Danmark efter inspiration fra de første nordiske studentermøder, der begyndte i 1845. I 1850'erne fik den første student i København en hvid hue med et bordeauxfarvet silkebånd på hovedet. I 1856 begyndte nogle københavnske studerende at bære en sort studenterhue med en kokarde og hvid silkesnor ude i byen. Ideen slog an, og året efter var huen udbredt blandt de københavnske studenter. Ved det skandinaviske studentermøde i København i 1862 optrådte danskerne med hvide eller sorte huer med kokarde og emblem med kors. Omkring 1870 var den sorte hue blevet enerådende, men senere begyndte en hvid hue at dukke op som en discountmodel uden kokarde til brug om sommeren. Omkring 1900 havde den hvide hue fået overtaget, og den sorte hue var blevet lidt af en sjældenhed, der nogle steder blev bevaret som en speciel hue for de klassisk-sproglige studenter.Studenterhuens historie. Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie, årbog 1999.

Ændringer i udbredelse og brug

Kvinder kunne blive studenter fra 1877, og i perioden 1900-1930 bar de sorte eller hvide kvasthuer som symbol på deres status. Det var først omkring 1930, at kvindelige studenter tog den hvide studenterhue med bordeauxfarvet bånd til sig.

Studenterhuen blev før brugt og båret som symbol hele vejen igennem en højere uddannelse, indtil kandidatfaget var bestået. I dag bæres huen som regel kun igennem tiden med studenterfesterne og lægges derefter på hylden.

Under ungdomsoprøret i 1960'erne og 1970'erne blev studenterhuen mindre populær. Mange studenter fravalgte at få en hue, idet de betragtede den som et elitært symbol. I 1980'erne blev denne tankegang efterhånden mindre udbredt, og studenterhuen blev igen populær.

Huerne er i moderne tid blevet mere avancerede. De findes i flere prisklasser og er blevet individualiseret. Producenterne tilbyder, at man selv kan designe sin egen hue, så den får et særligt udtryk. Man kan få sit navn broderet på indersiden af huen og udskifte den traditionelle røde og hvide kokarde foran, som symboliserer Dannebrog, med et andet og mere personligt emblem som et kors eller andet religiøst symbol, en globus eller en regnbue. Man kan også få skrevet mere personlige budskaber i skyggen.

Huer fra forskellige uddannelser

Da studenterhuen kom frem, var den knyttet til den almene studentereksamen (stx), der var den eneste gymnasiale uddannelse i landet og var forbundet med status, eftersom kun meget få blev studenter. Fra 1970'erne og frem opstod de tre andre gymnasiale uddannelser: højere forberedelseseksamen (i dag hf-eksamen, hf), højere handelseksamen (i dag merkantil studentereksamen, hhx) og højere teknisk eksamen (i dag teknisk studentereksamen, htx). Fra ca. 1990 er der også kommet studenterhuer for andre ungdomsuddannelser. Det gælder bl.a. 10. klasse og erhvervsrettede ungdomsuddannelser (erhvervs-, SOSU- og andre ungdomsuddannelser).

Den oprindelige sorte studenterhue forekommer oftest blandt dimittender fra de gamle katedralskoler eller evt. klassisksproglige studenter (med græsk og latin på højt niveau). Nogle steder anvendes den i stedet af gymnasieelever med matematik, fysik og kemi på højt niveau eller 5 fag på højt niveau.

Tilknyttede traditioner Der knytter sig en række traditioner til studenterhuen, som ganske vist har varieret gennem tiden og stadig ikke er helt ens fra sted til sted. Det startede i 1950'erne, hvor skikken med, at studentens kammerater skrev deres navne i inderforet, begyndte at brede sig. Det er siden blevet til personlige hilsener, og efterhånden er et helt kodesprog blevet knyttet til huen. Det er under stadig forandring, og nogle klasser opfinder deres egne regler. Kodesproget markerer det fællesskab, en klasse eller en årgang kan være.

Eksempler på traditioner:

Det bringer uheld at tage en studenterhue på, inden man har bestået sin sidste eksamen. Det er i dag almindeligt at skrive sin sidste eksamenskarakter inde midt i studenterhuens puld. Når man har været student i 24 timer, vendes korset i panden på hovedet, og når de næste 24 timer er gået, vendes det tilbage igen. Den, der har det største, og den, der har det mindste hattemål, og studenterne med det højeste og laveste gennemsnit skal give øl til hele klassen. Studenterhuen markeres med hak, klip osv. i forbindelse med bestemte oplevelser eller situationer (fx hak i svedbåndet for hver gang man bliver oppe og fester til solopgang, eller hak i skyggen hvis man kaster op til en fest). Students udkårnets navn skrives i huen ved siden af sidste eksamenskarakter. Frække aftaler skrives på indersiden af svedremmen. En bølge i svedbåndet hvis du hopper i havnen, kun iført huen. En firkant i svedbåndet hvis du drikker en kasse øl på 24 timer. Hvis studenten kommer til udpumpning rives hele skyggen af. Hvis studenten på hospitalet har overskud til at score sygeplejersken eller lægen, rives stormremmen af. En modstridende tradition siger dog at hvis man scorer sygeplejersken, får man skyggen tilbage. Hvis studenten kysser en af eget køn, vendes korset i panden omvendt. Hvis studenten har sex med huen på, klippes et lyn i svedbåndet. Der findes hånesange tilknyttet rivaliseringen imellem de forskellige ungdomsuddannelser.

Som et særligt privilegium fik seminarister på Jelling Statsseminarium lov til at bære studenterhue af amatørarkæologen Frederik den 7., fordi de var gået kongen til hånde under hans udgravninger af Jelling-højene. Denne tradition var bevaret helt op i 1960'erne.

Typer af studenterhuer

Gymnasiale studenterhuer – tilknyttet de studieforberedende ungdomsuddannelser (de gymnasiale uddannelser og eksaminer): Gymnasial eksamen Varighed Bånd Emblem Almen studentereksamen (stx),det almene gymnasium(evt. taget som studenterkursus)stx-student (alm. student) 3 år(evt. 2 år somstudenterkursus) bordeaux(evt. sort)1 dannebrogskorsDu anede nok ikke at alle disse huer eksisterede Babak Arvanaghi, MetroXpress - 27. juni 2013 Den grønlandske gymnasiale uddannelse (GU)(evt. taget som studenterkursus)GU-student (alm. student) 3 år(evt. 1 år somstudenterkursus) bordeaux En rød sol over hvid baggrund, som i det grønlandske flag Hf-eksamen (hf)hf-student 2 år garderblåt dannebrogskors Merkantil studentereksamen (hhx/hh)hhx-student (handelsstudent) 3 år kongeblåt merkurstav Teknisk studentereksamen (htx)htx-student (teknisk student) 3 år marineblåt "HTX"Dansk-tysk studentereksamen (stx),det almene gymnasium, Petri-linjenstx-student (på Petri-linjen) 3 år bordeaux med påsatdansk-tysk flagbånd dannebrogskors International Baccalaureate (IB)IB-student (international student) 3 år evt. 2 år hvis første år er taget i udlandet. sort med påsatinternationalt flagbånd "ib" eller globeErhvervsuddannelses tekniske eksamen (eux) eux-student (erhvervsteknisk student)4 - 5 år Grå med rød kant"EUX" Merkantil studentereksamen,international linje (hhx)hhx-student (på international linje) 3 år koboltblåt med påsatinternationalt flagbånd merkurstav Teknisk studentereksamen,international linje (htx)htx-student (på international linje) 3 år marineblåt med påsatinternationalt flagbånd "HTX" Stx plus 1-årig hhx2 3 år + 1 år(evt. 2 år + 1 år) bordeaux (øverst)og koboltblåt (nederst) merkurstav Hf plus 1-årig hhx2 2 år + 1 år garderblåt (øverst)og koboltblåt (nederst) merkurstav Htx plus 1-årig hhx2 3 år + 1 år marineblåt (øverst)og koboltblåt (nederst) merkurstav Hf-Søfart 3 år garderblåt (øverst)og maritimt flagbånd Anker 1Den klassiske, sorte studenterhue har sort bånd og hvid silkesnor. 2De 1-årige hhx'er, som tidligere kunne fås i forlængelse af en anden afsluttet ungdomsuddannelse findes ikke længere.

Ikke-gymnasiale huer – tilknyttet folkeskolen de erhvervsrettede ungdomsuddannelser(erhvervs-, SOSU- og andre ungdomsuddannelser): Afgangseksamen Varighed Bånd Emblem 10. klasse-prøven (FS10)(tidl. Folkeskolens udvidede afgangsprøve, FUA)10. klasses afgangselev 1 år grønt dannebrogskors Handelsskolernes grundforløb (hg)hg-afgangselev (handelsskoleafgangselev) 2 ud af 4 år mørklilla merkurstav Eksamen fra landbrugsskolernefaglært landmand 3 ½ år grønt dannebrogskors Pædagogisk assistentuddannelse (PAU) 2 år og 3 ½ måned orange dannebrogskors Social- og sundhedshjælper (SOSU-hjælper) 1 år og 2 måneder lyslilla Special kokarde eller dannebrogskors Social- og sundhedsassistent (SOSU-assistent) 2 år og 10 måneder mørklilla Special kokarde eller dannebrogskors Frisørudlært frisørsvend 4 år lyserødt dannebrogskors Slagterudlært slagtersvend (findes også som bowlerStudenterhuer - dét betyder farverne TV2, 21. juni 2012) 4 år gult dannebrogskors Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) 3 år Lilla dannebrogskors eller special kokarde

Emblemer I dag kan emblemet på studenterhuen varieres. Korset på studenterhuens kokarde kan være et dannebrogskors, der også forekommer i det store rigsvåben og Dannebrogsordenen. Studenterhuen kan leveres med alternative emblemer, eksempelvis: En davidstjerne til jøder En halvmåne, evt. med grøn kokarde, til muslimer Et ahornblad til ikke-troende og andre trosretninger En rød sol over hvid baggrund, som i det grønlandske flag, til grønlændere En g-nøgle er forbeholdt studenter med musik på højt niveau En olympisk fakkel med de olympiske ringe i baggrunden til Team Danmark elever Et stiliseret atom med 3 elektroner, som er et populært alternativ blandt HTX-elever

Til 25-årsjubilæer kan man som emblem bestille og indsætte et dannebrogskors, en merkurstav eller et htx-symbol i ægte sølv.

Leverandører

Oprindelig blev de danske studenterhuer fremstillet og leveret af firmaet Thrane, og i mere end 100 år eksisterede butikken Thranes Studenterhuer i Klareboderne i København, indtil den lukkede i 1974. Efterhånden blev den største leverandør af studenterhuer firmaet C.L. Seifert, der blev grundlagt i 1865. I 2011 førte konkurrencen om at levere huer til studenterne til, at tre konkurrerende virksomheder, Wiberg Scandinavia, ClassMate og ABC Gruppen, klagede til forbrugerombudsmanden over vildledende markedsføring fra C.L. Seiferts side. Det fik Seifert til at stramme op på sine forretningsmetoder.Hofleverandør meldt for ufine metoder af konkurrenter. berlingske.dk. Hentet 1/5-2022 Classmate ApS gik konkurs i 2012, og Wiberg Scandinavia Aps fusionerede med C.L. Seifert i 2018, men der er senere kommet andre aktører til, så der er en mindre håndfuld leverandører af de traditionsrige huer såsom YoungUnite ApS.

I 2024 blev det ved en rundspørge blandt studenter rapporteret, at langt de fleste havde brugt over 2000 kr på deres studenterhue.Populære "huer" til tusindvis af kroner kan give økonomiske bekymringer. TV 2. Hentet 8/7-2025

Kilder

Eksterne henvisninger

Oversigt med billeder af forskellige studenterhuer De studerendes egne studenterhuetraditioner (Blog-indlæg med efterfølgende debat omkring studenterhuens traditioner.)

Kategori:Huer Kategori:Gymnasial uddannelse i Danmark Kategori:Ungdomsuddannelser i Danmark