thumb|Goguryeo på sit højdepunkt år 476. Goguryeo (Hangul: 고구려; Hanja: 高句麗; RR: Goguryeo; MR: Koguryo, koreansk udtale: [koɡuɾjʌ], 37 fvt-668 CE), eller Goryeo (Hangul: 고려; Hanja: 高麗; RR: Goryeo; MR: Koryo , koreansk udtale: [koɾjʌ]), var en af de gamle tre kongedømmer i Korea,Byeon, Tae-seop (1999) 韓國史通論 (Outline of Korean history), 4th ed, Unknown Publisher, . beliggende i den nordlige og centrale dele af den koreanske halvø og de sydlige og centrale dele af indre og ydre Manchuriet. Goguryeo var en aktiv deltager i magtkampen om kontrollen over den koreanske halvø og var også forbundet med de udenlandske politiske anliggender i nabolandede Kina og Japan.
Samguk Sagi, en tekst fra det 12. århundrede fra Goryeo, indikerer, at Goguryeo blev grundlagt i 37 f.Kr. af Jumong (Hanja: 朱 蒙), en prins fra Buyeo, der kom på tronen som Dongmyeong. Der er arkæologiske og tekstmæssige beviser fra kinesiske geografiske monografier, der tyder på, at Goguryeo kan have eksisteret siden det andet århundrede f.Kr. omkring tidspunktet for nedgangen for Gojoseon, et tidligere rige, som også omfattede det sydlige Manchuriet og den nordlige Koreanske halvø.
Goguryeo var et magtfuldt imperium og en af de store magter i Østasien, indtil det blev besejret af en alliance mellem Silla og Tang-dynastiet i 668 efter langvarig udmattende og interne stridigheder som fulgte Yeon Gaesomuns død. Efter dets fald, blev dets område delt mellem staterne Forenede Silla, Balhae og Tang-dynastiet i Kina.
Navnet Goryeo (også stavet som Koryo), en forkortet form af navnet Goguryeo (også stavet som Koguryo), blev vedtaget af Jangsu, der regerede nationen 413-491, og er oprindelsen for det engelske og danske navn "Korea".
Ifølge Samguk Sagi fra det 12. århundrede og Samgungnyusa fra det 13. århundrede flygtede en prins ved navn Jumong fra Buyeo efter en magtkamp med andre prinser ved hoffet og grundlagde Goguryeo i 37 f.Kr. i en region kaldet Jolbon Buyeo, der normalt anses at være beliggende i det mellemste vandløbsopland for floderne Yalu og Tongjia og overskridende den nuværende grænse mellem Kina og Nordkorea. I de geografiske monografier i Han's Bog blev ordet Goguryeo (Hanja: 高句麗) første gang nævnt i 113 f.Kr. som en region, der hørte under den Xuantu kommanderiet. I Tangshu (Gamle Bog om Tang) fra 945 er det registreret, at kejser Taizong henviser til, at Goguryeo historie var ca. 900 år gammel.
I 75 f.Kr. kan en gruppe af Yemaek som kan stamme fra Goguryeo være indtrængt ind i Kinas Xuantu kommanderi vest for Yalu.
Mængden af tekstuelle beviser fra Tangshu, Den Nye Bog om Tang, Samguk Sagi, Nihon Shoki samt andre antikke kilder støtter en dannelse af Goguryeo 37 f.Fk. eller omkring "midten" af første århundrede f.Kr. Arkæologiske beviser støtter tilstedeværelse af grupper af Yemaek-stammer i det 2. århundrede f.Kr., men der er ingen direkte beviser for, at disse Yemaek-grupper blev kendt som eller ville identificere sig som Goguryeo. Den første omtale af Goguryeo som en gruppebetegnelse associeret med Yemaek-stammer er en reference i Han Shu, der diskuterer et oprør i Goguryeo i år 12 e.Kr., hvor de brød væk fra indflydelse af den kinesiske ved Xuantu.
Ved sin grundlæggelse menes Goguryeo at bestå af folk, som udgjorde en blanding af folk fra Buyeo og Yemaek, eftersom ledere fra Buyeo kan være flygtede fra deres rige og integrerede med de eksisterende Yemaek-høvdingedømmer. Optegnelser om de tre kongeriger antyder i afsnittet "Oplysninger om de østlige Barbarere", at Buyeo og Yemaek folk var etnisk beslægtede og talte et lignende sprog.De Bary, Theodore and Peter H. Lee, "Sources of Korean Tradition", p. 7–11
Jumong og oprindelsesmyten
thumb|Billede af den mytiske figur fra Goguryeo-tiden Ohoe.
Den tidligste omtale af Jumong stammer fra det 4. århundrede og findes på Gwanggaeto-stelen. Jumong er den moderne koreanske transskription af Hanja 朱 蒙 Jumong, 鄒 牟 Chumo eller 仲 牟 Jungmo.
Ifølge stelen var Jumong den første konge af og forfader til Goguryeo, og at han var søn af prins Buyeo og datter af flodguddommen Habaek.De Bary, Theodore and Peter H. Lee, Editors, "Sources of Korean Tradition", p. 24–25 Samguk Sagi og Samgungnyusa giver yderligere detaljer og kalder Jumongs moder for Yuhwa. Jumongs biologiske fader siges at være en mand ved navn Haemosu, der beskrives som en "stærk mand" og "en himmelsk prins."Ilyon, "Samguk Yusa", Yonsei University Press, p. 45 Flodguden jog Yuhwa væk til Ubal-floden (Hanja: 優 渤 水) på grund af hendes graviditet, hvor hun mødte og blev konkubine hos Geumwa.
Jumong var kendt for sine exceptionelle færdigheder i bueskydning. Til sidst blev Geumwas sønner jaloux på ham, og Jumong blev tvunget til at forlade det Østlige Buyeo.Ilyon, "Samguk Yusa", p. 46 Stelen og senere koreanske kilder er uenige om, hvilket Buyeo Jumong kom fra. Stelen siger, at han kom fra Buyeo og Samgungnyusa og Samguk Sagi siger han kom fra Østlige Buyeo. Jumong nåede til sidst til Jolbon, hvor han giftede sig med Soseono, datter af landets hersker. Han blev selv kongens efterfølgende og stiftede Goguryeo med en lille gruppe af tilhængere fra sit fædreland.
En traditionel kilde i Samguk Sagi fra afsnittet om "Baekjes historie" siger, at Soseono var datter af Yeon Tabal, en velhavende indflydelsesrig person i JolbonEncyclopedia of Korean Culture , og gift med Jumong. Men den samme kilde siger officielt, at kongen af Jolbon gav sin datter i ægteskab til Jumong, der var sluppet med sine tilhængere fra Østlige Buyeo. Hun gav sin mand, Jumong, økonomisk støtteDoosan Encyclopedia Online til at grundlægge den nye delstat, Goguryeo. Efter, at Yuri, søn af Jumong samt hans første kone, var blevet udnævnt til kommende regent, besluttede Lady Ye fra Dongbuyeo som var efterfølgende hustru til Jumong, at forlade Goguryeo sammen med hendes to sønner Biryu og Onjo og drage sydpå for at oprette deres egne riger, hvoraf det ene var Baekje.
Jumongs efternavn var "Hae" (Hanja: 解), navnet på Buyeo herskere. Ifølge Samgungnyusa ændrede Jumong sit efternavn til "Go" (Hanja: 高) som bevidst afspejling af hans guddommelige herkomst.Ilyon, "Samguk Yusa", p. 46–47 Jumong angives at have erobret stammestaterne Biryu (Hanja: 沸 流 國) i 36 f.Kr., Haeng-in (Hanja: 荇 人 國). I 33 f.Kr, og Nordlige Okjeo i 28 f.Kr.《三国史记》:“六年 秋八月 神雀集宫庭 冬十月 王命乌伊扶芬奴 伐太白山东南人国 取其地为城邑。十年 秋九月 鸾集于王台 冬十一月 王命扶尉 伐北沃沮灭之 以其地为城邑”
Centralisering og tidlig ekspansion
Goguryeo udviklede sig fra et forbund af forskellige Yemaek-stammer til en tidlig statsdannelse og udvidede hurtigt sin magt fra sit oprindeligt kontrollerede område i Hun-flodens lavning. Under Taejodaes tid i 53 e.Kr. blev fem lokale stammer reorganiseret i fem centralt regerede distrikter. Udenlandske relationer og militæret blev kontrolleret af kongen. Tidlig ekspansion forklares måske bedst ved landskabet: det af Goguryeo kontrollerede område i, hvad der er i nu er det centrale og sydlige Manchuriet og det nordlige Korea, er både meget bjergrigt og mangler egnet agerjord. Efter centraliseringen har Goguryeo måske været ude af stand til at skaffe nok ressourcer fra regionen til at brødføde sin befolkning og derfor fulgt tendenser i historiske hyrdesamfund og forsøgt at angribe og udnytte nærliggende samfund og deres jord og ressourcer. Aggressive militære aktiviteter kan også have hjulpet ekspansionen, hvilket gjorde det muligt for Goguryeo at opkræve tribut fra sine stammenaboer og dominere dem politisk og økonomisk.'Gina L. Barnes', "State Formation in Korea", 2001 Curzon Press, page 22'
Taejo underkuede Okjeo stammer i hvad der nu er det nordøstlige Sydkorea samt Dongye og andre stammer i det sydøstlige Manchuriet og det nordlige Korea. Som følge af forøgelsen af ressourcer og arbejdskraft, som disse undertvungne stammer gav ham, kunne Taejodae føre Goguryeo i et angreb på Han-kommanderierne Lelang og Xuantu på den koreanske Liaodong-halvø og blive fuldstændig uafhængig af dem.'Ki-Baik Lee', "A New History of Korea", 1984 Harvard University Press, page 24'
Generelt tillod Taejodae de erobrede stammer at bevare deres høvdinge, men krævede dem til at rapportere til guvernører, der var relateret til Goguryeo kongelige linje; stammer under Goguryeos jurisdiktion forventedes at give betydelige tributter. Taejodae og hans efterfølgere anvendte disse øgede ressourcer til at fortsætte Goguryeos ekspansion mod nord og vest. Nye love regulerede bønder og aristokratiet i takt med, at stammeledere fortsatte med at blive absorberede i den centrale aristokrati. Den kongelige arvefølge ændredes fra broderlig til patrilineær og stabiliserede det kongelige hof.'Ki-Baik Lee', "A New History of Korea", 1984 Harvard University Press, page 36'
Det ekspanderende Goguryeo rige fik snart direkte militær kontakt med Liaodong kommanderet mod vest. Pres fra Liadong tvang Goguryeo til at flytte sin hovedstad i Hun-floddalen til Yalu-floddalen nær Hwando.'Gina L. Barnes', "State Formation in Korea", 2001 Curzon Press, page 22-23'
Goguryeo-Wei krigene
Under det kaos, der opstod efter faldet af Han-dynastiet, var de tidligere Han-kommanderier brudt fri af central kontrol og blev regerede af forskellige uafhængige krigsherrer. Omgivet af disse kommanderier, som blev ledede af aggressive krigsherrer, ændrede Goguryeo politik for at forbedre forholdet til det nyoprettede dynasti under Cao Wei i Kina og sendte repræsentanter i 220. I 238 indgik Goguryeo en formel alliance med Wei for at ødelægge Liaodong kommanderiet.
Da Liaodong endelig blev erobret af Wei, faldt samarbejde mellem Wei og Goguryeo fra hinanden og Goguryeo angreb de vestlige grænser af Liaodong, hvilket ansporede Wei til et kontraangreb i 244. Således indledte Goguryeo Goguryeo-Wei krigene i 242 og forsøgte at afskære kinesernes adgang deres territorier i Korea ved at forsøge at tage et kinesisk fort. Men Wei-staten reagerede ved at invadere og besejrede Goguryeo. Hovedstaden ved Hwando blev ødelagt af Wei-styrker i 244. Det siges, at Dongcheon, med sin ødelagte hær for et stykke tid flygtede til Okjeo i øst. 'Gina L. Barnes', "State Formation in Korea", 2001 Curzon Press, page 23' Wei invaderede igen i 259, men blev besejret ved Yangmaenggok. I henhold til Samguk Sagi samlede Jungcheon 5.000 mand elite-kavaleri, besejrede de invaderende Wei-tropper og huggede hovedet af 8.000 fjender.
Genoplivelse og yderligere ekspansion (300-390) thumb|Siddende Buddhaer og Bodhisattvaer fra Wono-ri, Goguryeo. thumb|En forgyldt bronzekrone fra Goguryeo menes at have engang prydede hovedet af et bodhisattva billede.
På kun 70 år genopbyggede Goguryeo sin hovedstad Hwando og begyndte igen at plyndre Liaodong, Lelang og Xuantu kommandarierne. I takt med, at Goguryeo udvidede sin magt på Liaodonghalvøen, blev den sidste kinesiske kommanderi, Lelang, erobret og absorberet af Micheon i 313, hvilket bragte de resterende nordlige dele af den koreanske halvø under kontrol.'Ki-Baik Lee', "A New History of Korea", 1984 Harvard University Press, page 20 Denne erobring resulterede i afslutningen på kinesiske herredømme over territorier på den nordlige del af den koreanske halvø, der havde varet i 400 år.
Fra dette tidspunkt og indtil det 7. århundrede ville territorial kontrol over halvøen primært blive et stridspunkt mellem de tre kongeriger i Korea.