thumb|Vandforurening fører ofte til fiskedød Vandforurening er så stor en ændring af vandkvaliteten, at vandet ikke kan benyttes til dets oprindelige formål. Grundvandets formål kan for eksempel være drikkevand. Overskrides de dertil gældende grænseværdierne, kan grundvandet ikke længere optjene dets formål. Formålsændringen sker, når miljøfremmede stoffer direkte eller indirekte udledes i vandmasser uden den rette behandling til at fjerne de skadelige stoffer. Forurening i sig selv kan defineres på mange måder, men typisk opdeler man det i tre kategorier: kemisk, biologisk og fysisk forurening. Inden for vandforurening vil det mest udbredte være kemisk forurening nærmere betegnet gift- og næringsstoffer. Vandforurening påvirker hele biosfæren, hvilket indebærer både planter og dyr, som lever i det respektive vandmiljø. I de fleste tilfælde ender det ikke blot med, at den individuelle art bliver påvirket, men hele økosystemet lider af denne forurening. Forureningskilder Der er mange måder, hvorpå vandmiljøer kan blive udsat for forurening. Disse kilder er tilstede overalt i vores samfund. Selvom mange kilder er overvåget og kontrolleret, sker der stadigvæk tilfælde af udslip, hvilket resultere i en forstyrret økosystem.
Punktkilder thumb|right|Afledt forurenet vand fra rør betragtes som en punktkilde Punktkilder er defineret som udledning af miljøfremmede stoffer til vandsystemer fra et afgrænset og identificerbart sted såsom et kloakrør eller en grøft.
Industri Alt afhængig af industritypen vil der både være høje koncentrationer af organisk materiale og næringsstoffer i det vand, som udledes fra produktionsprocesserne fra industrien.
Husholdning En gennemsnitlig dansker producerer 200 liter spildevand om dagen ] Poul Harremoës (PH), 1989, Vandforurening, Chapter 2, Polyteknisk Forlag 1989./. Denne mængde er en sum af både gråt og sort spildevand, som henholdsvis er spildevand fra køkken, bad og vask og spildevand fra vandklosetter ] Miljøstyrelsen. (1999). Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens /. Spildevandet vil under normale omstændigheder blive udledt til et rensningsanlæg, hvor organiske stoffer, patogene bakterier og tungmetaller fjernes. Hvis belastningen på rensningsanlægget bliver for stor, vil noget af spildevandet udledes til vandmiljøerne ubehandlet.
Diffuse kilder Diffuse forureningskilder er spredte kilder, hvilket betyder, at man umiddelbart ikke kan lokalisere præcist, hvor forureningen er udledt fra. Afstrømning fra landbrugsarealer og spildevand fra spredt bebyggelse er eksempler på diffuse kilder. Fra atmosfæren tilføres forurening diffust med tørt og vådt (sne/regn) nedbør. Afstrømning af forurenet regnvand fra parkeringspladser, veje og motorveje sættes i nogle forbindelser sammen med diffuse kilder. Dog, når regnvandet strømmer ned til afløbssystemet og udledes videre via rør til overfladevand, kategoriseres dette som en punktkilde. thumb|right|Afløb af regnvand fra sprøjtede marker er en diffus forureningskilde Regnvand Under normale omstændigheder håndterer de kombinerede kloaksystemer afledningen af spilde- og regnvand. Ved kraftigere nedbørshændelser kan systemet ikke håndtere den større mængde vand, derfor bliver noget af spildevandet ledt udenom rensningsanlægget og direkte hen til modtageren. Den omdirigerede vandmængde indeholder ofte høje koncentrationer af organisk materiale og næringssalte, som stammer fra afløb fra veje og tage samt materialer fra kloaksystemet.
Landbrug Danmark er et landbrugsland, og to tredjedele af Danmarks areal er primært dyrket til intensivt landbrug. Landbruget medbringer flere forurenede stoffer, der risikerer at forurene de danske grundvandsmagasiner. Det er særligt nitrat og pesticider, herunder også nutidig forbudte, der er at finde i grundvandetStyrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA). (n.d.). Kilder til forurening. Hentet fra http://svana.dk/vand/vand-i-hverdagen/grundvand/kilder-til-forurening/ .
Interaktion mellem grundvand og overfladevand Grundvandsforurening sker, når forurenende stoffer frigives til jorden, hvorefter forureningen med tiden siver ned til grundvandsmagasinet. Forureningen skaber en forureningsfane inde i grundvandsmagasinet, hvor diffusion, adsorption og nedbør er de processer, der er ansvarlige for at forureningsfanen spreder sig til grundvandsboringerne. Grundvandsforureningen kan også forekomme ved en interaktion med overfladevandet. Overfladevandet og grundvandet kan nemlig ses som én ressource, da begge kan udveksles til hinanden Thomas C. Winter Judson W. Harvey O. Lehn Franke William M. Alley, Ground water and surface water a single resource, U.S Geological Survey Circular 1139. Denver, Colorado 1998 /.
Vandforurening i Danmark Dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI) er en dansk udviklet metode, der bruges til at vurdere kvaliteten i danske vandløb. Vandløbenes vandkvalitet vurderes ud fra en skala, hvoraf faunasammensætningen af insekter og andre smådyr tildeles en karakter fra 1-7. Karakteren 1 gives for en dårlig faunasammensætning, og 7 gives for den bedst tænkelige sammensætning. thumb|right|Påvirkningen af Grindsted å fra jordforureningen fra Grindstedværket har været vurderet af Miljøstyrelsen + Vandforurening og tiltag i Danmark 1984-2014Modificeret udgave af Vand & Jords jubilæumsnummer 30 år År 1984 "Iltsvind og Fiskedød i 1981Miljøstyrelsen, Iltsvind og fiksedød i 1981.pdf (1984) . Hentet fra http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1984/87-503-4881-7/pdf/87-503-4881-7.pdf " udgives. NPO Redegørelsen. Miljøstyrelsen. (1984). NPO-Redegørelsen. Hentet fra https://baeredygtigtlandbrug.dk/media/85079/npo-redeg%C3%B8relsen.pdf Fokus på giftlossepladser År 1985 NPO Handlingsplan vedtages. Miljøstyrelsen (MST), NPO-Handlingsplan og tilsyn m.v. (1985). Hentet fra http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1985/87-503-5658-5/pdf/87-503-5658-5.pdf Sennepsgas i Østersøen. Information, BERETNING OVER SENNEPSGAS I ØSTERSØEN NR 70006 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 1153 - retsinformation.dk. (1985). Hentet fra https://www.retsinformation.dk/eli/ft/19851SR70006 År 1986 Døde hummere i Gilleleje. 25-året for de døde hummere og Danmarks første vandmiljøplan. (2011). Hentet fra http://www.dn.dk/Files/Billeder/Natur/Vand/Hummerkonference_A4_web.pdf Danmarks Naturfredningsforening udgiver " Red havet omkring Danmark NU!" Information, Når Havet Dør, 1997, Hentet fra: https://www.information.dk/1997/09/naar-havet-doer År 1987 Vandmiljøplan 1 vedtages. Miljøstyrelsen, Vandmiljøplanerne - et historisk overblik. (n.d.). Hentet fra http://mst.dk/borger/landbruget-miljoeet/baeredygtighed-i-landbruget/vandmiljoeplanerne-et-historisk-overblik/ NPO Konsensuskonferencen. BERETNING OVER VANDMILJØPLANEN NR 70015 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 817 - retsinformation.dk. (1986). Hentet fra https://www.retsinformation.dk/eli/ft/19861SR70015 Skov- og Naturstyrelsen oprettes. Skov- og Naturstyrelsen | Gyldendal - Den Store Danske. (n.d.). Hentet fra https://denstoredanske.lex.dk/Skov-_og_Naturstyrelsen År 1988 Døde sæler ved Vestkysten. DCE - Nationalt Center for Miljø og EnergiSælpest. (n.d.). Hentet fra http://www.dmu.dk/1_Nyt/2_Akt_debat/saelpest2x.asp Hav-90 forskningsprojektet påbegyndes. Gyldendal – Den Store Danske, Hav-90. (n.d.). Hentet fra https://denstoredanske.lex.dk/Hav-90 ATV udgiver "Vandmiljøplanen, kvælstoffer og ilten i havet". År 1989 Folketinget vedtager at restaurere Skjern Å. Retsinformation, FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STOP AF SKJERN Å-PROJEKTET - retsinformation.dk. (1989). Hentet fra https://www.retsinformation.dk/eli/ft/19891BA00010 År 1990 De første miljøundersøgelser omkring Øresundsforbindelsen indledes. Retsinformation, 1990 BTL 178 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ANLÆG AF FAST FORBINDELSE OVER ØRESUND NR L 178 1990-91, 2. SAMLING - retsinformation.dk. (1990). Hentet fra https://www.retsinformation.dk/eli/ft/199024K00178 År 1991 Handlingsplan for Bæredygtigt landbrug. Miljøstyrelsen. (n.d.). Historiske aftaler på Miljøområdet. Hentet fra http://mst.dk/virksomhed-myndighed/landbrug/politiske-aftaler/historiske-aftaler-paa-miljoeomraadet/ År 1993 Det Strategiske Miljøforskningsprogram 93-96 iværksættes. Det Strategiske Miljøforskningsprogram | Gyldendal - Den Store Danske. (n.d.). Hentet fra https://denstoredanske.lex.dk/Det_Strategiske_Miljøforskningsprogram År 1994 Miljøministerens 10-punkts handlingsplan vedtages. Miljøstyrelsen. (2006). 10-Punktsplan. Agenda 21 begynder i kommunerne. Erhvervsstyrelsen, Lokal Agenda 21. (n.d.). Hentet fra https://erhvervsstyrelsen.dk/lokal-agenda-21 År 1995 Pesticider påvises i grundvandet. , DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLANDPESTICIDER OG GRUNDVAND - Temanummer fra Grundvandsgruppen. (n.d.). Hentet fra http://www.geus.dk/DK/archive/groundwater-group/Sider/smp_42_apr_2000.aspx Lov om Grønne Regnskaber. Miljøstyrelsen, Forklaring om grønne regnskaber. (n.d.). Hentet fra http://www3.mst.dk/Miljoeoplysninger/PrtrPublicering/OmGroenneRegnskaber Miljøfremmede stoffer i slam. Miljøstyrelsen, Forekomst og effekter af miljøfremmede organiske stoffer ispildevandsslam : 2 bd. (n.d.). Hentet fra http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/1995/feb/forekomst-og-effekter-af-miljoefremmede-organiske-stoffer-i-spildevandsslam--2-bd/ Miljøstyrelsen opretter Miljøstyringsrådet. Christensen, P., Nielsen, E. H., & Remmen, A. (n.d.). Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder. Hentet fra http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1997/87-90147-61-8/pdf/87-90147-61-8.pdf År 1998 Vandmiljøplan 2 vedtages. Ruth Grant, Gitte Blicher-Mathiesen, Villy Jørgensen, Arne Kyllingsbæk, Hanne Damgaard Poulsen, Christian Børsting, Jørgen Ole Jørgensen, Jesper S. Schou, Erik Steen Kristensen, Jesper Waagepetersen, Harald E. Mikkelsen, Vandmiljøplan II Midtvejsevaluering. (n.d.). Hentet fra http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_Ovrige/rapporter/VMPII_midtvejs_web.pdf Skat på udledte mængder af COD, P og N fra rensningsanlæg. År 2000 Ændring i Vandmiljøplan 2. År 2001 Ammoniakhandlingsplan vedtages. Handlingsplan til reduktion af ammoniakfordampning fra landbruget. (n.d.). Hentet fra http://www.sns.dk/landbrug/vandmpl2/handlingsplan.htm År 2004 Vandmiljøplan 3 påbegyndes. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen. (n.d.). Hentet fra http://www.vmp3.dk/Files/Filer/vandmiljoplan_folder.pdf År 2006 Slambekendtgørelsen. Retsinformation, Slambekendtgørelsen - Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) - retsinformation.dk. (n.d.). Hentet fra https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=13056 År 2009 Grøn Vækst. Grøn Vaekst. (2009). Hentet fra http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Servicemenu/Publikationer/Groen_vaekst.pdf År 2011 Naturstyrelsen bliver dannet. Vedtagelse af Første generation vandplaner. År 2013 Natur - og Landbrugskommissionen offentliggør rapporten ”Natur og Landbrug – en ny start”. Natur og Landbrug - En Ny Start. (n.d.). Hentet fra http://www.naturoglandbrug.dk/Files/Filer/NLKOM/Slutrapport/pressemeddelelse-april 2013 - endelig.pdf År 2014 Skatten på udledte mængder fra rensningsanlæg hæves. De endelige vandplaner for perioden 2009-2015 blev offentliggjort.
Forurenende stoffer
Organiske stoffer Med henvisning til hovedsiden Organisk forbindelse. Organiske stoffer er karakteriseret ved, at de alle har molekyler, som indeholder kulstof. Det er dog ikke alle stoffer, der indeholder kulstof, som anses for værende organiske stoffer. Organiske stoffer kan være så godt som alt og kan optræde i alle tre tilstandsformer som neutrale, baser eller syrer.
Miljøfremmede stoffer