Læsø er en dansk stor ø i Kattegat omtrent midtvejs mellem Frederikshavn og Gøteborg. Øen havde 1.719 indbyggere per 2025.
Øen nævnes flere gange i nordisk mytologi bl.a. som hjemsted for jætten Ægir og som feststed for de nordiske guder, aserne.Myten om Ægirs gæstebud
Øen er nok mest kendt for sin saltsydning, der i dag er en velbesøgt turistattraktion, lige som den udgør en central del af øens historie. Gårde med tangtage – de såkaldte tanggårde – bliver også ofte fremhævet som en central del af øens fortid og nutid.
Gennem en årrække (fra starten af 1990'erne og frem til 2006) udspillede der sig den såkaldte "bikrig" på øen. Denne stod mellem henholdsvis biavlere, der foretrækker den gule bi og avlere, der foretrækker den brune bi.
thumb|Vesterø Havn på Læsø. Læsø er også efter kommunalreformen af 2007 en selvstændig kommune (Læsø Kommune),https://www.oim.dk/media/17070/kommunalreformen-kort-fortalt.pdf omend med et tæt samarbejde med Frederikshavn Kommune på en række områder. Både før og efter denne sammenlægning udgør øen Danmarks mindste kommune befolkningsmæssigt. Øen har ligesom andre danske småsamfund oplevet en generel tilbagegang i befolkningen gennem de seneste 20 år . Samtidig er fiskeriet – der var det centrale erhverv op gennem 1900-tallet – gået tilbage til fordel for turisterhvervet.
Læsø var i 2005 med i et pilotprojekt, der skulle kortlægge mulighederne for at omdanne i alt syv områder i Danmark til nationalpark. Læsø forlod imidlertid dette i september 2005, da 58 % af øens befolkning ved en vejledende folkeafstemning valgte at stemme nej til projektet. Senere i marts 2022 blev Læsø Klitplantage, denne gang uden afstemning, af miljøminister Lea Wermelin udpeget som én ud af 10 naturnationalparker i Danmark.Nye naturnationalparker: - Vi kommer ikke til at gå på kompromis med dyrevelfærden | LandbrugsAvisen Beslutningen mødte kritik fra flere lokalpolitikere og borgere.Naturnationalparker: Læsø siger nej tak | TV2 NordMinister om Læsø: - Det helt rigtige sted for en naturnationalpark | TV2 Nord
Geologi og geografi thumb|Læsø omkring 1900.
For omkring 5.000 år siden begyndte Læsø at hæve sig af havet, startende med et område, der i dag er en del af skovområdet Klitplantagen. Ved dét sted, som man mener var det første, der blev fri af havet, placerede man i 1998 Læsøstenen. Stenen markerer stedet, hvor Læsø opstod som blivende ø og bærer inskriptionen: "Her fødtes Læsø af havet". Læsøs sydlige del – Rønnerne – hæver sig stadig med omkring 5 mm om året, hvilket er den hurtigste landhævning i Danmark.Læsø klitplantage; Skov og Naturstyrelsen – vandreture i statsskovene nr. 43 Læsøs undergrund udgøres af et 14.000 år gammelt lag af yoldialer, der ligger i niveau med havoverfladen. Sammen med øen Anholt er Læsø en del af Danmarks ørkenbælte, og vejret er især betinget af fjeldene i Norge og Sverige. Dette betyder, at luften har afgivet det meste af sin fugt i fjeldene, før den når Læsø. Da øen samtidig er flad, presses vinden – når den når Læsø – ikke opad og afkøles, hvilket mindsker sandsynligheden for regn. Læsø har Danmarks højeste antal solskinstimer med i gennemsnit 1.951 timer om året.Technical Report
Øen – som er 21 km lang og 12 km bred – strækker sig over et areal på 118 km² og har 1.789 indbyggere (2023). Tre fjerdedele af øen henligger som naturområder, mens landbrug og bebyggelse dækker en fjerdedel. Fra øen er der 18 km til kysten mellem Sæby og Frederikshavn og omtrent 40 km til Sverige. Af øens tre byer – Byrum, Vesterø og Østerby er Byrum den største. Øen har fire kirker: Byrum Kirke, (som er den ældste), Østerby Kirke, Vesterø Havnekirke og Vesterø Søndre Kirke. Vesterø Havnekirke er i dag omdannet til kurbad for psoriasispatienter, hvor man blandt andet kan bade i vand med et højt indhold af salt. Læsøs første kirke, Hals Kirke, gik til i den sandflugt, som fulgte efter en udpræget rovdrift på træ og tørv for at skaffe brændsel til saltsydningen i middelalderen. I dag kan resterne af kirken ses ved Hals Kirketomt.
9 af Danmarks 90 største vandreblok findes på Læsø. De blev sidste istid ført med isen fra Sverige, og faldt ud af isbjerge og til bunds i dette område. Stenene tæller tæller bl.a. Store Pigesten, Bette Pigesten, Blå Sten, Topstenen, Saltstenen, Engelskmandens Grav, Uglestenen, Banstenen og Troldesten.
Natur Læsø er kendt for sin rige natur og mange strande. Sammenlignet med Danmark generelt, kan Læsø, på grund af sin relativt unge alder ikke en siges at have en varieret natur. Men den rummer til gengæld en række sjældne dyre- og plantearter. Foruden at man kan støde på orkideer på øen, er der også registreret eksemplarer af den sjældne stilk-månerude og strandvortemælk, som ikke er set andre steder i landet. Omkring øen kan blandt andet ses gråsæl og spættet sæl. Øen er desuden et vigtigt yngleområde for en række fuglearter. Øens fugle- og planteliv blev kortlagt, da man overvejede at udlægge dele af Læsø til nationalpark.Eksisterende natur på Læsø: Pilotprojekt maritim nationalpark Læsø – en pagt med naturen
Til øens vigtigste naturområder hører Rønnerne og Hornfiskrøn på den sydlige del samt Højsande, Kærene og Holtemmen på den nordlige. Blandt strandene er Store Dal, Hvide Bakker og Danzigmann på den nordlige del samt Stokken på den sydlige. Et stykke ud for kysten ved Vesterø Havn findes desuden den lille ø Nordre Rønner, som i dag er ubeboet. Her boede i gamle dage en fyrbøder, der passede et fyr, som siden er det nu automatiseret.
thumb|Pigestenen på Rønnerne. De trappelignende indhak i stenens side gør den relativt enkel at "bestige".
Rønnerne
thumb|Rønnerbussen der kører turister ud på Rønnerne på Læsø. Især Rønnerne på den sydlige del af øen er et attraktivt naturområde med et rigt fugleliv og kendt for sine vildtvoksende orkideer af typen plettet gøgeurt. Her findes også store områder med blomsten Hindebæger, som dog er gået tilbage gennem de seneste år. Der vokser også de to arter af kødædende planter vibefedt og rundbladet soldug. Rønnerne er velegnet til vandreture, men kan også besøges med Rønnerbussen, som fragter turister gennem området med traktortrukket vogn. Mange vælger også at opleve området fra hesteryg eller cykel. Rønnerne er bedst tilgængelig i sommermånederne, da det uden for disse måneder kan være fugtigt og delvis oversvømmet. Adgangen til området er begrænset i fuglenes yngleperiode. Den store sten Pigestenen (også kaldet Store Pigesten) ligger midt i landskabet og skulle efter sigende have fået sit navn, fordi bondepigerne søgte tilflugt fra tyrene på den, når de skulle drive køerne hjem. Et sagn fortæller, at stenen vender sig, når den lugter nybagt brød.
Syd for Rønnerne ligger Hornfiskrøn, som man kan gå til fra Rønnerne, men adgangen er ofte være begrænset af højvande. Ved indgangen til Rønnerne ligger saltsydehytten, hvor der i dag sydes salt på samme måde, som man gjorde det på Læsø i middelalderen. Der lå tidligere et udsigtstårn, hvorfra man kunne overskue store dele af Rønnerne. Området, et areal på i alt 1.750 hektar blev fredet i 1980.
Engelskmandens Grav Engelskmandens Grav er et hævet stenrev beliggende på Hornfiskrøn, syd for Læsø. Stenrevet måler cirka 300 meter i længden og 100 meter i bredden og består af store sten, der er blevet skubbet sammen af isskruninger. Omkring dette stenrev begyndte Hornfiskrøns strandenge at dannes for omkring 900 år siden. I dag er Engelskmandens Grav en del af et af Danmarks største synlige stenrev på land. Navnet "Engelskmandens Grav" stammer fra et lokalt sagn, der fortæller, at en engelsk sømand blev fundet druknet og begravet under en stor sten på stedet. Stenen er karakteriseret ved en stor, jævn overflade, der skråner mod vest, og er omgivet af mindre sten. En mindre sten i syd har en revne næsten gennem hele stenen.
Højsande thumb|Indlandsklitter ved Højsande, set fra udsigtstårnet. Højsande er navnet på en klithede tæt ved øens nordlige kyst i nærheden af stranden Store Dal. Området var for få år tilbage en del af Klitplantagen. I dag er alle træer i Højsande imidlertid fælde. Med sine mange indlandsklitter er ser området ud, som før man valgte at plante det til for at forhindre sandflugt. På kanten af området findes et udsigtstårn, hvorfra man kan skue over både Højsande og den tilbageværende del af den 100 år gamle klitplantage beplantet med skovfyr, sitkagran, eg og birk. I plantagen findes også en bestand af råvildt udsat i 1953. I Foldgårdssøen, Læsøs største sø, lever blandt andet skovsnepper og traner. Klitterne i Højsande opstod i 1600- og 1700-tallet som følge af sandflugt, som opstod på grund af træfældning, der skulle skaffe brænde til øens saltproduktion.
Kærene Kærene er en mosaik af mose, hede og søer og udgør med sine 688 hektar en af Danmarks største hedemoser. Her yngler traner, og her vokser fredede orkideer.
Naturfredninger En væsentlig del af naturområderne på Læsø er fredet i alt omkring 25 kvadratkilometer: Læsø Vestkyst, ca. 160 hektar fredet i 1966. Kærene og Svinehaven, i alt 148 hektar fredet i 1986. Højsande og Holtemmen i alt 515 hektar fredet i 1961. Nordmarken ca. 51 hektar fredet i 1963 Østdelen af Læsø - et strand-, klit- og hedeareal på den østligste del af Læsø fredet i 1963, i alt 266 hektar. Hals Kirketomt - et område omkring Hals Kirketomt med fyrreskov, lyng- og græshede, mose og sandflugtsklitter, i alt ca. 43 hektar fredet i 1969. Bovet - en ca. 2,5 km lang kyststrækning på den østlige del af Læsø fredet i 1964, i alt ca. 65 hektar. Rønnerne, i alt ca. 1.750 hektar fredet i 1980. Tilvækstarealer forårsaget af landhævning er automatisk omfattet af fredningen.Fredninger.dk
Af rødlistede arter er registreret ål, stenvender, strand-vortemælk, hvid dugskivelav og birke-ildporesvamp.
Historie
Man kan finde historiske vidnesbyrd om Læsø fra så langt tilbage som ca. år 1200. I Orkneyinga saga (skrevet 1214-1231) nævnes det, at kongesønnen Gor i Nordens oldtid under eftersøgningen efter sin forsvundne søster kommer forbi Læsø (HleesøDet norske Folks Historie 1-1-1.djvu/93). Den måske mest kendte del af øens historie udspiller sig omkring saltsydning, hvor læsøboerne betalte deres skat til Viborg Domkapitel med det værdifulde salt, der blev omtalt som "det hvide guld". Gennem flere hundrede år udviklede dette erhverv sig til dét, nogle historikere siden har kaldt Danmarks første industri på grund af dens omfang og de systematiserede arbejdsprocesser. Sydningen førte imidlertid til en nærmest rovdrift på øens ressourcer i form af træ og tørv, som blev brugt til brændsel. Dette førte langsomt til en katastrofe for øens natur, og trods mange påbud fra blandt andre kongen stoppede man ikke sydningen før slutningen af 1500-tallet Ydegaard, Torbjørn (1990) Læsø rundt; en skarv-guide. På dette tidspunkt var der næsten hverken træ eller tørv tilbage, og sandet kunne fyge frit. Dette skabte en sandflugt, der blandet andet ødelagde øens centrale kirke, Hals kirke. Denne kirke er i dag kendt som Hals Kirke Tomt. For at ernære sig efter saltsydningen var ophørt, måtte øens mænd tjene som besætning på blandt andet transsportskibe, mens kvinderne blev tilbage på øen og drev landbrug sammen med børnene.
En anden næringsvej i Læsøs historie er de mange strandinger, som skyldtes det farlige farvand omkring øen med mange revler. Både mens saltsydningen fandt sted og efter dens ophør, var de i perioder bemærkelsesværdigt mange strandinger en vigtig indtægtskilde. Læsøboerne tjente på dem ved både at videresælge det bjergede gods og i kraft af de belønninger, de modtog for deres indsats ved redningsaktioner og ved at give husly til de skibbrudne søfolk.
Saltsydning og sandflugt thumb|Saltsydning på Læsø efter de gamle metoder.