DM i ishockey for kvinder 2016-17 var turneringen om det 27. DM i ishockey for kvinder. Turneringen havde deltagelse af seks hold, der først spillede en indledende runde i to regionalt opdelte puljer, hvorfra alle seks hold gik videre til DM-kvalifikationen.

Mesterskabet blev vundet af Hvidovre IK, som i DM-finaleserien bedst af tre kampe besejrede Herlev Hornets med 2-0 i kampe, og som dermed vandt sin tredje DM-titel i træk og femte i alt.

Bronzemedaljerne gik til Odense IK, som blev nr. 3 i DM-kvalifikationen, og som i den afgørende kamp om tredjepladsen besejrede Silkeborg med 3-2 efter straffeslagskonkurrence.

Stillinger og resultater

Indledende runde Øst

Klubberne øst for Storebælt spillede om to pladser i DM-kvalifikationen. Turneringen havde deltagelse af to hold, der spillede en firedobbelt-turnering alle-mod-alle, hvilket gav fire kampe til hvert hold.

Vest

Klubberne vest for Storebælt spillede om fire pladser i DM-kvalifikationen. Turneringen havde deltagelse af fire hold, der spillede en firedobbelt-turnering alle-mod-alle, hvilket gav 12 kampe til hvert hold.

DM-kvalifikation

DM-kvalifikationen havde deltagelse af de to bedste hold fra øst- og de fire bedste hold fra vest-gruppen. De seks hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, og kampene blev afviklet i perioden 3. - 5. marts 2017 i Gigantium i Aalborg. De to bedste hold, Hvidovre IK og Herlev Hornets, gik videre til DM-finalerne, mens nr. 3, Odense IK, vandt DM-bronzemedaljer.

Finale

De to bedst placerede hold i DM-kvalifikationen, Hvidovre IK og Herlev Hornets, spillede DM-finaler om fordelingen af guld- og sølvmedaljer i bedst af tre kampe.

Kilder / eksterne henvisninger DIU Stats - Damer øst 2016-17 DIU Stats - Kvinder vest 2016-17 DIU Stats - DM-kval. kvinder DIU Stats - Kvindernes DM-finaler Noter

2016-17 Kategori:Ishockey i 2016 Kategori:Ishockey i 2017