Sumé ("hvor?" på Grønlandsk) var et grønlandsk rockband som anses for pionerer inden for Grønlandsk rockmusik. Bandet dannedes i 1972 omkring sanger, guitarist og producer Malik Høegh (f. 1952), og guitarist, sanger og komponist Per Berthelsen. Deres første plade Sumut "Hvorhen?" blev udgivet i 1973 på pladeselskabet Demos, og blev en stor publikumssucces da pladen blev købt af en femtedel af den grønlandske befolkning. Således blev pladen en grundsten i det grønlandske folks nationalitetsfølelse og et vigtigt vejmærke i den grønlandske uafhængighedsbevægelse. Bandet var inspireret af amerikansk rock men sang på grønlandsk, og deres tekster var progressive og kritiserede den danske kolonimagt. I sangen Nunaqarfiit sang de " Nu er det atter tid at leve som Inuit, og ikke som europæere". Forsiden af pladen Sumut viste et træsnit fra 1800-tallet Aron fra Kangeq der afbilleder en inuit-fanger der dræber en dansk købmand.Pekka Gronow, Ilpo Saunio. 1999. International History of the Recording Industry. Continuum International Publishing Group p. 184 Sumés plader blev produceret af Karsten Sommer og de to sidste plader blev udgivet på forlaget ULO.
Sumé gik i opløsning i 1977 men de optræder stadig af og til, og i 1994 udgav de pladen Persersume "Snefygning".
I 2014 blev filmen, Sume - Mumisitsinerup Nipaa udgivet, instrueret af Inuk Silis Høegh.Film om Grønlands største rockband
Diskografi Sumut (1973, Demos) Inuit Nunaat (1974, Demos) Sume (1977, ULO) 1973-76 (1988, ULO) Persersume
Referencer
Kategori:Musikgrupper fra Grønland Kategori:Musikgrupper fra 1972 Kategori:Ophørt i 1977