Sorø Akademi i Sorø er gennem tiden benyttet som navn på forskellige institutioner med tilknytning til Sorø Klosters tidligere bygninger. Klosteret blev overtaget af kronen i 1580, og den 10. august 1580 blev Peder Reedtz forlenet med Antvorskov og Sorø klostre. Fire år senere lod Frederik II sine sønner modtage undervisning i bygningerne, og i 1586 oprettede kongen en opdragelsesanstalt og skole for 30 adelige og 30 ikke-adelige disciple.
I 1623 oprettede Christian IV et ridderakademi på stedet, som bestod til 1665. I 1747 blev akademiet genoprettet af Frederik V og atter nedlagt 1798. I 1826 blev det atter genoprettet af Frederik VI og bestod som kongelig institution til 1849, hvor det overgik til privat eje.
Historie Grundlæggelse Efter reformationen i 1536 bestemte Christian III, at herreklostrene (cistercienserne og benediktinerne) skulle have lov at bestå, til de munke, der ikke ønskede at forlade klosterlivet, var døde. I Sorø døde den sidste munk i 1580. I denne periode fungerede Sorø Kloster bl.a. som skole til uddannelse af lutherske præster. I en fundats fra 14. april 1585 for denne skole fremgår det, at skolen skulle have 28 elever og 2 lærere.
Sorø (Akademis) Skole blev imidlertid først grundlagt ved en fundats af 31. maj 1586 udstedt af Frederik II. Kongen forhøjede ved denne fundats elevtallet til 30 adelige og 30 ikke-adelige elever. Han skænkede også skolen Sorø Klosters gods, der bestod af 377 bøndergårde og syv møller.
Christian IV's ridderlige akademi I 1623 oprettede Christian IV Sorø Akademi som et ridderakademi for unge adelsmænd. Akademiet fungerede som en slags overbygning til skolen.
Ved Christian IV's fundats af 10. maj 1643 blev akademiet omorganiseret og fik status som universitet.
Af fremtrædende undervisere ved Christian IV's akademi kan nævnes Stephen Hansen Stephanius, der i 1630 blev ansat som professor i veltalenhed (latin). Der var også den tysk-danske botaniker, læge og farmaceut (1583-1639), der fra 1625 var professor i medicin og fysik (en apotekshave opkaldt efter ham blev genskabt på Sorø Museum 2006).
Den franske professor Daniel Matras, der udgav flere bøger i Danmark underviste i fransk og italiensk på Sorø Akademi 1623-1665.
Akademiet lukkede dog allerede i 1665.
Frederik V's akademi thumb|Sorø Akademis hovedbygning.
Akademiet blev først genetableret under Frederik V ved fundats af 7. juli 1747. I forbindelse med genetableringen af akademiet blev der opført en ny hovedbygning samt tre pavilloner, hvoraf Ingemanns og Molbechs huse stadig findes. De nye bygninger blev projekteret af hofbygmester Laurids de Thurah, og byggeriet blev gennemført af Holger Rosenkrantz.
Af fremtrædende undervisere ved Frederik V's akademi kan fremhæves Jens Kraft, der i 1747 blev professor i filosofi og matematik. Herudover blev Jens Schelderup Sneedorff på Holbergs anbefaling i 1751 professor i statsvidenskab og offentlig ret, og i 1761 blev den senere statsmand Ove Høegh-Guldberg professor i veltalenhed.
Ludvig Holberg (død 1754) testamenterede næsten hele sin formue til det nye akademi, men i 1798 lukkede også dette.
I 1813 nedbrændte akademibygningen.
Det tredje akademi thumb|Buste af Carsten Hauch ved Sorø Akademi.
1826 blev det tredje Sorø Akademi oprettet, og i en periode i den danske guldalder var Sorø et dansk kulturcentrum.
Forinden var man i 1823 begyndt at opføre en ny hovedbygning. Projektet var udarbejdet af Peder Malling og den samlede regning for byggeriet blev 300.000 rigsdaler. Den nye hovedbygning blev indviet af Frederik VI den 21. maj 1827. Hovedbygningen blev i perioden 1860-1870 dekoreret af Georg Hilker, der tillige dekorerede Københavns Universitets hovedbygning.
Blandt lærerne var digterne B.S. Ingemann og Carsten Hauch, komponisten Peter Heise (sanglærer 1857-65) og oversætteren Christian Wilster. Kulturpersonligheder som N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen og Bertel Thorvaldsen besøgte ofte akademiet. I 1849 lukkede også det tredje akademi.
Sorø Akademis Skole
I dag fungerer Sorø Akademis Skole, eller blot "Akademiet," som alment gymnasium med ca. 580 elever, hvoraf ca. 140 bor på skolen. Det er landets eneste tilbageværende statsskole, og den hører således direkte under Børne- og Undervisningsministeriet. Sorø Akademis Skole udbyder syv studieretninger.
Bestyrelsen for Sorø Akademis Skole består af 8 medlemmer.
Skolens elever går normalt ikke i uniform, men en skoleblazer forsynet med skolens logo bæres ved særlige lejligheder.
I 2021 anklagede en kvindelig elev på skolen en mandlig klassekammerat for voldtægt. Rektor Kristian Jakobsen forsøgte først selv at løse konflikten ved mægling og anmeldte først to måneder senere sagen til politiet. I oktober 2022 blev den unge mand frifundet for voldtægtsanklagen af en enig domsmandsret.Voldtægtssagen: Her er dommen. Artikel på ekstrabladet.dk 17. oktober 2022. Efterfølgende sigtede politiet kvinden for falsk anklage om voldtægt samt falsk forklaring i retten, mens rektor blev sigtet for grov forsømmelse og for at have handlet i strid med sin underretningspligt i håndteringen af sagen.Dropper sigtelser mod rektor på Sorø Akademi om håndtering af voldtægtssag. Nyhed på dr.dk 16. oktober 2024.Rektor på Sorø Akademi sigtet for grov forsømmelse i sag om voldtægt. Artikel på nyheder.tv2.dk 29. juli 2024.Leny Malacinski: Ord mod ord. Artikel på weekendavisen.dk 29. december 2022. Politiet endte dog med ikke at rejse tiltale i nogen af de to sager, da anklageren mente, at man ikke ville kunne føre tilstrækkeligt bevis i sagerne.Dramatisk voldtægtssag: Nu klager renset gymnasieelev. Artikel på ekstrabladet.dk 21. november 2024.
Sorø Akademis Kostskole Sorø Akademis Kostskole er en kostskole, der hører under Sorø Akademi. Beboerne er elever i gymnasiet på Sorø Akademis Skole. Kosteleverne, som også kaldes alumner, er fordelt på forskellige huse, der alle på nær Rektorgården er opkaldt efter personer, som har haft en betydning for skolens og klosterets historie. Hvert hus har sin egen kostlærer, som også kaldes præceptor.
Husene thumb|Ingemanns Hus ved Sorø Akademi. thumb|Molbechs Hus.
Rektorgården Forbygningen Bagbygningen Skjalm Hvides Hus Nye Alumnat Bülows Hus Heises Hus Absalons Hus Frederik den 2.s Hus Holbergs Hus Hauchs Hus
Soransk Samfund Soransk Samfund er elevforening for Sorø Akademis Skole. Foreningen har godt 1700 medlemmer. Stiftet 1862.
Soransk Samfund står for arrangementer til støtte og bevarelse af sammenholdet mellem "Gammelsoranere" (studenter og realister med eksamen fra Sorø Akademis Skole). Af selskabelige arrangementer kan nævnes Soransk Samfunds Årsfest som afholdes på Sorø Akademi hvert efterår, udflugter, foredrag og sportsarrangementer. Hvert år fejrer samfundet Ludvig Holbergs fødselsdag d. 3. december ved at tage i Det Kongelige Teater.
Soransk Samfund har stået for opførelsen af kollegiet Soranernes Hus på Frederiksberg (Solvej 1), hvor der er plads til 53 studerende, som gammelsoranere har førsteret til at bebo. På 5. og øverste sal i denne bygning ligger Hauerslevsalen, som fungerer som festsal for husets beboere, og her afholdes der frokost for alle Gammelsoranere, den første torsdag i hver måned.
Soransk Samfund udgiver Soranerbladet og driver Webstedet Soranerarkivet.
Samfundet støtter udgivelser af materiale vedrørende Sorø Akademi og administrerer flere legater.
Medlemskab opnås ved eksamen fra Sorø Akademi, tidligere ansættelse som lærer eller medlemskab af Stiftelsen.
Stiftelsen Sorø Akademi Stiftelsen Sorø Akademi er en erhvervsdrivende fond med 4979 hektar landbrugsjord og skove, der har til formål at drive Sorø Akademis Skole. Dette er siden 1958 opnået ved, at stiftelsen stiller bygningerne vederlagsfrit til rådighed for skolen.
Stiftelsen Sorø Akademi stiller den enhver tid siddende undervisningsminister villaen "Villereden" med udsigt til Sorø Sø til rådighed og fri benyttelse.
Arkitektur Klosterporten opført 1160-70, ombygget 1200 Professorboligerne Ingemanns Hus og Molbechs Hus er de overlevende rester af Laurids de Thurahs og Holger Rosenkrantz' barokke anlæg fra 1738-40 Hovedbygningen er opført i klassicisme 1823-27 af Peder Malling Naturfagsbygningen er fra 1901 af Vilhelm Petersen Fraterbrønden er fra 1912 af Martin Nyrop De gamle alumnatsbygninger er fra 1957-63 af Hoff & Windinge Den nye alumnatsbygning "Skjalm Hvide" er fra 2000-01 af BBP Arkitekter Science Center opført 2007-09 efter tegninger af Kjær & Richter
Overhofmestre/rektorer
1611 Jens Dinesen Jersin 1623-1665: 1629-1640 Just Høg 1641-1646) Rasmus Vinding 1649-1653 Falk Gøye 1653-1665 Jørgen Rosenkrantz Ledere af Sorø Skole: 1703-1712 Johan Diderik Grüner 1712-1735 Jacob Frants von der Osten 1735-1747 Wilhelm August von der Osten 1747-1798: 1747-1754 Heinrich 6. af Reuss-Köstritz 1754-1760 Carl Juel 1760-1764 Frederik Danneskiold-Samsøe 1764-1766 ? 1766-1781 Wolf Veit Christoph von Reitzenstein 1781-1784 Carl Adolph Raben 1784-1787 Gregers Christian Haxthausen 1787-1798 ? 1826-1849: 1822-1830 Erik Gjørup Tauber 1830-1837 Hector Frederik Janson Estrup 1837-1843 Georg Holger Waage 1843-1849 E.F.C. Boisen 1849-nu: 1849-1863 E.F.C. Boisen 1863-1882 Paul Hagerup Tregder 1882-1894 Peder Knudsen Blichert 1894-1911 Bartholomæus Hoff 1911-1941 Henrik Raaschou-Nielsen 1941-1943 Axel Jürgensen West 1943-1954 Paul Hugo Bohn 1954-1958 Sigurd Højby 1958-1981 Arne Østergaard 1981-2003 Erling Kristensen 2003-2014 Vibeke Margrethe Hansen 2014- Kristian Jacobsen
Kendte studenter & Soranere (Gammelsoranere)
1625: Otte Krag, fører for adelens modstand mod Enevælden (1611-1666) 1626: Frederik 3., konge af Danmark og Norge (1648-1670) 1626: Erik Rosenkrantz, stiftamtmand 1629: Christian Rantzau (1614-1663), rigsgreve og overstatholder 1636: Valdemar Christian, greve til Slesvig og Holsten 1647: Ulrik Christian Gyldenløve (søn af Christian 4.), officer 1648: Corfitz Trolle, gehejmeråd 1648: Niels Juel, søofficer 1649: Eiler Holck, baron og officer 1660: Just Høg, diplomat og vicestatholder i Norge 1674: Valdemar Reedtz, godsejer, amtmand og officer 1718: Otto Thott, lensgreve, gehejmeråd, statsmand, bog- og kunstsamler, godsejer, begravet i Sorø kirke 1724: Christopher Schøller, overberghauptmand i Norge 1746: Conrad Ditlev Knuth, lensbaron 175?: Frederik Christian Skeel, godsejer og gehejmeråd 1757: Marcus Gerhard Rosencrone, godsejer, diplomat, kammerherre og gehejmestatsminister 1765: Vilhelm Mathias Skeel, amtmand 1767: Johan Ludvig Reventlow, lensgreve, godsejer og politiker 1770: Peder Wormskiold, deputeret 1771: Johan Bülow, hofmarskal 1776: Otto Didrik Schack, lensgreve og generalmajor 1783: Christian Rosenkrantz, lensbaron 1802: Christian Molbech, historiker og litteraturhistoriker 1826: Carl Bagger, forfatter 1828: Harald Raasløff, minister 1828: Johan Sigismund Schulin,godsejer, kammerherre, hofjægermester og amtmand 1831: Mathias Hans Rosenørn, stiftamtmand og indenrigsminister 1832: Viggo Rothe, jernbanedirektør 1832: W.C.E. Sponneck, rigsgreve, finansminister og medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1832: Carl Tolderlund, læge 1835: C.E. Frijs, politiker og statsminister 1835: Theodor Rosenørn-Teilmann, stamhusbesidder, kultur- og justitsminister 1835: Theodor August Jes Regenburg, departementschef og stiftamtmand 1836: Wilhelm Sophus Andreas von Rosen, læge og politiker 1836: Hans Rudolph von Scholten, borgmester, dommer, politimester 1841: C.A.A.F.J. Brun, officer og kammerherre 1845: Frederik Vermehren, maler og professor 1845: Peter Petersen Freuchen, professor 1845: Ludvig Brockenhuus-Schack, amtmand og politiker 1846: Carl Steen Andersen Bille, journalist og politiker Fredrik Bajer (elev 1848-54, fuldførte ikke) 1851: H.R. Hiort-Lorenzen, journalist og forfatter 1855: Sophus Schandorph, teolog og forfatter 1859: Peter Torst, maler og officer Martin Nyrop, arkitekt (elev 1859-65, fuldførte ikke)