Flisa Station (Flisa stasjon) er en tidligere jernbanestation på Solørbanen, der ligger i byområdet Flisa i Åsnes kommune i Norge.
Stationen åbnede 3. november 1893 som endestation for den første del af banen fra Kongsvinger og fungerede som sådan, indtil banen blev forlænget til Elverum i 1910. Oprindeligt hed stationen Flisen, men navnet blev ændret til Flisa i april 1921. Persontrafikken på banen blev indstillet 29. august 1994,Bjerke & Holom (2004), s. 67. men den benyttes stadig af godstog. Den tidligere station fungerer i dag som krydsningsspor.Network Statement 2014, vedlegg 3.6.1.2 Utvalgte stasjoner. Jernbaneverket. 22. januar 2013. Besøgt 6. august 2013.
Stationsbygningen er opført i træ efter tegninger af Paul Due. Den blev fredet sammen med pakhus, ilgodshus, remise, drejeskive, das og stationspark i 2002. Tilsammen repræsenterer de ligesom de øvrige stationer fra banens åbning en overgang mellem den internationale schweizerstil og den nationalromantiske dragestil.
Litteratur
Eksterne henvisninger
Noter
Kategori:Stationer på Solørbanen Kategori:Jernbanestationer i Norge uden persontrafik Kategori:Etableret i 1893