2. division i ishockey 1972-73 var den 13. sæson af 2. division i ishockey, og turneringen blev arrangeret af Dansk Ishockey Union.

Turneringen havde deltagelse af sytten hold, der spillede om én oprykningplads til 1. division. Holdene var inddelt i to geografisk opdelte kredse, der hver spillede om én plads i playoff-kampene, hvor de to kredsvindere spillede om oprykningspladsen.

Playoff-kampene blev vundet af Frederikshavn IK, der besejrede Hvidovre IK med 10-7 over to kampe, og som dermed rykkede op i 1. division for første gang nogensinde.

Resultater og stillinger

Vestkredsen

Vestkredsen havde deltagelse af otte hold, der spillede en turnering, hvor hvert hold spillede ti kampe, om en plads i playoff-kampene om oprykning til 1. division. Turneringen blev vundet af IK Skovbakken, som imidlertid afslog at deltage i oprykningskampene, og eftersom holdet, der sluttede på andenpladsen, Herning IK's andethold, ikke var oprykningsberettiget, gik den ledige plads til Frederikshavn IK, der var sluttet på tredjepladsen.

Østkredsen

Vestkredsen havde deltagelse af ni hold, der spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle om én plads i oprykningskampene. Pladsen i oprykningsspillet blev besat af Hvidovre IK, der vandt 2. division øst for anden sæson i træk.

Oprykningsspil

De to kredsvindere gik videre til playoff-kampene om oprykning til 1. division, men IK Skovbakken, der havde vundet vestkredsen, afslog at deltage i oprykningskampene og overlod pladsen som Hvidovre IK's modstander til Frederikshavn IK. Playoff-kampene blev vundet af Frederikshavn Ishockey Klub, der vandt med 10-7 over to kampe, og som dermed rykkede op i 1. division for første gang nogensinde.

Se også 1. division i ishockey 1972-73

Kilder / eksterne henvisninger HVEM HVAD HVOR 1974 Politiken, 11., 18. og 19. marts 1973 Ekstra Bladet, 19. marts 1973

1972-73 Kategori:Ishockey i 1972 Kategori:Ishockey i 1973