Catherine Josephine Van Fleet (født 29. december 1915, død 10. juni 1996) var en amerikansk teater- og filmskuespiller.”Jo Van Fleet”. Svensk filmdatabas.
Biografi Van Fleet studerede under Sanford Meisner på Neighborhood Playhouse og havde Elia Kazan og Lee Strasberg som lærer på Actor's Studio.”Jo Van Fleet”. Turner Classic Movies Hun scenedebuterede i 1944 på Washington National Theatre med en rolle i U Harry. I 1946 debuterede hun på Broadway i The Winters Tale. I 1954 vandt Van Fleet en Tony Award for bedste kvindelige birolle i et skuespil for sin præstation i The Trip to Bountiful. I 1958 blev hun nomineret igen til en Tony Award for bedste kvindelige hovedrolle i Look Homeward Angel.”Classic actress Jo Van Fleet passes away 15 years ago”. Examiner.
Hun filmdebuterede i en alder af 40 i Øst for paradis fra 1955, hvor hun spillede James Deans mor. Rollen indbragte hende en Oscar for bedste kvindelige birolle. Hun blev så set i roller som Sheriffen fra Dodge City (1957) og Skrappe Luke (1960). Hendes sidste rolle var i Seize the Day fra 1986 overfor Robin Williams. Van Fleet havde også roller i tv-produktioner herunder som den onde stedmoder i et tv adoptionen af Askepot i 1965. Hun var også med i flere episoder af Alfred Hitchcock Presents.
Van Fleet spillede ofte roller, der var ældre end hun var. For eksempel som mor til Anthony Perkins, Ben Gazzara og Paul Newman.
Hun var gift med danseren William Bales indtil hans død i 1990.
Filmografi (udvalg) 1955 – Øst for paradis 1955 – Den tatoverede rose 1955 – Jeg gemmer mine tårer 1957 – Sheriffen fra Dodge City 1958 – This Angry Age 1965 – Askepot (TV-film) 1967 – Skrappe Luke 1968 – Lad mig kysse din sommerfugl 1971 – Hellere ramme ved siden af... 1976 – Den nye lejer 1986 – Seize the Day
Kildehenvisninger
Eksterne henvisninger
Kategori:Skuespillere fra USA Kategori:Oscar for bedste kvindelige birolle Kategori:Personer fra Californien Kategori:Amerikanere i 1900-tallet