thumb|Huset på Martin Christensens Vej 1 er en af mange ældre bygninger i Nordby, der nu er fredet. Nordby er den største by på Fanø med og samtidig øens færgehavn med forbindelse til Esbjerg på fastlandet.

Nordby er vokset op omkring den oprindelige bebyggelse Odden. I løbet af 1700-tallet skete en udvikling af skipperbyen, som stadig præger Nordbys gamle del. Det oprindelige stisystem i byen (slipper) havde retning øst-vest, mens den nuværende Hovedgade, der går nord-syd er sekundær. I dag er byen vokset mod vest og syd, således at Nordby nu er sammenbygget med den del af Rindby, der blev kaldt Nørby eller blot "Byen", der ligger syd for Strandvejen mod ferieområdet Fanø Bad.

Befolkningen i Nordby er beskæftiget i turisme, håndværk og servicefag. Med lukningen af søfartsuddannelserne er andelen af søfolk faldende, mens antallet af pendlere til fastlandet er stigende.

I Nordby ligger også Fanø skole, tidligere Nordby skole, der er øens eneste skoleFanø Skole og har 351 eleverStatistik om Fanø Skole | Børne- og undervisningsministeriet fordelt på 0-10. klasse. Skolen bruges primært af øens beboere, men bruges også i mindre grad af folk fra Esbjerg. Skolen huser også Nordby Bibliotek.

I et tidligere elværk på Strandvejen i Nordby ligger Fanø Bryghus med mikrobryggeri og café.

Nordby ligger i Fanø Kommune og hører til Region Syddanmark. thumb|Nordby. Postkort fra 1905

Kilder

Eksterne henvisninger

naturstyrelsen.dk: Velkommen til Fanø

Kategori:Byer på Fanø