Moskva (, , [mɐˈskva] ) er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere. I hele storbyområdet bor der 17,4 millioner indbyggere. Byen har været landets politiske, kulturelle, finansielle, uddannelsesmæssige og transportmæssige centrum i mere end 850 år. Byen er en føderal by omkranset af Moskva oblast i det Centrale føderale distrikt i den vestlige del af den Russiske Føderation. Byen var også hovedstad i Storfyrstendømmet Moskva, i det Russiske Kejserrige (indtil 1712, da hovedstaden flyttedes til Sankt Petersborg) og i Sovjetunionen fra 1918.
Den Røde Plads i centrum af Moskva er udgangspunkt for brede gader, der går ud i alle retninger, og disse er igen forbundet med et system af ringgader. Moskvafloden løber gennem byens centrum. De mest kendte bygninger er Vasilij-katedralen (med de karakteristiske løgkupler), Lenins mausoleum, Kreml og Bolsjojteatret. Moskvas metro er en af verdens mest travle undergrundsbaner. Byen var vært for Sommer-OL 1980.
Historie
Den første skriftlige omtale af Moskva forekommer i Hypatiuskrøniken og beretter, at Jurij Dolgorukijs modtog fyrsten af Novgorod-Siverskij, Svjatoslav Olgovitj, til en rådslagning i bosættelsen "Moskva" ved Moskvafloden i . Ni år senere, i 1156, beordrede fyrst Jurij Dolgorukij, at der skulle bygges en træmur omkring Moskva.russia.nypl.org/events/Kremlin.html Rusland engagerer sig i verden: Bygningen af Kreml 1156-1516, The New York Public Library, 2006-07-03 I perioden 1237-1238 brændte mongolerne byen ned og dræbte indbyggerne. Moskva kom sig over det og blev hovedstad i et selvstændigt fyrstedømme i 1327.www.moscow-city.ru Langs Moskvas gyldne ring, Moskva turistinformation, 2006-07-05 Byens gode placering ved Volgafloden hjalp til, at byen støt kunne udvikle sig. thumb|Spasskaja-tårnet (bygget 1491) i regeringspaladset Kreml Under Ivan I erstattede Moskva byen Tver som hovedstad i Vladimir-Suzdal og blev eneindsamler af skat for de mongolske herskere. Ved at betale en høj tribut fik Ivan et vigtigt gode fra khanen. Modsat andre fyrstedømmer blev Moskva ikke delt mellem herskerens sønner, men blev overdraget til den ældste. I 1380 ledede fyrst Dmitrij Donskoj af Moskva en forenet russisk hær til en vigtig sejr over mongolerne i slaget ved Kulikovo. Efter slaget fik Moskva en førende rolle i befrielsen af Rusland fra mongolsk overherredømme. I 1480 frigjorde Ivan III sig endeligt fra tatarernes kontrol ved Det store møde ved Ugra-floden, hvilket tillod Moskva at blive centrum for al magt i Rusland.www.iusb.edu/~journal/2002 Den mongolske forbindelse: Mongolsk indflydelse på udviklingen af Moskva, Vogel, Michael, Indiana Universitet South Bend, 2006-07-03 Ved slutningen af hans regeringstid blev Moskva endeligt fastlagt som hovedstad i Rusland, efter at denne rolle tidligere havde skiftet mellem Kijev og Vladimir.
I 1600-tallet var der omfattende uroligheder blandt andet Befrielsen af Moskva fra polsk invasion (1612), opstande som Saltopstanden (1648), Kobberopstanden (1662) og Moskvaopstanden i 1682. Byen ophørte med at være Ruslands hovedstad i 1712, da den i 1703 grundlagte Sankt Petersborg blev udnævnt til ny hovedstad. Da Napoleon invaderede Rusland i 1812, evakuerede moskovitterne byen og brændte den af, da Napoleons tropper nærmede sig. Napoleons hær, der var plaget af sult, kulde og lange forsyningslinjer, blev dog tvunget til hurtigt at trække sig tilbage igen.
Efter Den Russiske Revolution 1917 blev Moskva den 12. marts 1918 hovedstad i Føderationen af russiske socialistiske sovjetrepublikker, som mindre end fem år senere blev til Sovjetunionen.www.russianembassy.org Geografi, den russiske ambassade, 2006-07-18 thumb|Skyline med Frelseren Kristus-Katedralen til venstre og Kreml til højre
Under 2. verdenskrig var det militære hovedkvarter placeret i Moskva. I 1941 blev der dannet en mindre hær af frivillige moskovitter, og i november blev den tyske Heeresgruppe Mitte stoppet i byens forstæder og dernæst drevet ud under slaget om Moskva. Mange fabrikker blev evakueret sammen med store dele af centraladministrationen, og fra den 20. oktober blev byen erklæret under belejring. Josef Stalin forlod ikke byen, hvilket betød, at den øverste militære ledelse også blev. For at fejre 20-året for sejren i 2. verdenskrig blev Moskva den 8. maj 1965 sammen med 11 andre byer udnævnt til helteby.
Efter afslutningen af krigen begyndte en omfattende byggeperiode i byen. Især var perioden 1961 til 1971 kendetegnet ved omfattende nybyggeri, og i 1970 var indbyggertallet steget til næsten 7 mio. mennesker.
Moskva var vært for Sommer-OL 1980. Legene var præget af en boykot fra en række vestlige lande bl.a. USA, Vesttyskland og Japan, begrundet i Sovjetunionens invasion af Afghanistan året før.
I 1987 indtraf en af de mere spektakulære hændelser under den kolde krig, da Mathias Rust landede et lille fly nær Den Røde Plads.
I 1991 var Moskva ramme om et kupforsøg fra regeringsmedlemmer imod Mikhail Gorbatjovs reformer. Da Sovjetunionen blev opløst samme år, fortsatte Moskva med at være hovedstad, nu i Rusland. Siden da er der udviklet en markedsøkonomi, hvilket har skabt en eksplosion i vestlige forretninger, serviceudbud, arkitektur og livsstil.
I 1999 og 2002 var Moskva vidne til terrorangreb udført af tjetjenske terrorister. Ved terrorangrebet i 1999 ramte en række bombeattentater en række boligkomplekser og medførte 219 døde samt en stor mængde sårede, og det var en medvirkende faktor til indledelse af den anden tjetjenske krig. Terrorangrebet i 2002 blev udført ved, at ca. 40 tjetjenske terrorister tog 912 personer som gidsler i Dubrovka-teateret. Dette angreb førte til, at 129 af gidslerne mistede livet.
Fremtidig udvikling i Moskva I Presnja i det centrale Moskva er man ved at byudvikle et tidligere industriområde til et helt nyt forretnings-, bolig- og underholdningsområde. Projektet kendes under navnet Moscow-City eller Moskvas Internationale Forretningskvarter, og er et byudviklingsprojekt, der kan sammenlignes med Ørestad. Der er allerede åbnet to metrostationer i området. Når projektet er færdigt, vil det rumme en af de højeste bygninger i verden, OKO-tårnet, samt Federation Tower, Wedding Palace og den nye bygning til Statsdumaen. I november 2008 blev byggeriet af Rusland-tårnet dog sat i bero grundet den globale økonomiske krise i 2008.Moskvas superskyskraber sat på hold
Der er 4 motorringveje, Haveringen (1. den inderste ringvej) og derefter den 2. ringvej fra centrum af byen samt den nyeste ringvej (den 3. fra centrum af byen) og endelig MKAD (den 4. ringvej fra centrum), som blev bygget, hvor bygrænsen (kommunegrænsen) før lå. Siden har der været kommunesammenlægninger med områder udenfor den 4. ringvej MKAD.
Geografi Moskva er beliggende i den europæiske del af Rusland, i gennemsnit 156 meter over havet på bakkerne mellem Oka og Volga langs Moskvafloden.
Moskvafloden krydser byens område med talrige mæandere fra sydøst til nordvest med en samlet længde på omkring 80 kilometer. Indenfor bygrænsen er floden mellem 120 og 200 meter bred og krydses af 49 broer. Der er omkring 120 små floder og bække, der flyder til Moskva-floden, men med undtagelse af 14 er de alle flyttet til underjordiske rørsystemer. Den i 1937 færdiggjorte 128 kilometer lange nord-sydgående Moskvakanalen i den vestlige del af byen giver mulighed for sejlads til Ivankovskojereservoiret eller Volga.
Byens nuværende grænse blev, med få undtagelser, lagt fast i 1962. Grænsen følger i store træk den 109 kilometer lange ydre ringvej (MKAD) og omslutter et areal på 1.081 km². De grønne områder tegner sig for omkring en tredjedel af byområdet. Dette omfatter omkring 100 parker og over 800 mindre anlæg med omkring 500 damme.
Klima thumb|Gennemsnitlig temperatur (rød) og nedbør (blå) i Moskva Moskva har et fugtigt fastlandsklima (Köppens klimaklassifikation Dfb) med varme, fugtige somre og lange, kolde vintre. Typisk høje temperaturer i de varme måneder juli og august er omkring 22 °C. Om vinteren falder temperaturen normalt til ca. -9 °C. Den højeste temperatur, der er registreret juli 2010, er 38,2 °C. og den laveste er -42,2 °C i januar 1940. Den månedlige nedbør varierer ikke så meget over året, men der falder dog mere nedbør om sommeren end om vinteren.
Demografi Ifølge Moskvas Statistiske Service har Moskva (2016)Befolkningsskøn fra 1. januar 2016, og gennemsnittet for 2015 , hentet 13. januar 2017 indbyggere. Dette tal inkluderer dog kun de personer, der officielt bor i byen, og det vurderes, at der derudover er adskillige millioner immigranter, fremmedarbejdere mv., der illegalt opholder sig i byen.
I århundreder har Moskva været den største by i Rusland og/eller Sovjetunionen. Sovjetunionens kollaps og den efterfølgende økonomiske nedtur for mange byer og områder i Rusland har ført til, at forskellen mellem Moskva og de øvrige russiske byer er blevet forøget.
Hele Rusland har de seneste år haft en høj dødelighed og en lav fødselsrate og dermed et faldende fødselstal. Til trods for dette øges Moskvas befolkning pga. et højt antal tilflyttere, mens befolkningstallet i mange andre russiske byer falder. Tilflytterne tiltrækkes bl.a. af Moskvas stærke økonomi. For at regulere tilflytningen har Moskva et internt passystem, der forhindrer ikke-beboere i at opholde sig mere end 90 dage i byen uden at registrere sig.
De 10 største etniske grupper ifølge folketællingen i 2002:
84,83% russere 2,44% ukrainere 1,60% tatarer 1,20% armeniere 0,92% azeri 0,76% jøder 0,57% hviderussere 0,52% georgiere 0,35% moldovere 0,34% tadsjikker
Demografisk udvikling af Moskva mellem 1400 og 2016år1400163817101725173817751785181118131825184018561868befolkning40.000200.000160.000145.000138.400161.000188.700270.200215.000241.500349.100368.800416.400år1871188818971912192019261939195919791989200220102016befolkning601.969753.4591.038.6001.617.1571.027.3002.101.2004.609.2006.133.1008.142 2008.972.30010.383.00011.503.50112.330.126
Politik Bystyret har den udøvende magt i Moskva og består af byrådet og borgmesteren i Moskva. Den sidstnævnte bliver sammen med viceborgmesteren udvalgt efter forslag af statspræsidenten og dernæst valgt af byparlamentet. Den lovgivende magt ligger hos Moskvas duma. Disse består af sammenlagt 35 parlamentsmedlemmer, som bl.a. overvåger borgmesteren.
Vælgerne i Moskva, der udgør omkring ti procent af den samlede vælgerskare i Rusland, har generelt stemt på mere liberale eller socialistiske partier ved valgene siden begyndelsen af 1990'erne end resten af landet. En undtagelse fra denne tendens er det overvældende seneste valgresultat på mere end 70 procent for borgmesteren siden 1992 Jurij Luzhkov. Luzhkov bliver dog trods sin pragmatiske økonomi- og investeringspolitik i retning af Europa ikke betragtet som liberal og vestligstemt. Ved valget til byparlamentet i slutningen af 2005 vandt partiet Det Forenede Rusland og fik absolut flertal.
Moskva er centrum for al magt i Rusland, og Moskva er sæde for Ruslands præsident og dennes administration, regeringen samt talrige ministerier og agenturer. I centrum af byen ligger Kreml, som huser præsidentpaladset og mange faciliteter for parlamentet. Moskva er som andre hovedstæder hjemsted for fremmede landes ambassader og diplomater. Moskva er også udnævnt til føderal by som den ene af kun to byer, hvoraf Sankt Petersborg er den anden. Da alle føderale enheder i Rusland har to repræsentanter i det føderale råd, repræsenterer de mere end 10 mio. moskovitter kun 1,1 % af rådets stemmer, selv om de udgør 7,3 % af befolkningen.