Rissosdelfin (Grampus griseus), også kaldet halvgrindehval, er en stor delfin på omkring 3 meter i længden. Den er almindelig i subtropiske eller varmt tempererede havområder, især på dybt vand nær kontinentalsoklen. Den har to til syv par tænder, der udelukkende sidder i underkæben. Rissosdelfinen lever næsten kun af blæksprutter, der oftest fanges om natten. Den er fundet tre gange i Danmark, to strandinger i 1938 og en i 2007.

Rissosdelfinen har navn efter naturhistorikeren Antoine Risso (1777 – 1845) fra Nice i det daværende hertugdømme Savoyen.

Kilder

Kategori:Delfiner