Ane Riel (født Ane Brahm Lauritsen, 25. september 1971 i Aarhus) er en dansk skønlitterær forfatter.Dansk Forfatterforening (Danish Authors' Society)
Hun har skrevet romanerne Urværk (2021), Bæst (2019), Harpiks (2015) og Slagteren i Liseleje (2013). For disse har Ane Riel vundet syv priser og været nomineret til fjorten. Senest har hun udgivet novellesamlingen Små stød (2023)”Små stød” er fornøjelig og overrumplende. Inden hun blev romanforfatter, udgav Riel en række børnebøger, herunder skolebøger om malerkunst, arkitektur og kunstneren Storm P.
Hendes fire romaner er alle skrevet og udgivet som skønlitterære værker. De to første romaner har dog det tilfælles, at de samtidig blev budt indenfor og præmieret af krimigenren.
Debutromanen Slagteren i Liseleje (2013) blev således tildelt Det danske kriminalakademis debutantpris i 2014. Herefter blev den solgt til Tyskland og Norge. Bogen udkom oprindeligt på forlaget Tiderne Skifter, og i 2019 blev den genudgivet på Lindhardt og Ringhof.
Det var med efterfølgeren Harpiks, at Riel for alvor trådte ind på den litterære scene og gjorde sig bemærket ud over landets grænser.
Harpiks (2015) er solgt til foreløbig 30 lande bl.a. Tyskland, England, Frankrig, Spanien, Polen og Kina. Romanen har vundet en række danske og udenlandske priser (se listen nedenfor) – herunder Glasnøglen, som gives for Skandinaviens bedste spændingsroman, samt Gulllkulen og Den Gyllene Kofoten. Aviser som The Telegraph, The Daily Express og The Guardian har alle haft den på deres liste over årets bedste bøger.The Guardian: Best books of 2018The 28 best thrillers and crime novels of 2018The Crime Time Best of the Year – 2018 | Crime Time
Ligesom forgængeren udkom Harpiks oprindeligt på forlaget Tiderne Skifter og blev genudgivet på Lindhardt og Ringhof i 2019 – og igen blev begge bøger udgivet som skønlitterære romaner.
Harpiks danner endvidere forlæg til en biograffilm med bl.a. Peter Plaugborg, Ghita Nørby og Sofie Gråbøl på rollelisten. Filmen er instrueret af Daniel Borgman og produceret af Zentropa og Adomeit Film. Den havde verdenspremiere på Toronto Film Festival i 2019.
Riels tredje roman, Bæst, udkom i efteråret 2019. Dette er en episk roman med referencer til bl.a. John Steinbecks forfatterskab. Bæst er solgt til foreløbig seks lande lande og har desuden været nomineret til to priser i henholdsvis Danmark og Holland. I 2020 var Beest (Bæst) blandt sommerens tre bedste bøger ifølge den belgiske avis De Standaard.Wat de kraai te horen kreeg | De Standaard
Urværk, Ane Riels fjerde skønlitterære roman, udkom i juni 2021 på Lindhardt og Ringhof. Den er solgt til udgivelse i flere lande og foreløbig udkommet på hollandsk, finsk og senest fransk. I Holland blev den i 2022 shortlisted til en pris.
Novellesamlingen Små stød udkom i april 2023.Nye bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger til din læseliste
Riel er datter af illustrator Mette Brahm Lauritsen og advokat Poul H. Lauritsen. Hun blev i 2002 gift med jazzmusikeren Alex Riel.
Bibliografi
NOVELLER: Små stød – 2023
ROMANER: Slagteren i Liseleje – 2013 Harpiks – 2015 Bæst – 2019 Urværk – 2021
BØRNEBØGER: Ind i maleriet – 1995 Arkitektur - værd at kigge efter! – 1996 Storm P. – Indenfor og udenfor – 1998 Da mor og far blev skilt, sammen med Mette Brahm Lauritsen – 2000 Ferie med gys, sammen med Mette Brahm Lauritsen – 2000 Sylfeden - et balleteventyr, sammen med Mette Brahm Lauritsen – 2001 Da Mikkel fik en ny familie, sammen med Mette Brahm Lauritsen – 2002 Vild med Julie, sammen med Mette Brahm Lauritsen – 2003 Sig ja, Julie!, sammen med Mette Brahm Lauritsen – 2005
Priser Modtagne priser: 2014; Det Danske Kriminalakademis debutantpris (DK) – for Slagteren i Liseleje 2016; Niels-prisen / Tidl. kulturminister Niels Matthiassens Mindelegat (DK) – kulturpris for forfatterskabetOplysninger om enkelte personer 2016; Harald Mogensen-prisen (DK) – for HarpiksDet danske Kriminalakademi 2016; Glasnøglen (Skandinavien) – for Harpiks 2017; Den Gyllene Kofoten (SE) – for Harpiks (Kåda) Svenska Deckarakademin – Wikipedia 2017; Gullkulen (NO) – for Harpiks (Harpiks) Gullkulen til Ane Riel - BOK365.no 2019; The ThrillZone Award (UK) – for Harpiks (Resin)https://www.thrillzone.nl/wp-content/uploads/2019/12/ThrillZone-Juryrapport-Beste-Vertaalde-Thriller-2019-1.pdf Nomineringer:
2022; Shortlisted til The ThrillZone Award (NL) – med Urværk (Uurwerk) 2020; Nomineret til The Dublin International Literary Award (Int) – med Harpiks (Resin)Dublin Literary Award | From the home of literature, the Dublin Literary Award is proudly sponsored by Dublin City Council & administered by Dublin City Libraries 2020; Nomineret til Martha Prisen / Danskernes yndlingsforfatter (DK) – med BæstMARTHA Prisen 2024 | Bog & idés forfatterpris 2020; Nomineret til The ThrillZone Award (NL) – med Bæst (Beest) 2019; Shortlisted til The Petrona Award (UK) – med Harpiks (Resin)The Petrona Award: 2019 2016; Nomineret til Læsernes Bogpris (DK) – med Harpiks 2016; Finalist til DR Romanprisen (DK) – med HarpiksFinalister til DR Romanprisen 2016
Noter
Eksterne links Officielle hjemmeside Ane Riel på Forfatterweb.dk
Oversigt af litteraturpriser på litteraturpriser.dk
Kategori:Romanforfattere fra Danmark Kategori:Alumni fra Aarhus Universitet Kategori:Børnebogsforfattere fra Danmark Kategori:Kvindelige forfattere i det 21. århundrede