Enrique Collar Monterrubio (født 2. november 1934 i San Juan, død 29. december 2025) var en spansk fodboldspiller (angriber).
Collar tilbragte størstedelen af sin karriere hos Atlético Madrid, som han var tilknyttet i hele 17 år, dog afbrudt af et par lejeophold hos Cadiz og Murcia. Han spillede mere end 450 ligakampe for klubben, og var med til at vinde både det spanske mesterskab, tre udgaver af pokalturneringen Copa del Rey samt Pokalvindernes Europa Cup i 1962. Han sluttede sin karriere af med et ophold hos Valencia.
Collar spillede desuden 16 kampe for det spanske landshold, som han debuterede for 19. juni 1955 i en venskabskamp mod Schweiz. Han var en del af den spanske trup til VM 1962 i Chile, hvor han spillede én af spaniernes kampe i turneringen.
Titler La Liga 1966 med Atlético Madrid
Copa del Rey
1960, 1961 og 1965 med Atlético Madrid
Pokalvindernes Europa Cup 1962 med Atlético Madrid
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Spanien Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1962 Kategori:Fodboldspillere fra Atlético Madrid Kategori:Fodboldspillere fra Valencia CF Kategori:Fodboldspillere fra Cádiz CF Kategori:Fodboldspillere fra Real Murcia