Hakim Ziyech (født 19. marts 1993 i Dronten, Holland) er en hollandsk/marokkansk fodboldspiller (offensiv midtbane). Han spiller for Süper Lig-klubben Galatasaray.
Klubkarriere Ziyech spillede størstedelen af sine ungdomsår hos Heerenveen, og blev i 2012 en del af klubbens seniortrup. Han debuterede for holdet 2. august samme år i en Europa League-kamp mod Rapid Bukarest. Den 18. august 2014 skiftede han til den hollandske fodboldklub FC Twente i Enschede.
Efter to år i Twente, hvor Ziyech havde været fast mand på klubbens midtbane, blev han i sommeren 2016 solgt til Amsterdam-storklubben AFC Ajax for en pris på 11 millioner euro. I klubben har han kontrakt indtil den 30. juni 2022.
Landshold Som hollandsk født af marokkanske forældre havde Ziyech mulighed for at repræsentere både det hollandske og det marokkanske landshold. Han spillede i sine ungdomsår for flere hollandske ungdomslandshold, blandt andet tre kampe for landets U/21-landshold. På seniorplan valgte han imidlertid at tørne ud for Marokko, som han debuterede for 9. oktober 2015 i en venskabskamp mod Elfenbenskysten. Han var en del af den marokkanske trup til VM 2018 i Rusland og VM 2022 i Qatar.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Holland Kategori:Fodboldspillere fra Marokko Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Marokko Kategori:Fodboldspillere fra SC Heerenveen Kategori:Fodboldspillere fra FC Twente Kategori:Fodboldspillere fra AFC Ajax Kategori:Fodboldspillere fra Chelsea F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Galatasaray SK Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2018 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 Kategori:Deltagere ved Africa Cup of Nations 2019 Kategori:Deltagere ved Africa Cup of Nations 2023