Niels Christian Congo Turin Nielsen (også nogle steder skrevet Turin-Nielsen, født 22. januar 1887 på Frederiksberg, død 9. juni 1964 på Frederiksberg) var en dansk gymnast, som deltog i de olympiske lege 1908 og 1920.

Gymnastikkarriere Ved begge olympiske lege konkurrerede han i holdgymnastik. I 1908 i London var han del af et 24 mand stort hold, der endte på fjerdepladsen i holdgymnastik. I 1920 vandt han sammen med 19 andre danske deltagere guldmedalje i holdgymnastik efter frit system. Holdet var sikret medalje på forhånd, da kun to nationer stillede op. Danmark fik 51,35 point på førstepladsen, mens Norge vandt sølv med 48,55 point.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Gymnaster fra Danmark Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 1908 Kategori:Medaljevindere fra Danmark ved sommer-OL 1920 Kategori:Olympiske mestre fra Danmark