DM i ishockey for kvinder 2018-19 var turneringen om det 29. DM i ishockey for kvinder. Turneringen havde deltagelse af seks hold, der først spiller en indledende runde i to regionalt opdelte puljer, hvorfra alle seks hold gik videre til DM-kvalifikationen, hvor der blev spillet om de to pladser i DM-finalen, der blev afgjort som en serie bedst af tre kampe.

Mesterskabet blev vundet af Hvidovre Ishockey Klub, som i finaleserien besejrede Herlev Ishockey Klub med 2-1 i kampe efter at alle tre kampe i serien blev vundet af udeholdet. Den afgørende kamp blev spillet den 25. marts 2019 i Herlev, hvor Hvidovre IK vandt med 4-3. Det aførende mål blev scoret 7 minutter før tid af Sanne Just Jensen i power play. Dermed vandt Hvidovre IK DM-titlen for femte sæson i træk og syvende gang i alt. Det var 11. år i træk, at DM-finalen var et opgør mellem Hvidovre IK og Herlev IK.

Bronzemedaljerne gik til Odense IK, der sluttede på tredjepladsen i DM-kvalifikationen. Det var fjerde gang inden for de seneste otte sæsoner, at fynboerne vandt DM-bronze.

Stillinger og resultater

Indledende runde Øst

Klubberne øst for Storebælt spillede om to pladser i DM-kvalifikationen. Turneringen havde deltagelse af to hold, der spillede en ottedobbelt-turnering alle-mod-alle, hvilket gav otte kampe til hvert hold.

Vest

Klubberne vest for Storebælt spillede om fire pladser i DM-kvalifikationen. Turneringen havde deltagelse af fire hold, der spillede en firedobbelt-turnering alle-mod-alle, hvilket gav 12 kampe til hvert hold.

DM-kvalifikation

DM-kvalifikationen havde deltagelse af de to bedste hold fra øst- og de fire bedste hold fra vest-gruppen. De seks hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, og kampene blev afviklet i perioden 8. - 10. marts 2019 i Odense Isstadion med en spilletid på 3 × 15 minutter på grund af det komprimerede program i modsætning til de normale 3 × 20 minutter. De to bedste hold, Herlev og Hvidovre IK, gik videre til DM-finalerne, mens holdet, der endte på tredjepladsen, Odense IK, vandt DM-bronzemedaljer.

Kampprogram

Kampprogram DatoKl. KampRes.PerioderOTGWS Tilskuere8. marts 10:00Herlev IK – Herning IK 16–0 5-0, 7-0, 4-0 37 12:00Hvidovre IK – Silkeborg SF 6–0 2-0, 3-0, 1-0 45 14:00Odense IK – AaB Ishockey 4–0 1-0, 2-0, 1-0 67 16:00Herlev IK – Silkeborg SF 13–0 4-0, 2-0, 7-0 38 18:00Hvidovre IK – AaB Ishockey 2–0 1-0, 1-0, 0-0 46 20:00Odense IK – Herning IK 10–0 3-0, 4-0, 3-0 1059. marts 9:00AaB Ishockey – Silkeborg SF 1–0 0-0, 0-0, 0-0 0-0 1-0 41 11:00Hvidovre IK – Herning IK 17–0 6-0, 6-0, 5-0 98 13:00Odense IK – Herlev IK 0–1 0-0, 0-1, 0-0 196 16:00AaB Ishockey – Herning IK 8–0 2-0, 2-0, 4-0 49 18:00Odense IK – Silkeborg SF 7–2 2-0, 3-1, 2-1 87 20:00Hvidovre IK – Herlev IK 1–2 0-1, 0-0, 1-0 0-0 0-1 8910. marts 9:00Herning IK – Silkeborg SF 1–9 0-3, 0-2, 1-4 42 11:00Herlev IK – AaB Ishockey 5–0 1-0, 1-0, 3-0 72 13:00Hvidovre IK – Odense IK 6–0 1-0, 2-0, 3-0 279

Finale

De to bedst placerede hold i DM-kvalifikationen, Herlev IK og Hvidovre IK spillede DM-finaler om fordelingen af guld- og sølvmedaljer i bedst af tre kampe. Uafgjorte kampe blev forsøgt afgjort i forlænget spilletid med tre markspillere på hvert hold til først scorede mål i maksimalt fem minutter. Hvis dette ikke frembragte en afgørelse, blev kampene afgjort i straffeslagskonkurrence.

Kilder / eksterne henvisninger DIU Stats - Øst kvinder 2018-19 DIU Stats - Kvinder vest 2018-19 DIU Stats - Kvindernes DM-kvalifikation 2018-19 DIU Stats - Kvindernes DM-finaler 2018-19 Noter

2018-19 Kategori:Ishockey i 2018 Kategori:Ishockey i 2019