Eduard Laurens “Eddy” Pieters Graafland (født 5. januar 1934 i Amsterdam, død 28. april 2020) var en hollandsk fodboldspiller (målmand).

Graafland spillede hele 47 kampe for Hollands landshold. Han debuterede i en venskabskamp mod Belgien i april 1957, mens hans sidste landskamp var et opgør mod Jugoslavien i november 1967. Han nåede dog aldrig at repræsentere hollænderne ved nogen slutrunde, da hans landsholdskarriere faldt før holdets storhedstid i 1970'erne.

På klubplan spillede Graafland hele sin karriere i hjemlandet, hvor han repræsenterede først AFC Ajax og senere Feijenoord. Han vandt ét hollandsk mesterskab med Ajax og fire med Feyenoord, mens det med Feyenoord også blev til sejr i Mesterholdenes Europa Cup i 1970. Her spillede han hele kampen i finalesejren over Celtic.

Titler Æresdivisionen 1957 med Ajax 1961, 1962, 1965 og 1969 med Feijenoord

KNVB Cup 1965 og 1969 med Feijenoord

Mesterholdenes Europa Cup 1970 med Feijenoord

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fodboldspillere fra Holland Kategori:Fodboldspillere fra AFC Ajax Kategori:Fodboldspillere fra Feyenoord Rotterdam Kategori:Personer fra Amsterdam