Mats Tuve Magnusson (født 10. juli 1963 i Helsingborg, Sverige) er en svensk tidligere fodboldspiller (angriber). Han spillede 30 kampe og scorede ni mål for Sveriges landshold, og var med i landets trup til VM 1990 i Italien.
Magnusson startede sin seniorkarriere i 1981 hos Malmö FF og var, afbrudt af en enkelt sæson i Schweiz hos Servette, tilknyttet klubben de følgende syv år. Han vandt et svensk mesterskab og to pokaltitler med klubben, inden han i 1987 skiftede til den portugisiske storklub Benfica. Han havde de følgdende fem år stor succes hos Lissabon-klubben, og var blandt andet med til at vinde to portugisiske mesterskaber og nå to finaler i Mesterholdenes Europa Cup. Han afsluttede sin karriere hos Helsingborgs IF i sin fødeby.
Titler Allsvenskan 1986 med Malmö FF
Svenska Cupen 1984 og 1986 med Malmö FF
Primeira Liga 1989 og 1991 med Benfica
Supertaça Cândido de Oliveira 1989 med SL Benfica
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Sverige Kategori:Personer fra Helsingborg Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1990