Øen Irland består af 32 traditionelle grevskaber (engelsk: counties), der er underinddelinger af øens fire provinser. Grevskaberne er basis for lokalstyret i Republikken Irland, men bruges ikke længere i Nordirland, der i stedet har distrikter.Counties and Provinces of Ireland (på engelsk) Siden grevskabernes grænser har været stabile i hundredvis af år, identificerer folk sig efter hvilket grevskab de er fra, og mange ting i Irland er organiseret efter grevskaberne. For eksempel er hvert grevskab repræsenteret i the Gaelic Athletic Association, der er ledelsesorgan for gælisk fodbold.De Irske Counties/Grevskaber - Historiskerejser.dk

Størstedelen af Irlands grevskaber blev skabt i løbet af høj- og senmiddelalderen af det engelske styre i Irland (se bl.a. Kongeriget Irland), modelleret efter de engelske grevskaber. Siden øens opdeling i det uafhængige Republikken Irland og det britiske Nordirland i 1922, har der været 26 grevskaber i Republikken og 6 i Nordirland. Af denne grund kalder irske nationalister også de to lande henholdsvis "the twenty-six counties" og "the six counties", hvorimod et hypotetisk forenet Irland (en) kaldes "the thirty-two counties". Modsat i resten af den engelsktalende verden bruges ordet "county" før grevskabets navn i stedet for efter (en undtagelse til dette er County Durham i England).

Liste Venstre kolonne i nedenstående tabel viser grevskabets placering på kortet til højre. Grevskaber markeret i lyserød indgår i Nordirland, mens grevskaber markeret i grøn indgår i Republikken Irland.

Nr. på kort Grevskab County town Provins 1 County Fermanagh Enniskillen Ulster 2 County Tyrone Omagh 3 County Londonderry Coleraine 4 County Antrim Ballymena 5 County Down Downpatrick 6 County Armagh Armagh 1 County Dublin Dublin Leinster 2 County Wicklow Wicklow 3 County Wexford Wexford 4 County Carlow Carlow 5 County Kildare Naas 6 County Meath Navan 7 County Louth Dundalk 8 County Monaghan Monaghan Ulster 9 County Cavan Cavan 10 County Longford Longford Leinster 11 County Westmeath Mullingar 12 County Offaly Tullamore 13 County Laois Portlaoise 14 County Kilkenny Kilkenny 15 County Waterford Waterford Munster 16 County Cork Cork 17 County Kerry Tralee 18 County Limerick Limerick 19 County Tipperary Nenagh 20 County Clare Ennis 21 County Galway Galway Connacht 22 County Mayo Castlebar 23 County Roscommon Roscommon 24 County Sligo Sligo 25 County Leitrim Carrick-on-Shannon 26 County Donegal Letterkenny Ulster

Administrative grevskaber

Republikken Irland er inddelt i 31 administrative grevskaber, kaldet enten "county councils", "city councils", eller "city and county councils". De har blandt andet ansvar for lokalplanlægning, vedligeholdelse af veje, vandforsyning, brandvæsenet, og akutberedskabet.Ireland: Government and society - Local government fra Encyclopædia Britannica (på engelsk) De administrative grevskaber svarer nogenlunde til de 26 historiske grevskaber, men med visse ændringer: Byerne Cork og Galway har by-status og er adskilt fra deres respektive grevskaber, hvilket Limerick og Waterford også var indtil 2014. County Tipperary var fra 1898 og indtil 2014 inddelt i to ridings (en), kaldet North Tipperary og South Tipperary. County Dublin udgjorde ét administrativt grevskab indtil 1994, hvor det blev delt i fire:

Dublin City (der har status af by) Dún Laoghaire–Rathdown Fingal South Dublin

Nordirland brugte også sine 6 grevskaber, og desuden byerne Belfast og Londonderry der havde borough-status, som administrative enheder indtil 1973, hvor man gik over til distrikter der kun delvist var baseret på grevskabernes grænser. Siden 2015 har der været 11 distrikter i Nordirland, der ofte inkluderer dele af flere gamle grevskaber.

Se også Byer i Republikken Irland County og grevskab, for disse typer administrative enheder i andre lande Inddelinger af andre dele af de britiske øer: Engelske grevskaber Skotske regioner Walisiske grevskaber Provinser i Irland

Kilder