Igor Vasiljevitj Buldakov (på russisk: Игорь Васильевич Булдаков) (født 26. august 1930, død 30. april 1979) var en russisk roer.
Rokarriere Buldakov roede for Khimik i Moskva. Sammen med Viktor Ivanov vandt han EM-guld for Sovjetunionen i toer uden styrmand i 1953, -sølv i 1954 og igen guld i 1955 og 1956. De havde desuden vundet Henley Royal Regatta i 1954 og 1955 (som svarede til VM på det tidspunkt), og de var derfor storfavoritter ved OL 1956 i Melbourne. Buldakov og Ivanov blev dog kun nummer to i indledende heat efter amerikanerne James Fifer og Duvall Hecht, men gik dog videre til semifinalen, som de til gengæld vandt. I finalen var amerikanerne igen stærkest og vandt guld, mens Buldakov og Ivanov fik sølv og Josef Kloimstein og Alfred Sageder fra Østrig bronze.
Familie Igor Buldakov var gift med volleyballspilleren Ljudmila Buldakova, som var tredobbelt olympisk medaljevinder.
OL-medaljer 1956: Sølv Sølv i toer uden styrmand
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Roere fra Sovjetunionen Kategori:Roere fra Rusland Kategori:Deltagere for Sovjetunionen ved sommer-OL 1956 Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Sovjetunionen