Anusjavan Rafaelovitj Gassan-Dzjalalov (på russisk: Анушаван Рафаэлович Гасан-Джалалов) (født 23. april 1947 i Gjumri) er en russisk tidligere roer.
Rokarriere Gassan-Dzjalalov var med til at vinde EM-bronze for Sovjetunionen i 1971 i firer med styrmand og VM-sølv i 1974 og 1975 i firer uden styrmand. Tre af roerne i denne båd (Gassan-Dzjalalov, Nikolaj Kusnetsov og Raul Arnemann), suppleret af Valerij Dolinin, repræsenterede Sovjetunionen ved OL 1976 i Montreal, og de blev nummer to i deres indledende heat efter de store favoritter fra DDR. I semifinalen blev de også nummer to (efter Norge) og var dermed i finalen. Her var DDR igen suveræne og vandt sikkert guld, mens Norge fik sølv og Sovjetunionen bronze.
OL-medaljer 1976: Bronze Bronze i firer uden styrmand
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Roere fra Rusland Kategori:Roere fra Sovjetunionen Kategori:Deltagere for Sovjetunionen ved sommer-OL 1976 Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Sovjetunionen