thumb|

Kortet opdateres løbende Coronaviruspandemien var en længerevarende pandemi af luftvejsinfektionen COVID-19, der skyldtes coronavirussen SARS-CoV-2 i perioden 2019-2021 thumb|

Sygdommen blev oprindeligt identificeret i december 2019 i byen Wuhan i det centrale Kina efter at mange mennesker af ukendte årsager fik lungebetændelse. Disse mennesker var primært knyttet til salgsboderne på Huanan Seafood Market (華南 海鮮 市場), som også sælger levende dyr.Viruset kan være framprovosert av mennesker (27.03.2020) NRK Det er blandt de dødeligste pandemier nogensinde.

Kinesiske forskere isolerede derefter en ny coronavirus, betegnet SARS-CoV-2, hvis gensekvens har vist sig at svare mindst 70% til den hos SARS-CoV. Den har dog endnu ikke vist sig at være lige så alvorlig eller dødbringende som SARS. Fra Wuhan spredte virussen sig til provinsen Hubei og dele af det øvrige Kina og herfra til mange andre lande. Torsdag aften 30. januar 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) COVID-19-udbruddet for en international sundhedskrise.30. jan. 2020, ekstrabladet.dk: WHO erklærer coronavirus en global sundhedskrise. WHO slår alarm: Virus udgør en international sundhedskrise. Med WHO-alarm pålægges lande i verden at koordinere deres indsats mod den frygtede virussygdom, backup Virus er fundet og har spredt sig på alle kontinenter.

Pr. 30. september 2025 var der på verdensplan rapporteret om 704.753.890 tilfælde og 7.010.681 døde. Per 6. februar 2022 var 2.003.042 personer i Danmark bekræftet smittet med COVID-19, hvoraf 3.881 var døde.LIVE-TV: Følg seneste nyt i corona-udviklingen: Statsministeriet holder pressemøde

Derudover er 24.006 personer på Færøerne testet positiv, 20 er døde med sygdommen på Færøerne.

Per 6. februar 2022 er 1.203 personer i Danmark indlagt, hvoraf 34 personer ligger på intensiv afdeling og 12 har brug for respirator.

Den første smittede dansker blev erklæret rask igen, ligesom mere end halvdelen af de smittede på verdensplan.Sundhedspolitisk tidsskrift. Hentet 11. marts 2020. Mange af verdens lande valgte at lukke store dele af samfundet ned, for at få smitten under kontrol. I Danmark bekendtgjorde statsminister Mette Frederiksen om aftenen den 11. marts 2020, at landet lukkede ned. Flere andre lande gjorde det samme. I maj 2020 var smitten under kontrol i Danmark, og landet åbnede langsomt op igen.

Coronaviruspandemien har påført mange restriktioner for mange mennesker over hele verden. Mange lande har bl.a. påbud om, at folk skal bære maske for mund og næse på offentlige steder, og folk kan ikke rejse så frit, som de kunne før pandemien brød ud. Flere lande har i perioder og i visse byer eller områder haft udgangsforbud og eller forsamlingsforbud for at forhindre smittespredning. Pandemien har forårsaget global social og økonomisk forstyrrelse, herunder den største globale recession siden den store depression

Virussens oprindelse thumb| Den 20. januar 2020 bekræftede de kinesiske myndigheder og WHO, at virussen kan smitte fra menneske til menneske. Den 22. januar havde virussen spredt sig til Bangkok, Tokyo, Sydkorea, Beijing, Shanghai, Guangdong-provinsen, Taiwan og staten Washington i USA; dødstallet var på 9 døde og over 400 smittede. Den 15. februar havde virussen spredt sig til 28 lande Thailand, Japan, Australien, Tyskland, USA, Frankrig, Canada, Italien, Spanien, Egypten, Belgien, Finland, Sydkorea, Singapore, Taiwan, Vietnam, Storbritannien, Macau, Indien, Filippinerne og Rusland. Kina havde samme dag 66.492 registrerede smittede, og 1500 mennesker havde mistet livet på globalt plan."Første person død af covid-19 i Europa" TV2 Nyhederne Hentet 15-02-2020 De første danske smittede havde haft forbindelse til Norditalien.

Torsdag aften 30. januar 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) COVID-19-udbruddet for en international sundhedskrise. Per 2. marts 2020 er WHO's strategi stadig at inddæmme sygdommen.

Den 22. januar 2020 udgav Journal of Medical Virology en rapport med en genomisk analyse, som overvejer, at slanger i Wuhan-området er "the most probable wildlife animal reservoir" for virussen; mere forskning er dog påkrævet.BBC: China coronavirus: Fear grips Wuhan as lockdown beginsCNN: Snakes could be the source of the Wuhan coronavirus outbreak

En homolog rekombinationshændelse:en:Homologous recombination kan have blandet en "clade A" (flagermus SARS-lignende vira CoVZC45 og CoVZXC21) virus med RNA binding domain:en:RNA-binding_protein_database#Background_Information_about_RNA_Binding_Protein af en indtil videre ukendt Beta-CoV.

thumb|SARS-CoV-2's formodede genomorganisation. (GenBank-nummer MN908947)

Isolatet Wuhan-Hu-1 (GenBank-nummer MN908947ncbi.nlm.nih.gov: Wuhan seafood market pneumonia virus isolate Wuhan-Hu-1, complete genome Citat: "...This sequence has been updated. See current version...") af 2019-nCoV viser store fylogenetiske ligheder med to coronavirus-isolater fra kinesiske flagermus, som blev karakteriseret i 2015 og 2017.

Isolatets virusgenom omfatter 29.875 bp med 281 bp henholdsvis 325 bp lange uoversatte områder ved 5'-enden og henholdsvis 3'-enden. De formodede kodende områder fordeler sig på 10 proteiner: en 7096 lang aminosyre (AS) ORF1ab-polyprotein, en 1282 AS lang overflade-glykoprotein (S), et 75 AS hylsterprotein (E), 222 AS membranglykoprotein (M), en 419 AS nukleokapsid-fosfoprotein og yderligere 5 proteiner (ORF3a, ORF6, ORF7a, ORF8 og ORF10). Disse udgør genfølgen i SARS-virus og alle coronavira., open access

Diagnose Flere former for diagnose af COVID-19 blev udviklet under pandemien.

Diagnose af COVID-19 kunne foretages på et hospital ved svælgpodning med en vatpind, der derefter kunne sendes til undersøgelse med teknikken Real-Time Reverse Transcription–Polymerase Chain Reaction (RT-PCR).

Denne teknik er ikke altid korrekt. Ved udtalte symptomer er sensitiviteten på 90–95% (dvs. testen overser sygdommen i 5–10% af tilfældene), mens specificiteten er over 99%.

Læger i Kina benyttede CT-skanning af lungerne.

I Sydkorea diagnosticerede man folk i stor skala, og her organiserede man drive-in-diagnosticering. Personerne behøvede ikke at forlade deres bil, da prøvetagningen foregik gennem den nedrullede bilrude.

Denne metode blev i marts 2020 efterlignet af Aarhus Universitetshospital.

Den 10. marts 2020 var der også indført drive-in-test ved Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Test for antistoffer var under udvikling tidligt under pandemien, og en ELISA-baseret metode blev beskrevet den 18. marts 2020.

Forebyggelse

Forebyggelse under udbruddet sker ved god hygiejne specielt ved hænder og åndedrættet, karantæne, isolation og smitteopsporing.

Således er Sundhedsstyrelsens anbefalinger om forebyggelse af smitte "vask dine hænder ofte" og "host eller nys i ærmet".

Begrænsning af fysisk/social kontakt Begrænsningen af fysisk/social kontakt kan ske ved at undgå håndtryk, kys og kram.

Begrænsningen kan også ske ved at neddrosle social aktivitet ved aflysning af arrangementer, lukning af skoler, kulturinstitutioner og restriktioner på antallet af personer der må samles, opfordring til begrænsning af brug af kollektiv transport.

Sundhedsstyrelsens strategirapport af 5. marts 2020 anbefalede "opfordring til at benytte alternative transportformer i stedet for tætpakket metro, busser og S-tog fx cykel" og "undgå offentlig transport i myldretid" samt "henstillinger til at der i den offentlige færdsel sikres afstand eksempelvis i tog, bus mv."

Den 10. marts begyndte den danske regering at opfordre rejsende til at rejse uden for myldretid og til at benytte cyklen ved kortere ture fremfor kollektiv transport.

Derudover blev udbydere af kollektiv transport bedt om at sørge for, at folk ikke stod tæt for eksempel ved indsættelse af flere tog og busser.

God hosteetikette God hosteetikette kan ske ved, at man nyser eller hoster i ærmet.

De danske myndigheder anbefale, at hvis man har hoste, let feber eller forkølelse, bliver man hjemme.

God håndhygiejne thumb|Alkoholbaseret hånddesinfektionsmiddel med 70 % alkohol. God håndhygiejne kan ske ved at vaske hænderne tit eller ved brug af håndsprit.

Den amerikanske sundhedsmyndighed Centers for Disease Control and Prevention anbefaler håndvaskning med vand og sæbe i 20 sekunder eller mere, og især efter hosten, nysen, næsepudsning.

Sundhedsstyrelsens strategirapport af 5. marts 2020 anbefalede "obligatorisk håndsprit i offentlige rum fx arbejdspladser både i det privat og offentlige, togstationer, metro og S-tog".

Tag hensyn til ældre og kronisk syge Ældre og kronisk syge kan blive hårdt ramt af COVID-19. Man skal holde afstand.

Isolation Er man smittet, kommer man sædvanligvis i isolation, så man undgår at smitte andre. Isolation er en foranstaltning, som en læge iværksætter.

Karantæne Person uden symptomer men med høj risiko for at være smittet kan komme i karantæne.

Det er typisk personer, der har været i tæt kontakt med en smittet person.

Karantænen sker sædvanligvis i eget hjem, det vil sige som hjemmekarantæne, hvor man bliver bedt om at blive hjemme og undgå tæt kontakt til andre.

Perioden kan vare 14 dage.

I Danmark sættes karantænen i værk af Styrelsen for Patientsikkerhed.

De sørger for daglig kontakt til karantæneramte og anbefaler, at de karantæneramte bestiller mad via Internettet, dagligt har telefonisk kontakt til familien, får passet husdyr og ellers kontakter en læge hurtigt, hvis symptomer opstår.

Sundhedspersonale thumb|Bologna lufthavn med sundhedskontrol hvor kontrolløren bærer visir, maske og handsker. Ved direkte patientkontakt anbefalede den danske Sundhedsstyrelse, at sundhedspersonalet bar handsker, væskeafvisende, langærmet engangsovertrækskittel, kirurgisk maske og visir/beskyttelsesbriller. thumb|Grænsen, som deler Rudbøl i Danmark og Rosenkranz i Tyskland, er spærret på grund af Coronaviruspandemien. Vaccine Der er per december 2020 flere godkendte mRNA-vacciner og flere er under udarbejdelse, hvor mange er gået positivt igennem processens første faser. Flere lande begyndte at vaccinere lige efter jul 2020. Den 26. december 2020 ankom de første 9.750 doser vaccine fra medicinalvirksomhederne Pfizer og BioNTech til Danmark. Den 27. december 2020 om morgenen blev de første danskere vaccineret. Det skete for beboere og personale på nogle udvalgte af landets plejehjem: Plejehjemmet Blomstergården i Slagelse, Plejehjemmet Kærbo i Ishøj, Ældrecenter Øst i Odense, Plejehjemmet Ankersgade i Aarhus og Plejehjemmet Birkebo i Aalborg.

CoVAXIX er navnet på den vaccinekandidat der udvikles af Statens Serum Institut i Danmark og kom med gode resultater i sommeren 2020, og forventes at starte på menneskeforsøg i slutningen af 2020, eller starten af 2021Statens Serum Institut udvikler en ny lovende vaccine mod COVID-19. Der er mange forskerhold og virksomheder, der arbejder på en vaccine verdenen over. Det amerikanske National Institute of Health meddelte den 16. marts 2020, at et klinisk forsøg i fase 1 var gået i gang hos Kaiser Permanente Washington Health Research Institute i Seattle med en vaccinekandidat kaldet mRNA-1273, der den 7. maj 2020 påbegyndte fase 2. Selvom det kan opfattes som en konkurrence, har der gennem tiden været mange medicinske udviklingsprocesser, hvor mange har forsøgt at opnå det samme. Uanset holdninger omkring metoden og eventuelle politiske tanker om, hvorved en vaccine udvikles, er det en fordel at der er flere der udvikles, så de vaccinekandidater der ikke bliver godkendt, kan erstattes af andre der bliver.

Behandling thumb|"Flatten the curve": Der er en bekymring for at en hurtig udbredelse af smitten kan overvælde behandlingskapaciteten. Afbødning af pandemien ses som en strategi. Ved milde tilfælde er den sygdomsramte normalt i hjemmekarantæne.

I mere alvorlige tilfælde kan der ske indlæggelse på hospital, hvor der kan gives ilttilskud, og i særligt alvorlige tilfælde kan patienten sættes i respiratorbehandling.