Gert Jørgensen (født 4. november 1961) er en dansk lokalpolitiker fra Det Konservative Folkeparti, medlem af Sorø Kommunalbestyrelse siden 2006/2007 og borgmester i Sorø Kommune fra 2014 til 2025.

Uddannelse og arbejde Gert Jørgensen flyttede til Sorø i 1975 og blev i 1981 student fra Sorø Akademi.TV2 Øst, 22. oktober 2019: "Køretur med borgmesteren - Gert Jørgensen (K), Sorø" Efter en tur i Livgarden læste han erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School (CBS) og efterfølgende har han bl.a. arbejdet som revisor og som rådgiver inden for kapitalformidling og aktieinvestering først i Carnegie Investment Bank og siden i Danske Bank.TV2 Øst, 22. november 2017: "Portræt: Her er Sorøs borgmester"LinkedIn: "Gert Jørgensen"

Politisk karriere Til kommunalvalget i 2005 stillede Gert Jørgensen op til byrådet for den nye sammenlagte Sorø Kommune for Det Konservative Folkeparti, og blev med det tredjehøjeste stemmetal på den konservative liste valgt ind som et af de fem konservative medlemmer i den nye kommunes byråd. Gert Jørgensen har været medlem af byrådet, siden omdøbt til kommunalbestyrelsen, i Sorø Kommune siden da.Kommunalvalg 2005: "Sorø Sammenlægningsudvalg / C - Det Konservative Folkeparti"

Til kommunalvalget 2013 valgte De Konservative at stille med Gert Jørgensen som spidskandidat,YouTube/Brave, 1. oktober 2013: "Gert Jørgensen. Borgmesterkandidat for de Konservative i Sorø" hvor han var oppe imod Socialdemokratiets borgmester gennem 23 år Ivan Hansen. Gert Jørgensen havde indtil dette kommunalvalg haft posterne som kommunens 2. viceborgmester samt formand for Kultur og Fritidsudvalget.Sorø Byportal - Dit Sorø, 24. september 2013: "Gert Jørgensen – portræt" Valget faldt således ud, at De Konservative kunne konstituere sig sammen med de øvrige borgerlige partier, og Gert Jørgensen blev således kommunens nye borgmester fra 1. januar 2014.

Som borgmester var Gert Jørgensen formand for økonomiudvalget, kommunalbestyrelsen og valgbestyrelsen samt medlem af Kommunernes Landsforenings Repræsentantskab og tillige medlem af flere andre råd og bestyrelser bl.a. Danmarks ErhvervsfremmebestyrelseDanmarks Erhvervsfremmebestyrelse: "Bestyrelsesmedlemmer" og Sorø Kunstmuseums bestyrelse.Sorø Kommune: "Kommunalbestyrelsen"

Det Konservative Folkeparti i Sorø valgte endnu engang Gert Jørgensen som deres spidskandidat til kommunalvalget 2021, hvor han opnåede 1893 personlige stemmer ud af de i alt 15.524 afgivne stemmer i kommunen, men ved kommunalvalget i 2025 havde Gert Jørgensen frabedt sig at være partiets borgmesterkandidat for fjerde gang. Han blev dog genvalgt til kommunalbestyrelsen også i 2025.

Privat Gert Jørgensen er født i Rødovre og har boet i Sorø siden 1975.

Han er gift med Anette Jørgensen, og parret har kendt hinanden siden de var teenagere. Sammen har de børnene Marlene, Marcus og Mie.

Jørgensen har også et landbrug på 82 hektar med en æbleplantage, og så er han engageret i Sorø Rotary Klub og tidligere i Sorø Pendlerklub.Det Konservative Folkeparti i Sorø Kommune: "Gert Jørgensen"

Referencer

Kategori:Borgmestre fra Det Konservative Folkeparti Kategori:Borgmestre i Danmark 2018-2021 Kategori:Borgmestre i Sorø Kategori:Studenter fra Sorø Akademi Kategori:Borgmestre i Danmark 2022-2025