Division I i ishockey 1957-58 var den 37. sæson af den bedste svenske ishockeyliga. Det var samtidig turneringen om det 34. svenske mesterskab i ishockey for mandlige klubhold. De 16 deltagende klubber var opdelt i to regionale puljer med otte hold i hver, og i hver pulje spillede holdene en dobbeltturnering alle-mod-alle. De to bedste hold fra hver pulje gik videre til SM-serien, hvor de fire hold spillede en ny dobbeltturnering alle-mod-alle.

Mesterskabet blev vundet af Djurgårdens IF, som blev svenske mestre for femte gang og for første gang siden sæsonen 1954-55. Djurgårdens IF var blevet nr. 1 i Division I Syd og vandt derefter fire ud af de seks kampe i SM-serien, hvorved mesterskabet blev sikret med ét points forspring. Sølvmedaljerne gik til Skellefteå AIK, der havde vundet Division I Nord, og som endte SM-serien med tre sejre, en uafgjort og to nederlag, og de blev dermed det indtil da nordligste hold, der vandt SM-medaljer. Bronzemedaljerne blev for anden sæson i træk vundet af Södertälje SK, som havde kvalificeret sig til SM-serien ved at ende på andenpladsen Division I Syd.

De tidligere nidobbelte svenske mestre fra IK Göta endte på ottendepladsen i Division I Nord og rykkede dermed ned i Division II for første gang siden 1924.

Grundspil

Division I Nord

Division I Syd

Slutspil

SM-serien

Spillere

Djurgårdens IF's mesterhold bestod af følgende spillere: Tommy Björkman (1. SM-titel) Lars Björn (4. SM-titel) Arne Boman (1. SM-titel) Bengt Bornström (1. SM-titel) Yngve Carlsson (4. SM-titel) Gösta Johansson (4. SM-titel) Yngve Johansson (4. SM-titel) Bengt Larsson (3. SM-titel) Karl Lilja (1. SM-titel) Owe Malmberg (1. SM-titel) Hans Mildh (1. SM-titel) Åke Rydberg (1. SM-titel) Gösta Sandberg (1. SM-titel) Roland Stoltz (1. SM-titel) Sven Tumba (3. SM-titel) Hans Tvilling (4. SM-titel) Stig Tvilling (4. SM-titel) Bert Zetterberg (4. SM-titel)

Kilder Hockeyarchives - Championnat de Suède 1957/58 Ishockeytabeller - 1957-58 Svenska Ishockeyförbundet - Historik - Nationellt Djurgården Hockey - Historia - 1950-1959 Hammarby IF - Historia - 1957/58 Svenskhockey.com - Allsvenskan 1957/58

Noter

1957-58 1957-58 Kategori:Ishockey i 1957 Kategori:Ishockey i 1958