Regionsrådsvalg er valg til de danske regioner, der i Danmark falder hvert 4. år, og bliver afholdt sammen med kommunalvalgene.

I Danmark er det fastlagt i lov om kommunale og regionale valg, at valg til regionsrådene altid falder den tredje tirsdag i november, hvert 4. år. Næste regionsrådsvalg vil være i november 2029. Det seneste fandt sted d. 18. november 2025. Valgperioden løber fra 1. januar det følgende år til 31. december i det følgende valgår.

Der er valg til de fire regioner: Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Østdanmark. Stemmeret og valgbarhed Personer som er fyldt 18 år på valgdagen, og som bor fast i regionen, har stemmret. Udlændinge, som ikke er statsborgere i et EU-land, Norge eller Island, skal derudover have boet i Danmark, Færøerne eller Grønland de seneste trre år for at opnå stemmeret. Udlændinge som er udvist, men stadig bor i Danmark, har dog ikke stemmeret.

Alle med stemmeret er også valgbare medmindre de er idømt frihedsstraf eller ubetinget frakendt førerretten til bil. Man bliver valgbar igen tre til fem år efter, at straffen er udstået.

Mandatfordeling på landsplan

Referencer